lasse@ligevaerd.dk

På vej: Nyt værktøj skal hjælpe unge til møder med kommunen

Af
Nyt værktøj skal hjælpe unge til møder med kommunen

Kort sagt:

Ligeværd udvikler lige nu en ny mødeskabelon, som skal hjælpe unge med at forberede sig til møder med fagpersoner.

I denne uge har de første unge testet værktøjet, og tilbagemeldingen var klar: Det er noget, de har savnet.

Hvorfor er det vigtigt?

Mange unge oplever, at møder med fagpersoner kan være svære at overskue. Det kan være svært at huske sine spørgsmål, få sagt det, man gerne vil, eller forstå og huske de aftaler og beslutninger, der bliver truffet til mødet.

Den nye mødeskabelon skal hjælpe unge med at forberede sig, skabe overblik og få større indflydelse på de samtaler, der handler om deres eget liv.

Hvornår kan du få den?

Vores socialfaglige konsulent Louise har netop testet skabelonen sammen med en gruppe unge. De vurderede, at et sådant værktøj ville kunne gøre en reel forskel før og under møder med fagpersoner.

Vi arbejder nu videre med de sidste justeringer og forventer at kunne dele skabelonen i september.

Få direkte besked i din indbakke, når skabelonen udkommer: Klik her og skriv dig op til nyhedsbrevet Lige værd at vide. Vi udkommer hver anden søndag.

Vidste du?

Ligeværd har tidligere udviklet til lignende skabeloner, som har hjulpet mange forældre til at føle sig klar til at deltage i møder, der handler om deres børn, unge eller voksne med særlige behov: En generel mødeskabelon og en specifikt målrettet 17½-årsmødet med kommunen.

En digital håndsrækning, der kan give barnet ro midt i skilsmissen

Af
Giv barnet ro i skilsmissen

Kort sagt:

Platformen SES NXT hjælper børn og unges mentale sundhed efter forældrenes skilsmisse gennem videoer, øvelser og konkrete råd. Nu viser ny forskning fra Københavns Universitet, at børn, der bruger platformen, trives markant bedre end børn, der ikke gør.

Hvorfor er det vigtigt?

Forældre til børn med særlige behov oplever oftere end andre, at parforholdet kommer under pres.

Samtidig ved vi, at en skilsmisse kan være en stor omvæltning for børn. Derfor kan det være værd at kende til de tilbud, der findes, hvis du eller en familie, du kender, står i den situation.

I undersøgelsen oplevede børnene blandt andet færre følelsesmæssige problemer, bedre sociale relationer og mindre mistrivsel efter at have brugt SES NXT.

Hvad kan du gøre?

Hvis dit barn eller et barn, du kender, har svært ved at håndtere en skilsmisse, kan du undersøge, om din kommune tilbyder adgang til SES NXT eller lignende skilsmissetilbud.

Læs mere på sesfamily.com

Klik her og få flere konkrete råd og historier som denne direkte i indbakken hver anden søndag

Gør jobsøgningen lettere: Lad arbejdspladsen finde dit barn

Af
Gør jobsøgningen lettere

Kort sagt:

FlexFabrikken er en ny jobportal for mennesker, der søger fleksjob, deltidsjob eller andre job på nedsat tid. Her er det ikke dig, der skal finde virksomheden, men virksomheden, der kan finde dig.

Hvorfor er det vigtigt?

Mange virksomheder vil gerne ansætte mennesker i fleksjob eller på nedsat tid, men ved ikke, hvor de skal finde dem.

Måske fordi den klassiske jobsøgning kan være en stor udfordring for bl.a. unge og voksne med særlige behov, der forsøger at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

På FlexFabrikken kan virksomheder og kandidater finde hinanden på nye måder. Her kan virksomheder søge efter mennesker ud fra kompetencer, opgaver og timetal. Også når der er tale om fleksjob eller få timer om ugen.

Hvad kan du gøre?

