Vil du gøre en forskel for unge med særlige behov? Så stil op til dit lokale handicapråd, lyder opfordringen fra Lars Pedersen, der repræsenterer Ligeværd i Aarhus. Og begynd allerede nu at gøre benarbejdet for at sikre dig en af de attraktive pladser.

Det kræver et særligt blik at få øje på dem. De børn, unge og voksne med særlige behov, som hører til i Ligeværd.

Men for Lars Pedersen er de i centrum. I tre år har han siddet i handicaprådet i Aarhus Kommune som repræsentant for Ligeværd. Og det er vigtigt, at Ligeværd er repræsenteret i de kommunale handicapråd, mener han. For uden Ligeværd mangler der et blik for de børn, unge og voksne, som ofte falder ned imellem to stole, fordi de kan fremstå for gode til at klare sig selv, men er for dårlige til at klare sig uden hjælp.

”Vores område er ikke automatisk en del af handicaprådene. Det er typisk DH (Danske Handicaporganisationer, red.), der fylder mest. I Aarhus fik Ligeværd så den sidste plads, og den har jeg forsøgt at udfylde,” siger han.

Sådan får du en plads i rådet

I dag er Ligeværd repræsenteret i handicapråd i syv kommuner landet over.

Men vejen til handicaprådene kan være svær for Ligeværds repræsentanter, fordi Ligeværd ikke er medlem af DH. Rådene består nemlig af lige dele repræsentanter udpeget af DH og kommunalt udpegede repræsentanter.

Derudover bliver der i de fleste kommuner udpeget et eller flere ekstra mandater, som typisk tildeles organisationer uden for DH. Kommunerne organiserer de ekstra mandater forskelligt, men muligheden ligger i at gå efter dem. Det er sådan et mandat, Lars Pedersen sidder på.

Og vil man have fingre i det, kan det være en god ide at begynde på benarbejdet allerede i dag, mener han.

”Det er nu, man skal begynde. Skriv til de politikere, der sidder i dit lokale handicapråd, og fortæl, hvem du er. Gør det klart for dem, hvorfor Ligeværd har noget vigtigt at byde på. Ellers er der måske andre, der løber med pladsen.”

I de fleste kommuner er det kommunalbestyrelsen, der udpeger det ekstra medlem på baggrund af indstillinger og i tæt dialog med DH. Det kan derfor være en god ide også at række ud til lokale repræsentanterne fra DH, fortæller han.

”DH fylder jo meget i rådene, og i nogle kommuner kan det ligefrem være dem, der indstiller det sidste mandat. Så tag kontakt til dem og vis, at du gerne vil samarbejde,” siger han.

Samarbejde frem for modstand

Netop samarbejdet med DH er afgørende for at kunne gøre en forskel som repræsentant for Ligeværd. Sådan har det i hvert fald været for Lars Pedersen.

”Vi bliver jo hørt i alle sager, men tyngden handler meget om, hvordan man arbejder i rådet. Jeg har et godt samarbejde med DH i Aarhus og bliver inviteret med til deres formøder. Det gør en stor forskel,” siger han.

Derfor er det også vigtigt at have respekt for de mange forskelligartede synspunkter i et handicapråd, mener Lars Pedersen. Som repræsentant for Ligeværd har han gjort en dyd ud af at lægge energi i de vigtige sager og give plads, når en dagsorden falder uden for Ligeværds kerneområder.

“Nogle gange må man erkende, at lige nu er der andre sager, der er vigtigere. Og så må vi rykke vores dagsorden lidt ned. Det handler om at tage del i fællesskabet og have blik for helheden,” siger han.

At sætte unge på dagsordenen

Gennem hele sit arbejdsliv har Lars Pedersen arbejdet med unge med særlige behov. Som leder i Aarhus Kommunes vejledningstilbud, som ambassadør for Ligeværd og som bestyrelsesmedlem i Ligeværd Forældre & Netværk.

Hvis han skal pege på noget, som han har forsøgt at bringe ind i handicaprådet, så er det mulighederne i at arbejde progressivt med stu-elevernes overgang til beskæftigelse.

”STU bliver stadig ikke regnet som en ligeværdig ungdomsuddannelse. Men for de unge, der ikke passer ind i de traditionelle kasser, er det en livsændrende mulighed.”

”Det har været vigtigt for mig at sige, at vi med den rette indsats kan øge beskæftigelsesgraden for vores unge betragteligt, uden at det vælter kommunens økonomi. Det er godt for den unge, men det er også godt for kommunens økonomi,” siger han.

Og den økonomi, der ligger i at lave de rette indsatser, har Lars Pedersen også sat fokus på i forhold til andre livsfaser.

”Vi bruger to milliarder om året på forældre, der må være hjemme, fordi deres børn ikke kan være i skolen. Kunne vi ikke gøre det bedre?” spørger han og peger på, at de penge kunne kanaliseres over i en skole, der passer til de børn, det handler om.

Et talerør – et samarbejdsrum

Skaber det konkrete forandringer at sidde i handicaprådene?

Det tror Lars Pedersen på, selvom det kan være svært at pege på, hvor der blev rykket et komma i byrådets vedtagelser.

”Men vi er jo høringspartner på alt. Og jeg oplever, at både politikere og embedsmændene i rådet lytter til os, og tager det, vi siger, med videre,” siger han.

Derfor opfordrer Lars Pedersen til at stille op, når efteråret bringer nye konstitueringer i landets handicapråd. Hvis man har mod på det, kan man gøre en forskel.

”Det handler om at blive ved med at tale de unges sag der, hvor det giver mening. Nogle gange bliver det grebet, andre gange ikke. Men man skal blive ved,” siger han.

Og det gør Lars Pedersen. For ham er arbejdet for Ligeværds målgruppe langt fra slut. Får han muligheden, så fortsætter han arbejdet med at rette kommunalbestyrelsens blik hen imod dem, det kan være sværest at få øje på.

FAQ om Handicapråd

Hvad er et handicapråd?
Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen i spørgsmål om mennesker med handicap og er høringspart i relevante sager.

Hvem sidder i rådet?
Rådene består typisk af:

• Halvdelen udpeget af Danske Handicaporganisationer (DH)
• Halvdelen udpeget af kommunen
  Nogle kommuner udpeger desuden et eller flere ekstra medlemmer uden for DH.

Hvordan får man en plads?
▪ Kontakt kommunens sekretariat for handicaprådet og hør, hvornår nye medlemmer udpeges
▪ Vis interesse over for lokalpolitikere og DH’s repræsentanter – de kan have indflydelse på udpegningen
▪ Beskriv tydeligt, hvad du og Ligeværd kan bidrage med

Hvornår vælges medlemmer?
Medlemmer udpeges typisk i forbindelse med kommunalvalget og konstitueringen, men der kan også ske udskiftninger løbende.

Hvem kan stille op?
Alle med viden om eller interesse for handicapområdet – særligt repræsentanter for organisationer, forældre, pårørende eller personer med handicap.

Brug for vejledning?

Kontakt Ligeværds sekretariat for at få vejledning til at tage næste skridt.