lasse@ligevaerd.dk

Børn og unge har ret til at blive inddraget, når kommunen behandler en sag, der handler om deres forhold.

Men inddragelse skal ske på en måde, som barnet kan være i.

For nogle børn er det uproblematisk at deltage i en samtale. For andre kræver det, at formen og rammerne tilpasses nøje. Og nogle børn kan være så belastede, at kontakt med en ukendt fagperson kan virke helt uoverskueligt.

Derfor er det vigtigt at kende reglerne. Ikke kun for at vide, hvornår dit barn skal inddrages, men også for at vide, hvordan inddragelsen kan tilpasses, så barnet får mulighed for at give sit perspektiv på en tryg og meningsfuld måde.

I Ligeværds rådgivning, Ligelinie, får vi ofte spørgsmål fra forældre om, hvordan børn og unge med særlige behov skal inddrages i sager hos kommunen. Her får du et overblik over reglerne og over, hvad du som forældre kan være opmærksom på, når dit barn skal inddrages.

Det er vigtigt at nævne, at vi anbefaler, at barnet så vidt muligt inddrages, men at det sker på en måde, som barnet er tryg ved.

Hvad siger reglerne?

Børn og unge med behov for særlig støtte har ret til indflydelse på de forhold, der vedrører dem.

Når kommunen skal træffe en beslutning eller afgørelse efter barnets lov om dit barns forhold, skal barnets holdninger og synspunkter som udgangspunkt tilvejebringes og inddrages løbende gennem samtaler og anden direkte kontakt.

Det følger af barnets lov § 5, stk. 2 og 3.

Formålet er, at kommunen får kendskab til dit barns oplevelser, ønsker og perspektiver. Inddragelse betyder ikke, at barnet skal træffe afgørelsen eller have ansvar for familiens situation.

Hvornår skal dit barn inddrages?

Det afgørende er, om kommunens beslutning eller afgørelse handler om dit barns forhold og har direkte indvirkning på barnet.

Det fastslår Ankestyrelsen i principmeddelelse 8-25.

Her skulle et barn fx inddrages i en sag om tabt arbejdsfortjeneste, fordi afgørelsen havde betydning for, om barnet skulle være i SFO eller passes hjemme.

Hvis afgørelsen alene handler om forældrenes økonomiske forhold, fx om beregningen af tabt arbejdsfortjeneste, gælder krævet om inddragelse som udgangspunkt ikke. Det vil altid bero på en konkret og individuel vurdering.

Det er altså afgørelsens konkrete indhold og betydning for barnet, og ikke alene navnet på den støtte, der søges om, som er afgørende. Manglende inddragelse kan betyde, at en afgørelse bliver ugyldig.

Hvordan skal dit barn inddrages?

Inddragelse behøver ikke at foregå som en traditionel samtale på kommunens kontor.

Efter barnets lov § 8 skal kommunen tilrettelægge sagsbehandlingen, så dit barn har mulighed for at medvirke aktivt.

Som forældre har du vigtig viden om, hvad dit barn har brug for, for at kunne give sit perspektiv tilkende. Fra Ligeværds rådgivning ved vi, at mange børn og unge med særlige behov, kan have brug for:

• At kende formålet med samtalen
• At vide, hvem der deltager, hvor samtalen holdes, og hvor længe den varer
• At få spørgsmålene på forhånd eller præsenteret visuelt
• At kunne holde pauser undervejs
• At kunne udtrykke sig gennem billeder, skrift eller andre kommunikationsformer.

Kan dit barn undlade at deltage i en samtale?

Ja, inddragelse er en ret for barnet. Ikke en pligt til at udtale sig.

Det fremgår af bemærkningerne til barnets lov, at et barn eller en ung kan afslå at udtale sig. Barnet skal derfor ikke tvinges til at deltage i en samtale eller til at fortælle om sine synspunkter.

Hvis dit barn ikke ønsker at udtale sig, skal kommunen tilvejebringe barnets holdning og synspunkter på anden vis. Det kan eksempelvis ske gennem observationer eller ved at spørger andre, der kan belyse barnets perspektiv.

Kan kommunen undlade direkte kontakt med barnet?

I helt særlige tilfælde kan kommunen undlade samtale eller anden direkte kontakt med barnet.

Det gælder, hvis barnets alder eller andre forhold hos barnet i afgørende grad taler imod en samtale eller anden direkte kontakt. Det følger af barnets lov § 5, stk. 4 og Ankestyrelsens principmeddelelse 9-25.