Hvis du har en ung eller en voksen, der søger fleksjob eller arbejde på nedsat tid, kan I oprette en profil på Flexfabrikken.

Så er det ikke kun dit barn, der skal finde en arbejdsplads. Arbejdspladsen kan også finde dit barn.

Læs mere på Flexfabrikken.dk

Klik her og få flere konkrete råd og historier som denne direkte i indbakken hver anden søndag

Har mit barn ret til støtte i daginstitutionen?

Af
Ugens spørgsmål

Ja. Hvis dit barn har behov for særlig støtte, kan kommunen bevilge ekstra ressourcer til daginstitutionen.

Men støtten bevilliges til institutionen – ikke til det enkelte barn.

Derfor får du som udgangspunkt ikke en afgørelse om støttetimer til dit barn, som du kan klage over.

Hvad betyder det for dig?

Det vigtigste spørgsmål er derfor ikke, hvor mange ressourcer institutionen får.

Det vigtigste spørgsmål er: Hvordan kommer støtten mit barn til gavn?

Hvis dit barn har fået lavet en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV), vil den ofte indeholde anbefalinger til, hvad barnet har brug for.

Hvad kan du gøre?

Hvis du står foran et nyt børnehaveår efter sommerferien, kan det være en god idé at bede institutionen om at beskrive:

  • Hvordan de vil arbejde med anbefalingerne fra PPV’en
  • Hvordan støtten konkret kommer dit barn til gavn
  • Hvilke ændringer de vil lave i hverdagen
  • Hvad I sammen kan gøre for at skabe en bedre start efter sommerferien

Tag gerne anbefalingerne i PPV’en frem og gennemgå dem punkt for punkt sammen med institutionen.

Det kan gøre det lettere at gå på sommerferie med en fælles plan for, hvad der skal være anderledes, når hverdagen begynder igen.

Hvis du er i tvivl om dine muligheder, er du også velkommen til at kontakte Ligelinie for rådgivning.

Hver uge taler jeg med Mette fra Ligelinie om de spørgsmål, I ringer med lige nu for at forstå, hvad der rører sig blandt jer forældre. Klik her og få svaret på ugens spørgsmål i nyhedsbrevet Lige værd at vide. Vi skriver til dig hver anden søndag

En tryg vej fra stu til job: Sådan gør vi overgangen til arbejdsmarkedet lettere for unge med særlige behov

Af
En tryg vej fra stu til job

Kort sagt:

I sidste nyhedsbrev fortalte vi om nye tal, der viser, at alt for få unge kommer videre i job eller uddannelse efter stu. Samtidig følger mange lige nu DR-dokumentaren Håbet i Himmerland, som sætter fokus på de samme udfordringer.

Hvorfor er det vigtigt?

Vi ved faktisk allerede, hvad der virker, når unge med særlige behov skal videre fra stu til job. Problemet er, at alt for få får tilbudt den type støtte.

Hvad virker?

Når unge får lov til at fortsætte i Særligt Tilrettelagte Beskæftigelsesindsatser (STB) som Ligeværds Joballiancen, kommer de langt oftere godt videre.

De bevarer kontakten til fagpersoner og miljøer, der allerede kender dem fra deres stu, og bliver koblet tidligt til virksomheder.

På den måde bevarer de vigtige relationer, kontinuitet og støtte i overgangen fra uddannelse til arbejdsliv.

Det skete for Frederik

Ingen havde for eksempel troet, at Frederik Vejrup Larsen kunne tage et fleksjob. Men efter Joballiancens STB arbejder han i dag 25 timer om ugen i Rema 1000.

Læs hvordan Frederik fik fodfæste på arbejdsmarkedet efter stu

Når støtten forsvinder

Desværre får de fleste unge ikke tilbud om en Særligt Tilrettelagt Beskæftigelsesindsats efter stu. Måske er det en del af forklaringen på, hvorfor kun omkring hver fjerde ung er i job eller uddannelse fire år efter stu.

