Bliv frivillig
Få timer gør en kæmpe forskel
Her på siden kan du læse om mulighederne for at være frivillig i Ligeværd. Der er sikkert flere end dem, du finder her, så kontakt os endelig. Også hvis du selv har en god ide.
Bliv frivillig i Unge For Ligeværd
Unge For Ligeværd (UFL) er en landsdækkende forening for unge med særlige behov over 18 år. Foreningen har lokalforeninger i hele landet.
Hver lokalforening har en UFL-klub for de unge, hvor de mødes 1-4 gange om måneden. Det varierer fra klub til klub.
UFL-klubben giver de unge mulighed for at danne nye venskaber og blive en del af et ungemiljø, hvor de kan være, som dem de er. Unge For Ligeværd er en del af foreningen Ligeværd.
Du kan gøre en forskel
Som frivillig i en UFL-klub er du med til:
- At skabe et rummeligt fællesskab og en tryg base for de unge i klubben.
- At planlægge aktiviteter sammen med de unge.
- At opbygge selvværd og nye kompetencer hos de unge.
Det vigtigste er, at du har lyst til at være sammen med og gøre en forskel for unge med særlige behov. Derudover skal du kunne forpligtige dig til at komme et par timer 1 til 2 gange om måneden.
Bliv frivillig i Ligeværd Forældre og Netværk
Foreningen Ligeværd Forældre og Netværk arbejder med at skabe ligeværdige livsvilkår i alle livets forhold for børn, unge og voksne med særlige behov samt deres familier. Vi har altså både fokus på skole, uddannelse, beskæftigelse, bolig og fritid.
Ligeværd Forældre og Netværk er en af de fire medlemsforeninger, der hører under den overordnede forening Ligeværd.
Ligeværd Forældre og Netværk er organiseret i lokalforeninger, der arbejder med lokalpolitiske dagsordener og lokale arrangementer. Hver lokalforening har sin egen bestyrelse. Flere lokalforeninger står bag arrangementer for forældre og forældrenetværk.
Flere muligheder for frivilligt arbejde
Der er flere muligheder for frivilligt arbejde i Ligeværd Forældre og Netværk. Du kan:
- Blive en del af det lokale bestyrelsesarbejde eller bestyrelsesarbejdet i den landsdækkende bestyrelse.
- Være med til arrangere foredrag og lignende for forældre.
- Facilitere netværk for forældre. Du bliver klædt på af foreningen til at løfte denne opgave.
- Understøtte klubberne for unge med særlige behov, som drives af foreningen Unge For Ligeværd.
Har du en ide til en anden måde at være frivillig på, så hører vi meget gerne fra dig.
Vil du vide mere?
Så kontakt Ligeværds sekretariat, så hjælper vi dig med at finde det bedste sted for dig at gøre en forskel.
Mobil: 8620 8570
E-mail: ligevaerd@ligevaerd.dk
Unge fortæller
Mød Isakur og Sandra
Isakurs historie - i dag har jeg det godt
Sandras historie - jeg er langt i mit liv