En funktionsnedsættelse eller diagnose er ikke i sig selv tilstrækkelig til at undlade direkte kontakt. Kommunen skal foretage en konkret vurdering og først overveje, om inddragelse kan tilpasses barnet. Hvis direkte kontakt udlades, skal barnets perspektiv fortsat tilvejebringes på anden vis.

Ligelinie anbefaler

I Ligeværd anbefaler vi som sagt, at barnet så vidt muligt inddrages, men at det sker på en måde, som barnet er tryg ved.

Hvis dit barn skal inddrages i en sag hos kommune, anbefaler Ligelinie følgende:

• Del din viden med kommunen. Fortæl hvad dit barn har brug for for at kunne give sit perspektiv tilkende, fx forberedelse, pauser, visuel støtte, en bisidder mv.
• Vær konkret, hvis den direkte kontakt kan være vanskelig. Beskriv, hvad dit barn kan reagere på, og hvad der kan gøre inddragelse mere tryg og overskuelig.
• Spørg kommunen, hvordan inddragelsen konkret skal foregå. Hvem skal tale med barnet? Hvor skal det ske? Hvor længe varer det? Kan spørgsmålene sendes på forhånd?
• Forbered dit barn på samtalen. Fortæl, hvad der skal ske, hvem der deltager, og at det er de voksne, der har ansvaret for beslutningen.
• Brug Ligeværds mødeskabelon. Inden mødet og Til mødet kan hjælpe med at samle viden om dit barns situation, behov og ønsker. Skabelonerne erstatter ikke kommunens inddragelse af barnet, men kan være med til at synliggøre barnets perspektiv og skabe et fælles udgangspunkt for mødet.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til, hvordan reglerne om inddragelse gælder i jeres situation, er du velkommen til at kontakte Ligeværds rådgivning, Ligelinie.

Vi hjælper gerne med at gennemgå reglerne og drøft, hvad du kan være opmærksom på.

 

Kontakt Ligelinie

Tlf.: 22 34 30 13

Mail: ligelinie@ligevaerd.dk

Åbningstider

Mandag kl. 8.00-12.00

Onsdag kl. 13.00-15.30

Vidste du, at unge på kontanthjælp kan have ret til at få dækket egenbetalingen til tilskudsberettiget medicin?

Retten gælder, hvis den unge har modtaget kontanthjælp i mindst 12 måneder inden for de seneste 18 måneder.

I LigeLinie hører vi ofte om unge, der lader være med at hente deres medicin, fordi de tror, det bliver dyrt. Mange kender nemlig ikke medicintilskuddet.

Men tilskuddet betyder helt konkret, at den unge kan gå på apoteket og hente sin tilskudsberettigede medicin uden selv at betale egenbetalingen.

Apoteket får automatisk besked, hvis betingelserne er opfyldt.

Kender du heller ikke alle reglerne i det nye kontanthjælpssystem?

Min kollega Mette fra Ligelinie har skrevet en overskuelig gennemgang af grundsatser, tillæg, opsparing, fritidsjob og medicintilskud for unge på stu.

Læs Mettes gennemgang her

Klik her og få svaret på flere ‘Vidste du’ i nyhedsbrevet Lige værd at vide. Vi skriver til dig hver anden søndag

Der findes fire handicapkompenserende ordninger, som kan hjælpe unge og voksne med handicap ind på arbejdsmarkedet eller med at fastholde et job.

Ordningerne skal kompensere for de barrierer, som en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan skabe i forhold til job, uddannelse eller et tilbud fra kommunen.

Ordningerne kan være vigtige at kende til, når en ung skal videre fra stu, fgu, praktik eller andre tilbud.

De fire ordninger er:

Personlig assistance

Personlig assistance kan være relevant, hvis den unge eller voksne kan udføre selve jobbet, men har brug for hjælp til bestemte dele af arbejdsdagen.

Det kan for eksempel være hjælp til struktur, forudsigelighed, gentagne instruktioner, prioritering af opgaver, feedback eller støtte i sociale situationer.

Hjælpemidler

Hjælpemidler kan være arbejdsredskaber, digitale løsninger eller mindre ændringer på arbejdspladsen, som er nødvendige for, at personen kan udføre sine opgaver.

Ved kognitive vanskeligheder kan det for eksempel handle om kalendere, husketavler, opgavebeskrivelser, to do-lister, dags- og ugeskemaer eller apps, der hjælper med planlægning.

Fortrinsadgang

Fortrinsadgang betyder, at en person med handicap i nogle tilfælde kan få ret til en jobsamtale ved offentligt opslåede stillinger.

Man skal stadig opfylde de formelle krav til stillingen, og ordningen betyder ikke, at man har ret til jobbet.

