Beskæftigelse

Unge med særlige behov møder store udfordringer, når de står overfor at skulle have et job. Det viste Undervisningsministeriets Benchmarkanalyse fra januar 2019 tydeligt. Her fremgik det, at kun 14% af de unge, der færdiggør deres Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) kommer i beskæftigelse eller videre uddannelse.

Nu går fem uddannelsessteder under Ligeværd sammen om at vise vejen til mere effektive veje til arbejdsmarkedet for udsatte og sårbare unge i projektet ”Joballiancen”. I de kommende fire år har uddannelsesstederne forpligtet sig på at sikre unge under STU et job i forlængelse af deres uddannelsesforløb. Direktør i Ligeværd, Esben Kullberg, fortæller:

”Vi er meget glade for, at vi nu får denne mulighed for at vise, at det faktisk kan lykkes at sikre unge på STU en plads på arbejdsmarkedet. Vi ved, at mange af de uddannelsessteder, vi har i Ligeværds sammenhæng, laver et fantastisk godt pædagogisk arbejde og hele tiden har de unges fremtidsmuligheder for øje. Nu får vi med hjælp fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) muligheden for at arbejde intenst med det virksomhedsrettede perspektiv. Vi har store forventninger til projektet og har sat en høj barre for projektets succeskriterier.”

Uddannelsesstedet skal sikre overgangene
Selvom uddannelsesstederne har fokus på at få de unge videre i job, glæder alle fem uddannelsessteder sig over, at de nu kan komme til at arbejde endnu mere med deres beskæftigelsesrettede indsatser. Mette Ulnits, socialrådgiver på Erhvervsskolen Vestjylland, ved præcis, hvor Joballiancen vil kunne skabe nye muligheder:

”Vi oplever ofte, at vi faktisk gør de unge klar til at få et arbejde, ofte i form af et flexjob. Men når de har færdiggjort deres uddannelsesforløb her hos os, overgår de til jobcenteret i deres hjemkommune, og så oplever vi desværre ofte, at der ikke rigtig sker noget, og at de unge så mister de kompetencer, de har erhvervet sig under deres uddannelse.”

Mette Ulnits tror på, at de muligheder, uddannelsesstederne nu får gennem projektet og de forpligtende samarbejdsaftaler, der ligger med kommunerne, vil sikre, at de unge får en mere ubrudt vej fra uddannelse til beskæftigelse.

Der skal kigges på fastholdelsen
Ole Bay Jensen, der er uddannelseschef i AspIT, har også store forventninger til projektet:

”Vi ved, at vi er gode til af få de unge videre i beskæftigelse, når de er færdige hos os. Her er 80% i beskæftigelse på dimissionstidspunktet, når de forlader AspIT. Det har vi lige fået dokumenteret i en rapport fra COWI. Men COWI rapporten fortæller os også, at efter 5 år er det 60%, der stadig har en tilknytning til arbejdsmarkedet – altså et fald på 20%. Vi kan altså se, at det er svært for de unge at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi håber derfor, at vi med dette projekt kan komme til at blive klogere på den del. Hvad det er, der skal til for at sikre, at de unge ikke blot får et job, men at de også kan holde fast i det eller finde et nyt job.”

Sten på vejen
Selvom projektet giver mulighed for at understøtte nogle af de velfungerende arbejdsmetoder, uddannelsesstederne allerede gør brug af, så mener forstander på PMU, Conrad Andreasen ikke at træerne vokser ind i himlen af den grund:

”Kommunernes økonomier er så trængte i disse år, så når man arbejder med unge med en funktionsnedsættelse, så skal man hele tiden forvente at blive ramt af nedskæringer. Det er ikke for at dryppe malurt i bægeret, men selvom vi laver noget, som både er effektivt og på den lange bane en god investering for kommunerne, så kan man aldrig være sikker på at få lov til at løse opgaven. Vi oplever på andre områder, at kommunen kan finde på at hjemtage opgaver, selv om det strider imod al fornuft og økonomisk sans.”

Joballiancen består af:

• PMU i samarbejde med Morsø kommune
• Erhvervsskolen Vestjylland i samarbejde med Ringkøbing Skjern kommune
• Castberggaard med Hedensted kommune
• AspIT med Aabenraa og Sønderborg kommuner
• Mou Hotel med Aalborg kommune.