For nogle unge kan det få alvorlige konsekvenser.

Læs hvad der skete, da Jakob blev sendt videre til det ordinære beskæftigelsessystem efter stu

Klik her og få flere konkrete råd og historier som denne direkte i indbakken hver anden søndag

Anmeldelse: En bog der giver både genkendelse og en vej frem

Af

Uden manual er en ærlig, nærværende og fagligt funderet bog om at være forælder til et barn med særlige behov. Annette Due Madsen formår at skabe en fin balance mellem personlige erfaringer og professionelle refleksioner, hvilket gør, at bogen aldrig bliver en ren biografi. I stedet bliver den en bog, mange forældre – og fagpersoner – kan spejle sig i, uanset barnets diagnose eller udfordringer.

Bogens store styrke er, at den ikke blot beskriver følelser og oplevelser, men også giver konkrete redskaber til at komme igennem de mange processer, man som forælder uundgåeligt møder. Forfatteren sætter ord på sorg, frustration, håb og kamp, men også på handlemuligheder og veje frem. Det gør bogen både støttende og brugbar i praksis.

Annette Due Madsen henviser undervejs til andre værker skrevet af forældre til børn med særlige behov. Disse referencer giver bogen ekstra tyngde og placerer den i en større sammenhæng. Dermed bliver Uden manual mere end en personlig fortælling – den bliver en del af en fælles stemme, der repræsenterer mange familier i lignende livssituationer.

Et centralt tema i bogen er erkendelsen af, at det ikke kun er barnet, der er påvirket – det er hele familien. Forfatteren sætter stærke ord på, hvordan hele familien i en vis forstand bliver “handicappet”, fordi hverdagen, relationerne og livsvilkårene ændrer sig. Denne helhedsforståelse gør bogen både realistisk og genkendelig.

Opbygningen og fortællestilen gør, at læseren næsten automatisk fletter sin egen historie ind i teksten. Man bliver ikke bare en observatør, men en del af fortællingen. Annette Due Madsen formår at beskrive de svære ting på en måde, så alle kan være med – både forældre, pårørende og fagfolk uden personlige erfaringer.

Et særligt stærkt billede i bogen er metaforen om forældreskabet som fugleunger, der forlader reden, når de kan flyve selv. For børn med særlige behov er situationen ofte en anden: De må forlade reden, uden at de nødvendigvis kan flyve. Alligevel oplever mange forældre at blive presset til at skubbe deres barn videre, selvom barnet ikke er klar. Dette billede indkapsler på rørende vis den dilemmafyldte opgave, forældre står i, når målet er at gøre næste generation klar til et liv i størst mulig selvstændighed.

Samlet set er Uden manual en vigtig, vedkommende og livsnær bog, der sætter ord på det usagte og giver både genkendelse og håb. En bog, der fortjener at blive læst og delt.

Klik her og få flere kulturanbefalinger til forældre til børn med særligebehov direkte i indbakken hver anden søndag

Elevers læring mister ofte fart, når særlig støtte stopper

Af

Kort sagt: Børn med faglige udfordringer kan rykke sig markant, mens de får særlig støtte i skolen. Men udviklingen mister ofte fart, når støtten stopper. Det viser ny forskning fra VIVE.

Hvorfor er det vigtigt?

Mange forældre oplever, at deres barn trives og udvikler sig med støtte, men får det svært igen, når indsatsen stopper eller reduceres.

Ifølge forskeren bag undersøgelsen, Jens Dietrichson, kan det skyldes, at børnene ikke får tilstrækkelig hjælp til at bygge videre på det, de har lært, når de vender tilbage til den almindelige undervisning.

Hvad kan du gøre?