Isbryderordningen

Isbryderordningen er et særligt løntilskud til nyuddannede med handicap, som mangler erhvervserfaring.

Ordningen kan bruges til at få den første erfaring på arbejdsmarkedet efter uddannelse.

Hvad kan du gøre?

Hvis dit barn er på vej mod job eller praktik, kan du tale med dit barns sagsbehandler i kommunen om, hvorvidt dit barn kan være i målgruppen for de handicapkompenserende ordninger.

Kommunen har også en handicapnøgleperson med særlig viden om ordningerne, som sagsbehandleren kan inddrage, eller som I kan bede om at tale med.

Det kan fx være en god idé at drøfte:

• Hvad kan den unge godt?
• Hvad bliver svært i jobbet eller praktikken?
• Hvilke barrierer er der behov for at kompensere for?
• Kan personlig assistance være relevant?
• Er der hjælpemidler, strukturværktøjer eller særlige indretninger af arbejdspladsen, der kan gøre en forskel?
• Er der behov for at inddrage kommunens handicapnøgleperson?

Det vigtigste er at få beskrevet, hvad den unge kan, hvad der bliver svært, og hvilken støtte der kan være med til at skabe de bedste forudsætninger for, at den unge kan lykkes i job eller praktik.

Kontakt Ligelinie

Hvis du er i tvivl om dine muligheder, er du også velkommen til at kontakte Ligelinie for gratis og fortrolig juridisk og socialfaglig rådgivning for forældre til børn med særlige behov.

Tlf.: 22343013

Mail: ligelinie@ligevaerd.dk

Ligelinie er akkrediteret af RådgivningsDanmark.

Hver uge taler jeg med Mette fra Ligelinie om de spørgsmål, I ringer med lige nu for at forstå, hvad der rører sig blandt jer forældre. Klik her og få svaret på ugens spørgsmål i nyhedsbrevet Lige værd at vide. Vi skriver til dig hver anden søndag

Kontanthjælpsreglerne blev ændret den 1. juli 2025. Siden da har Ligeværds rådgivning, Ligelinie, fået mange spørgsmål fra unge og forældre om, hvordan kontanthjælp bliver beregnet under stu.

Mange vil gerne vide, hvor meget den unge kan forvente at få udbetalt, og hvorfor beløbet kan være forskelligt fra ung til ung.

Det korte svar er, at kontanthjælp ikke er én fast ydelse. Den samlede udbetaling afhænger af den unges situation og kan bestå af både en grundydelse og forskellige tillæg.

Her får du et overblik over, hvordan kontanthjælpen er bygget op, og hvilke særlige regler der gælder for unge på stu.

Hvad er kontanthjælp?

Kontanthjælp er en økonomisk ydelse, der skal sikre et forsørgelsesgrundlag for personer, der ikke kan forsørge sig selv.

Hvem kan få kontanthjælp?

Unge kan få kontanthjælp, hvis:

• den unge har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller ophør af samliv
• ændringerne bevirker, at den unge ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse
• behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.

Det er de overordnede betingelser. Der gælder også en række øvrige betingelser, og kommunen foretager altid en konkret vurdering af retten til kontanthjælp.

Hvor meget kan man få i kontanthjælp?

Den samlede ydelse afhænger af den unges situation og kan bestå af både grundydelse og forskellige tillæg. Derfor kan to unge på den samme stu godt få udbetalt forskellige beløb.

Satserne herunder er 2026-satser. De er opgjort pr. måned før skat og bliver reguleret hvert år.

Grundydelser (2026-niveau)

• Grundsats: 7.529 kr. – Gælder unge under 30 år
• Hjemmeboende sats: 3.057 kr. – Gælder unge under 30 år, der bor hjemme hos en eller begge forældre
• Mindstesats: 7.095 kr. – Gælder personer, der ikke opfylder opholds- eller beskæftigelseskravet.
• Forhøjet sats: 13.060 kr. – Gælder personer over 30 år. Nogle 25-29-årige kan også have ret til satsen, hvis de opfylder et særligt beskæftigelseskrav.

Tillæg (2026-niveau)

Afhængigt af den unges situation kan grundydelsen suppleres med et eller flere tillæg. Her har vi samlet de tillæg, der er mest aktuelle for unge på stu.

