Nyheder

Bliv frivillig facilitator og gør en forskel

Bliv frivillig facilitator og gør en forskel

Forfatter: Ligeværd

Fotograf: Ligeværd

Nu kan du blive frivillig facilitator i et meningsfuldt forældrenetværk.

Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi sammen skaber inspirations- og netværksmøder for forældre til børn og unge med særlige behov.

Du deltager i et kort kursusforløb, der klæder dig på til at:

  • Planlægge og afholde netværksmøder i dit lokalområde.
  • Facilitere tillidsfulde samtaler med forældre, som ofte oplever et stort pres og behov for fællesskab. Her kan du glæde dig til et spændende webinar med Rikke Winckler med Forældresparring.dk.

Hvem kan blive frivillig facilitator?

Du kan blive frivillig facilitator, hvis:

  • Du har personlig erfaring med målgruppen – fx som forælder, bedsteforælder, ven eller fagperson.
  • Du har lyst til at gøre en forskel for nogen, du holder af og er måske nysgerrig på, hvordan man kan hjælpe uden at trænge sig på – eller lyst til som professionel at gøre noget ekstra ud over dit job.
  • Du har tid og vilje til at lytte, støtte og skabe rum for, at forældrene kan få et fællesskab med andre forældre.
  • Du har selv indflydelse på, hvor meget, med hvad og hvornår du engagerer dig.

Og hvad får du så ud af det?

  • Du bliver del af et meningsfuldt fællesskab og får mulighed for at gøre en forskel for andre.
  • Du modtager gratis kursus med inspiration og værktøjer til facilitering og mødeledelse.
  • Du får erfaring med at skabe trygge, rummelige fællesskaber. Og indblik i, hvad forældre kæmper med, og hvordan du kan støtte.
  • Du bliver en del af en landsdækkende indsats støttet af Social- og boligstyrelsen.