  • Vær opmærksom på, hvordan overgangen ser ud, hvis dit barns støtte stopper eller ændres
  • Spørg skolen, hvordan de vil hjælpe dit barn med at fastholde det, der er lært under støtteforløbet
  • Reagér tidligt, hvis du oplever, at dit barn mister trivsel eller fagligt fodfæste efter ændringer i støtten

Klik her og få flere konkrete råd og historier som denne direkte i indbakken hver anden søndag

Få værktøjet, som mange forældre ikke kender

Af

Kort sagt:
I rådgivningen oplever vi, at mange forældre ikke kender til Mit Overblik, som flere ellers kunne have glæde af.

På Mit Overblik på borger.dk kan du følge dine offentlige sager. Her kan du blandt andet se, hvor langt en sag er i Ankestyrelsen.

På Mit Overblik kan du også finde oplysninger om ydelser, andre verserende sager eller status på anden kontakt med det offentlige.

Hvorfor er det vigtigt?

  • Mange føler sig hægtet af i mødet med kommunen, og i Ligeværd oplever vi, at kun få kender til Mit Overblik

  • Med Mit Overblik kan du som borger eller pårørende lettere finde ud af:

    • Hvad er i gang?

    • Hvad er besluttet?

    • Hvad er udbetalt – og hvornår?

Det kan give ro og gøre det lettere at følge op. Især hvis du sidder med en sag, hvor svarene trækker ud.

NB: Mit overblik er en personlig side, så du ser kun oplysninger om dig selv. Er du forælder eller pårørende kan du hjælpe, hvis du har en fuldmagt.

Klik her og få flere konkrete råd og historier som denne direkte i indbakken hver anden søndag

Nye tal om stu: Alt for mange unge bliver stadig tabt efter uddannelsen

Af

Kort sagt: Alt for få unge kommer videre i job eller uddannelse efter stu, og udviklingen har stort set stået stille i over ti år. Det viser en ny analyse, som HBS Economics har lavet for Ligeværd. Efter fire år er det fortsat kun omkring en fjerdedel, der er i arbejde eller uddannelse.

LÆS RAPPORTEN HER

Hvorfor er det vigtigt?

Bag tallene gemmer der sig tusindvis af unge, som både kan og gerne vil arbejde, men som mister støtte, relationer og retning i overgangen fra stu til beskæftigelsessystemet.

Rapporten viser, at omkring 40 procent af en stu-årgang hverken er i arbejde eller uddannelse efter endt stu. De står altså i en slags gråzone: Ikke afklaret til arbejdsmarkedet, men heller ikke varigt ude af det.

Mød Marcus, som kom i job efter stu gennem en Særligt Tilrettelagt Beskæftigelsesindsats

Det er unge mennesker, som potentielt kunne have fået fodfæste på arbejdsmarkedet, hvis indsatsen var organiseret anderledes.

Hvad virker faktisk?

Når unge får lov til at fortsætte i Særligt Tilrettelagte Beskæftigelsesindsatser (STB) med fagpersoner, der allerede kender dem, ser resultaterne markant bedre ud.

I Ligeværds Joballiance kommer omkring 80 procent videre i job eller beskæftigelse. Andre STB-indsatser ligger endnu højere.

Her arbejder man med noget af det, som mange unge ellers mister i overgangen fra stu til beskæftigelsessystemet: relationer, kontinuitet og specialiseret støtte, som mange har været afhængige gennem hele deres skolegang.

Et behov, som ikke forsvinder den dag, de stopper på stu.

Hvad siger Ligeværd?

Esben Kullberg skriver om rapporten på LinkedIn:

”Det er på tide, at vi holder op med at tale om disse indsatser som spændende projekter eller lokale forsøg.

De bør være en rettighed.

Hvis vi virkelig mener noget med Ungeløftet, med inklusion og med ønsket om et arbejdsmarked med plads til flere, så kræver det, at vi etablerer særligt tilrettelagte beskæftigelsesindsatser som et fast nationalt tilbud til unge efter stu.

Ikke som midlertidige puljer. Ikke som overvejelser i de kommunale prioriteringer. Men som en lovfæstet overgang mellem uddannelse og arbejde.