• Særligt ungetillæg: 1.083 kr. pr. måned. Gælder aktivitetsparate unge under 25 år uden børn.
• Særligt ungetillæg: 2.707 kr. pr. måned. Gælder unge 25-29-årige uden forsørgerpligt og unge under 30 år med forsørgerpligt.
• Tillæg til enlige uden børn: 1.141 kr. pr. måned. Gælder enlige uden børn, der modtager grundsats eller forhøjet sats.
• Tillæg til enlige forsørgere: 1.712 kr. pr. måned. Gælder enlige, der forsørger et eller flere børn under 18 år.
• Børnetillæg: 2.909 kr. pr. måned. Gælder personer, der har forsørgerpligt over for et eller flere børn under 18 år.
• Midlertidigt tilpasningstillæg: 2.000 kr. pr. måned. Gælder kun nogle personer i overgangsperioden fra 1. juli 2025 til 30. juni 2027.

Du kan finde de aktuelle satser for kontanthjælp her

Sådan kan kontanthjælpen være sammensat

Her er to eksempler på, hvordan kontanthjælpen kan være sammensat. Eksemplerne tager udgangspunkt i 2026-satser og beløb før skat.

Eksempel 1: Emma på 19 år

Emma går på stu, visiteret aktivitetsparat, bor hjemme hos sine forældre og har ingen børn.

Emmas kontanthjælp består af:

• Hjemmeboende sats: 3.057 kr.
• Særligt ungetillæg: 1.083 kr.

Emma får 4140 kr. i kontanthjælp pr. måned før skat.

Eksempel 2: Noah på 21 år

Noah går på stu, visiteret aktivitetsparat, bor i egen lejlighed og har ingen børn.

Noahs kontanthjælp består af:

• Grundsats: 7.529 kr.
• Særligt ungetillæg: 1.083 kr.
• Tillæg til enlige uden børn: 1.141 kr.

Noah får 9.753 kr. i kontanthjælp pr. måned før skat.

Hvordan søger man kontanthjælp?

Unge kan søge kontanthjælp digitalt på borger.dk eller ved at kontakte den kommune, de bor i.

Kommunen kan hjælpe og vejlede om, hvordan man gør.

Særlige regler for unge på stu

Der gælder nogle særlige regler for unge, der modtager kontanthjælp under stu

Opsparing

Unge, der går på stu, må gerne have en opsparing og samtidig modtage kontanthjælp.

Det skyldes, at kommunen skal se bort fra formue, mens den unge deltager i en stu. Hvis den unge afbryder sin stu eller fortsat modtager kontanthjælp efter endt stu, kan opsparingen få betydning for retten til kontanthjælp.

Reglerne findes i aktivlovens § 14 stk. 8.

Fritidsjob

Unge, der går på stu, må i 2026 tjene op til 31.076 kr. om året ved arbejde, uden at indtægten bliver trukket fra deres kontanthjælp.

Hvis den unge tjener mere, bliver den del, der ligger over beløbsgrænsen, modregnet efter de almindelige regler om fradrag i kontanthjælpen.

Beløbsgrænsen reguleres hvert år.

Reglerne findes i aktivlovens § 31, stk. 6.

Medicintilskud

Hvis den unge har modtaget kontanthjælp i mindst 12 måneder inden for de seneste 18 måneder, har den unge ret til at få dækket egenbetalingen til tilskudsberettiget medicin.

Det kaldes medicintilskud.

Kommunen giver automatisk apoteket besked, så den unge skal ikke selv foretage sig noget.

Har du spørgsmål?

Reglerne om kontanthjælp kan være svære at gennemskue, og den konkrete ydelse afhænger altid af den unges situation.

Er der tvivl om, hvordan kommunen har beregnet kontanthjælpen, kan du bede om en forklaring på beregningen og en begrundelse for den afgørelse, kommunen har truffet.

Du er også velkommen til at kontakte Ligeværds rådgivning, Ligelinie. Vi hjælper gerne med at gennemgå reglerne og vejlede om dine muligheder.

Kontakt Ligelinie

Tlf.: 22 34 30 13

Mail: ligelinie@ligevaerd.dk

Åbningstider:

Mandag fra kl. 8-12

Onsdag fra kl. 13-15.30

For unge, der deltager i stu, skal kommunen se bort fra formue ved vurderingen af retten til kontanthjælp.

Det fremgår af aktivlovens § 14, stk. 8.

For personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, skal kommunen tillige se bort fra ansøgerens og dennes ægtefælles formue.

Det betyder, at en opsparing, en børneopsparing eller penge på en konto som udgangspunkt ikke må føre til, at den unge mister retten til kontanthjælp, mens den unge går på stu.

Hvorfor spørger kommunen om formue?