Projektet finansieres af STAR’s Pulje til bedre udslusning og overgang fra særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). De fem uddannelsessteder har fået 9,2 mio kr.

Læs mere om Projekt Joballiancen

Oktober 2019

Unge kommer i job med Joballiancen

Mens 43.000 unge står uden for arbejdsmarkedet, ser det ud til, at Ligeværd med Model Joballiancen har knækket koden til, hvordan en del af de unge kan komme i beskæftigelse.

Hvert år færdiggør 1.600 unge med kognitive funktionsnedsættelser en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, stu. Af dem er kun ca. 15% i job eller uddannelse 12 måneder efter stu, mens resten overgår til offentlig forsørgelse.

I Model Joballiancens pilotprojekt har 140 stu-elever fordelt på fem stu-steder deltaget. Af dem er 81% i job 12 måneder efter stu. 3% er videre i uddannelse, 11% er i skrivende stund fortsat i forløb.

Kun 5% er overgået til offentlig forsørgelse.

Det viser resultaterne af Ligeværds fire-årige projekt.

Store kommunale og nationale besparelser

Og der er mange penge at spare ved en fuld indfasning af modellen.

Faktisk kan samfundet spare 150 mio. kr. og øge beskæftigelsen med 700 fuldtidsansatte årligt ifølge beregninger, som HBS Economics har lavet for Ligeværd på baggrund af resultaterne fra Joballiancen.

Beregningerne viser også, at det ikke koster kommunerne noget at investere i modellen.

Den er stort set selvfinansierende det første år, og allerede i andet år er der en kommunal nettobesparelse på 30.000 kr. i gennemsnit pr. ung.

Så der er gode grunde til at arbejde efter Model Joballiancen. Men hvordan fungerer det?

Det lokale partnerskab

Joballiancen er en model for et lokalt forpligtende partnerskab mellem en kommunes ungeindsats på tværs af lovgivning, et stu-sted og et specialiseret virksomhedsnetværk. Det forpligtende partnerskab er nøglen til at opnå succes med Model Joballiancen.

Partnerskabet arbejder for at skabe sammenhængende stu-forløb og bedre overgang til job eller videre uddannelse via en særligt tilrettelagt beskæftigelsesindsats for stu-elever. Målet er at give stu-elever en bæredygtig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det kan ske via ordinære job, fleksjob, job med løntilskud for førtidspensionister eller beskyttet beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked eller i socialøkonomiske virksomheder.

Modellen er udviklet fra 2019-2023 i et pilotprojekt, hvor fem stu-steder, 35 kommuner og mere end 200 virksomheder deltog. Og de gode resultater var med til, at Folketingets partier i marts 2023 besluttede at udmønte en bevilling fra SSA-reserven til at opskalere og udbrede Model Joballiancen til flere partnerskaber.

Drejebog for best practice

På tværs af partnerskaberne i pilotprojektet blev der opsamlet en best pracice for overgange fra stu til uddannelse og job.

Det er de erfaringer, der danner grundlaget for den model, vi anbefaler at arbejde efter, og som er beskrevet i en drejebog for arbejdet.

Drejebogen tager udgangspunkt i erfaringer fra Joballiancens ungeforløb, med partnerskabets aftaler vedr. kompetencer, roller og opgaver og med erfaringer vedr. koordinering og samarbejde i Joballiancens lokale partnerskaber.

Herefter beskriver den konkret, hvordan I som en del af det lokale partnerskab samarbejder med hinanden og stu-eleven om at skabe positiv udvikling og finde nye veje mod job og uddannelse.

En udvikling, som tager udgangspunkt i en individuel tilgang og tilrettelægges med individuelle mål, helhedsorienterede og skræddersyede forløb og træning.

Hvem er målgruppen?

Stu-elever i målgruppen for et Joballianceforløb er kendetegnet ved at have varige fysiske, psykiske eller kognitive funktionsnedsættelser, ofte kombineret med generelle indlæringsvanskeligheder, udviklingsforstyrrelser, sociale eller miljøbetingede udfordringer.

Det indebærer behov for samtidig støtte fra flere forskellige lovgivningsområder og for nogle også vedvarende støtte.

Samarbejdet omkring og sammensætningen af helhedsorienterede beskæftigelsesrettede forløb for denne målgruppe er derfor præget af større kompleksitet og behov. Det kræver mere praksisnær og tværgående koordinering end for mange andre målgrupper efter social-, beskæftigelses- og uddannelseslovgivningen.