For problemet er ikke, at de unge ikke kan arbejde.

Problemet er, at vi fortsat organiserer indsatserne på måder, der dokumenterbart ikke virker godt nok.

Det er svært at læse Ligeværds rapport som andet end et tydeligt signal om, at tiden er kommet til at gøre noget andet.”

Klik her og få de nyeste viden om livet for børn, unge og voksne med særlige behov i Ligeværds nyhedsbreve

Hvad skal jeg have styr på, inden jeg dør?

Af
Ugens spørgsmål

I dagens anledning svarer vi på et spørgsmål, som kun sjældent bliver stillet i Ligelinie. Men som bliver relevant for langt de fleste.

Hvad skal jeg have styr på, før jeg dør, når jeg er forælder til et barn med særlige behov?

Det gør vi, fordi Annette Due Madsen holder gratis foredrag om emnet i Roskilde onsdag aften.

Læs også: Hvem passer på mit barn, når jeg dør? Interview med Annette Due Madsen

Mette peger her på fire områder, som kan være vigtige at tage stilling til i god tid

  1. Få styr på fuldmagter, værgemål og økonomisk overblik

Mange forældre fungerer som tovholdere i hverdagen. Derfor kan det være vigtigt at undersøge, hvem der skal hjælpe med økonomi, kontakt til myndigheder og digitale løsninger i fremtiden.

Det kan blandt andet være relevant at se på:

  • fremtidsfuldmagter og eventuelt værgemål
  • adgang til MitID og Digital Post
  • overblik over økonomi, konti og faste aftaler
  • hvem der skal hjælpe med kontakt til kommune, bank og andre instanser
  1. Skriv den viden ned, som kun du ligger inde med

Selvom der findes sagsakter, journaler og faglige beskrivelser, er der ofte vigtig viden, som kun familien kender.

Det kan være en stor hjælp at samle erfaringer og beskrivelser af blandt andet:

  • kommunikation og måder at skabe tryghed på
  • struktur, rutiner og hverdagsvaner
  • tegn på stress eller overbelastning
  • interesser, relationer og mennesker, der betyder noget
  • hvad der virker godt, og hvad der ikke gør

For nogle familier giver det mening at lave et dokument, som kan følge den unge eller voksne videre i livet.

  1. Tag stilling til arv og økonomisk tryghed

De fleste forældre ønsker at sikre deres barn bedst muligt økonomisk. Men arv, opsparing og forsikringer kan i nogle tilfælde påvirke offentlige ydelser.

Derfor kan det være en god idé at undersøge:

  • behov for testamente
  • hvordan arv og pension skal håndteres
  • hvem der skal hjælpe med økonomien fremover
  • om familien bør få juridisk eller økonomisk rådgivning

Hvis søskende eller andre pårørende skal hjælpe senere, kan det også være en lettelse at have skrevet ned, hvem de kan kontakte for rådgivning og støtte.

  1. Overvej om støtten er tilstrækkelig uden jer

Mange forældre løfter en stor del af støtten i hverdagen. Ofte uden at det fremgår tydeligt nogen steder.

Derfor kan det være vigtigt at spørge sig selv:

  • Hvilke opgaver løser vi egentlig i løbet af en uge?
  • Holder vi styr på noget, som ingen andre ser?
  • Er støttebehovet beskrevet tydeligt nok?
  • Ville hjælpen være tilstrækkelig, hvis vi pludselig ikke var der?

Nogle familier får overblik ved at skrive ned, hvilke opgaver de hjælper med i løbet af en almindelig uge. Det kan gøre det lettere at få synliggjort det reelle støttebehov over for kommunen.

Hvis du er i tvivl om dine muligheder, er du også velkommen til at kontakte Ligelinie for rådgivning.

Klik her og få svaret på ugens spørgsmål i nyhedsbrevet Lige værd at vide. Vi skriver til dig hver anden søndag