Når kommunen behandler en ansøgning om kontanthjælp, vil kommunen som udgangspunkt indhente oplysninger om den unges økonomi. Det skyldes, at formue normalt har betydning for retten til kontanthjælp og derfor indgår som en naturlig del af sagsbehandlingen.

Det er derfor almindeligt, at kommunen spørger om formue, også selv om den unge deltager i stu.

Hvis den unge deltager i stu, er det en god idé at oplyse kommunen om det allerede ved ansøgningen. Det kan være med til at sikre, at sagen bliver behandlet efter de særlige regler, der gælder for unge på stu.

Vær opmærksom på reglerne efter stu

Den særlige undtagelse gælder kun, mens den unge deltager i stu.

Hvis den unge afbryder sin stu eller fortsat modtager kontanthjælp efter endt stu, gælder de almindelige regler om formue. En opsparing, som hidtil ikke har haft betydning, kan derfor pludselig få betydning for retten til kontanthjælp.

Efter de almindelige regler ser kommunen som udgangspunkt bort fra en mindre formue på op til 16.200 kr. for enlige og det dobbelte for ægtefæller (2026-niveau). Har den unge en formue over beløbsgrænsen, kan den få betydning for retten til kontanthjælp efter stu.

Beløbsgrænsen reguleres hvert år, og du kan finde de aktuelle satser på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside under satser for kontanthjælp.

Der findes enkelte andre undtagelser i aktivlovens § 14, hvor kommunen fortsat skal se bort fra formue. Om de gælder, afhænger af den konkrete situation.

Ligelinie anbefaler

Hvis du er ung eller kender en ung, der skal søge kontanthjælp under stu, anbefaler Ligelinie følgende:

• Oplys kommunen om, at den unge deltager i stu. Det kan være med til at sikre, at sagen behandles efter de særlige regler i aktivlovens § 14 stk. 8.
• Medvirk til sagens oplysning. Kommunen kan have behov for økonomiske oplysninger for at kunne behandle ansøgningen.
• Reagér, hvis kommunen lægger vægt på formuen. Hvis kommunen giver afslag eller nedsætter kontanthjælpen med henvisning til den unges formue, kan du henvise til aktivlovens § 14 stk. 8.
• Bed kommunen om vejledning i god tid, inden stu slutter. Det kan give et bedre overblik over, hvordan den unges økonomi vil blive vurderet, når de almindelige formueregler finder anvendelse.

Har du spørgsmål?

Reglerne om kontanthjælp og stu kan være komplekse.

Har du spørgsmål til din egen sag, eller er du i tvivl om reglerne eller en afgørelse, er du altid velkommen til at kontakte Ligelinie. Vi hjælper gerne med at gennemgå reglerne og drøfte, hvilke muligheder der er i netop jeres situation.

Ligelinie

Tlf.: 22 34 30 13

Mail: ligelinie@ligevaerd.dk

Åbningstider

Mandag fra kl. 8-12

Onsdag fra kl. 13-15.30

Lovgrundlag (Aktivloven § 14 stk. 8)

Aktivloven § 14

• 14 Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 15.000 kr. (2024-niveau), for ægtefæller det dobbelte beløb.

Stk. 2. Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

Stk. 3. Der ses endvidere bort fra formue i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse eller dom. Det beløb, der ses bort fra, udgør differencen mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden, og den retmæssige ydelse for perioden. Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingstidspunktet.

Stk. 4. Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter
1)lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,
2)lov om erstatningsansvar,
3)lov om arbejdsskadesikring eller
4)lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

Stk. 5. Kommunen ser endvidere bort fra obligatoriske arbejdsgiverbetalte pensionsordninger.

Stk. 6. Kommunen ser endvidere bort fra legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6, og fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt men og ikkeøkonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22 og 40.

Stk. 7. Kommunen ser endvidere bort fra værdien af ydelser, der i indkomstårene 2025 og 2026 modtages i form af et kulturpas, som uddeles af det nationale partnerskab for kulturpas, jf. ligningslovens § 7, nr. 41.

Stk. 8. For personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, skal kommunen tillige se bort fra ansøgerens og dennes ægtefælles formue.

Stk. 9. Kommunen ser bort fra engangsbeløb på op til 150.000 kr. pr. forsikringsbegivenhed, der udbetales fra forsikring mod visse kritiske sygdomme. Der ses bort fra forsikringsbeløb i op til 5 år efter beløbets udbetaling.

Stk. 10. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde end dem, der er nævnt i stk. 4, der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.

Stk. 11. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde end det, der er nævnt i stk. 5, der skal ses bort fra formue i form af opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, herunder kapitalpensioner, livsforsikringer m.v.