’Tilknytning til arbejdsmarkedet’ i Joballiancen

Parterne i Joballiancen arbejder ud fra en bred definition af tilknytning til arbejdsmarkedet, som omhandler ansættelse på ordinære vilkår, fleksjob, job med løntilskud for førtidspensionister eller beskyttet beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked eller i socialøkonomisk virksomhed.

Hvem er STU-stedet?

Stu-stedet har en tydelig beskæftigelsesrettet profil og møder stu-eleven med arbejdsfællesskab og arbejdsmarkedsperspektiv, som sætter retningen for stu-elevens uddannelsesforløb. stu-stedet antager, at en bæredygtig tilknytning til arbejdsmarkedet forudsætter helhedsorienterede og parallelle forløb. Det betyder, at elevens personlige, sociale, faglige og arbejdsmæssige forudsætninger bliver afdækket og trænet, så der kan sættes realistiske mål for en god hverdag, for tilknytning til arbejdsmarkedet og for tilknytning til sunde netværk, når eleven afslutter sit Joballianceforløb.

Den værkstedsbaserede og praksisnære undervisning udgør en række arbejdspladsstrukturerede fællesskaber, hvor elever og underviser arbejder sammen om konkrete og autentiske arbejdsopgaver og -funktioner. Opgaverne omfatter egentlig produktion, serviceydelser og leverancer inden for en lang række brancher og med en bred vifte af arbejdsopgaver og -funktioner, hvor eleven tilegner sig faglige kompetencer målrettet konkrete jobåbninger.

Den tydelige faglige profil på stu-stedet medvirker endvidere til opbygning af specialiserede virksomhedsnetværk, som matcher de unge, som stu-stedet retter sig imod. Det giver eleverne mulighed for at tage udgangspunkt i deres faglige interesser og for at tilegne sig kompetencer, som matcher konkrete arbejdsfunktioner i virksomheder, som er tilknyttet stu-stedets netværk af virksomheder.

 

Sådan forløber et Joballianceforløb

Arbejdet med Joballiancen er struktureret i to spor.

Dels er der et spor, som lægger sig til partnerskabets overordnede opgaver, som er beskrevet i tidslinjen. Herefter kan eleverne påbegynde individuelle Joballianceforløb som vist i Model Joballiancen.

Spor 1: Tidslinje for det lokale partnerskab

Kommune og stu-sted etablerer en styregruppe for partnerskabet. Inden det kan lade sig gøre, skal der gøres et forarbejde, hvor I gør jer klart, hvad formålet med partnerskabet er, hvem der er i målgruppen, og hvilke succeskriterier, I vil arbejde efter. Når det er på plads, og styregruppen er etableret, er det styregruppens opgave at følge op på indsatsen hvert halve år.

Spor 2: Model Joballiancen: Det individuelle Joballianceforløb

Forud for optagelse på et Joballianceforløb skal eleven igennem 4 faser:

Fase 1 ”Afklaring og udvikling”.
Når eleven er optaget på Joballianceforløbet følger fase 2 ”Jobrettet indsats” og
Fase 3 ”Jobafklaring og træning” og
Fase 4 ”Bæredygtig tilknytning til arbejdsmarkedet”.

En målrettet pige og engagerede mennesker skabte muligheden for at Julie Thomassen, Sønderborg, kunne blive ansat som aktivitetsmedhjælper i Børnehaven Engelshøj.

– Jeg er glad hver morgen. Der har ikke været en eneste morgen, hvor jeg har tænkt ØV! Jeg er stået op og har været glad, fortæller en smilende Julie Thomassen om betydningen af sit arbejde i Børnehaven Engelshøj, hvor hun blev ansat fra den 1. februar.

– Det er dejligt at have noget at stå op til. Det giver rigtig meget. Det giver en hel masse positivt at komme ud blandt andre, så man ikke bare sidder derhjemme. Man bliver gladere og kører ikke fast. Jeg har hele tiden gerne villet ud på en arbejdsplads og være en del af et personale.

Julie Thomassen er født med Ataksi. Det er en fællesbetegnelse for en række arvelige, genfejl, og ikke arvelige sygdomme med koordinationsforstyrrelser grundet nedsat funktion af lillehjernen. Ataksi kan blandt andet give sig til udtryk i dårlig finmotorik, balanceforstyrrelser, synsproblemer og talevanskeligheder.