Med en simpel omprioritering af vikarbudgettet har Risskov Dagtilbud ansat 10 nye medarbejdere i 11 afdelinger. Resultatet er lavere lønudgifter, et kraftigt reduceret vikarforbrug markant lavere sygefravær og en tryggere hverdag for både børn og voksne. Ifølge dagtilbudslederen handler det om at bruge pengene klogt.

Op til 60.000 kr.

Så mange penge blev nogle måneder brugt på vikarer i den institution, som Carina Ardal Evers overtog som pædagogisk leder i 2021. Samtidig havde huset det højeste sygefravær i hele dagtilbuddet.

“Ingen er syge med vilje. Vi er syge af en grund, men jeg prøvede at spørge personalet, hvorfor de blev syge,” fortæller hun.

En af forklaringerne var arbejdsmiljøet: Pædagogerne løb for stærkt og kunne ikke nå det, de skulle med børnene.

Og i sådan en hverdag følger sygefraværet ofte med, forklarer psykolog Kirsten Callesen.

”Hvis personalegruppen hele tiden er for tyndt bemandet, eller hvis de voksne skal oplære nye vikarer dag efter dag, så bliver de mere sårbare over for sygdom. Og det tager også længere tid at blive rask, når man er presset mentalt og fysisk, fordi et stresset nervesystem heler langsommere,” siger hun.

Pædagogernes valg

Det var netop hypotesen, da Carina Ardal Evers i 2021 omregnede det høje vikarforbrug til det, man kunne få af faste timer for de samme penge på et år.

“Jeg lagde bare tallene frem for pædagogerne, og så fik de faktisk et valg,” siger hun.

Pædagogerne valgte at ansætte to medhjælpere fast og sætte vikarbudgettet ned til 5.000 kr. om måneden. Det var en risiko, medgiver Carina Ardal Evers, men et år senere havde det vist sig, at hendes hypotese holdt stik.

Det reelle vikarforbrug faldt til 1.500 kr. om måneden i gennemsnit det første år, og sygefraværet var reduceret fra det højeste til det næstlaveste i dagtilbuddet. Det kraftigt reducerede vikarbudget var endda for højt, så det var blevet muligt at ansætte en ”husalf” til alt det praktiske. Dermed kunne pædagogerne for eksempel i den svære overgang efter frokost være sammen med børnene i stedet for at rydde op.

“Lige pludselig så pædagogerne, hvad vi nu kunne. Hvor de før havde en følelse af ikke at have tid, så fik de en helt anden oplevelse af at nå i mål med deres opgaver og faktisk have tid til de handleplaner, de lavede,” siger hun.

”Der var stadig travlt, men det gjorde noget ved stemningen og gejsten for at gå på arbejde blandt pædagogerne,” fortæller hun.

10 nye varme hænder

Med de erfaringer i ryggen har hun som ny dagtilbudsleder i Risskov Dagtilbud i 2025 gentaget øvelsen i langt større skala. Til et af de første økonomimøder i sin nye stilling fik hun nemlig øje på noget, hun havde set før: Et stort forbrug i vikardriften.

”De gode vikarer har det med at forsvinde, når de får faste jobs, men ved at fastansætte dem kan afdelingerne fastholde dygtige medarbejdere,” fortæller hun.

På den baggrund har Risskov Dagtilbud således flyttet næsten 200.000 kr. om måneden fra vikarposter til fastansættelser på både fuldtid og deltid. Det giver 10 nye medarbejdere i 11 huse og en meransættelse på 5 pct.

For der er stor forskel på, om 25 timer går til en vikar eller en fastansat, fortæller Carina Ardal Evers. Til en vikar går en pædagog fra til oplæring og alt det andet, der sker på en arbejdsplads, når en ny skal falde til, og når de gode vikarer får jobs andre steder, så skal man ringe til en ny, og så starter man forfra.

”Jeg tror, at alle kan sætte sig ind i, at det er hårdt at køre en ny kollega ind mandag, en anden tirsdag og en tredje onsdag. Det bliver en ond spiral nedad, for børnene får jo også mindre,” siger hun.

”Fastansættelserne skaber bedre forudsætninger for at udleve vores fag, og det tror jeg også skaber en tilfredsstillelse ved at gå på arbejde, som kan gøre, at vi bliver mindre syge.”

4 skridt kommunalpolitikere kan tage i morgen

1) Hold øje med udgifter til vikarer.
Vikartimer koster dobbelt, fordi der følger oplæring med, og faste medarbejdere sikre tryghed og stabilitet for både børn og voksne.

2) Skab rammer for kendte voksne og stabil drift.
Kendte ansigter reducerer belastningsreaktioner og styrker tryghed og udvikling.

3) Stil krav om systematisk opfølgning.
Følg udviklingen i vikarforbrug og sygefravær tæt. Det giver indblik i effekten af indsatser og valid data at arbejde ud fra.

4) Brug pengene proaktivt.
Understøt dagtilbudsledere i at handle på data og bruge pengene i stedet for at gemme dem. Proaktive investeringer i faste medarbejdere giver største afkast.

Markant forbedret kvalitet

Det vil ikke overraske Kirsten Callesen, hvis Risskov Dagtilbud vil opleve markant færre sygemeldinger efter fastansættelserne.

”Selv en lille stigning i antallet af faste voksne kan skabe en kaskadeeffekt, hvor medarbejderne får mere overskud, børnene bliver mere trygge, og hverdagen får mere ro. Og den ro smitter både opad og nedad i systemet,” siger hun.

Ifølge hende er der en direkte kobling mellem de voksnes arbejdsmiljø og børnenes trivsel. For de voksnes nervesystem smitter af på børnene, fortæller hun.

”Hvis personalet oplever mere overskud og stabilitet, og hvis de voksne kan bruge deres energi på at være sammen med børnene i stedet for at lære nye vikarer op, så kommer det børnene til gode. De voksne får jo også mere forudsigelighed og pålidelige gentagelser ved at kende dem, de arbejder sammen med,” siger hun.

Det nationale tilsyn med dagtilbud viser, at kun 9 pct. af alle børnehaver vurderes til at levere god kvalitet. 63 pct. leverer tilstrækkelig kvalitet, mens 28 pct. vurderes til at have utilstrækkelig kvalitet. For vuggestuerne er billedet stort set det samme.

Det betyder ifølge Kirsten Callesen, at mange børn har en hverdag i for udfordrede pædagogiske miljøer i rigtig mange timer i løbet af en barndom. Det løser ikke alle udfordringer at sikre faste voksne, men kontinuitet er uden tvivl en af de ting, man kan arbejde med, hvis man vil forbedre børns hverdag, mener hun.

”Et barn bruger energi på at lære en ny voksen at kende, før det kan bruge energi på at lege, lære og udvikle sig. Også selvom det måske er en vikar, som er intuitivt god til børn. Hvis barnet igen og igen møder ukendte voksne, så skal det først scanne: Forstår den her voksne mig overhovedet?”

Et spørgsmål om kultur

Nogle vil måske frygte, at der kommer til at mangle penge, når flere er syge på én gang. Men det gør Carina Ardal Evers ikke.

”Vi malker jo ikke vikarbudgettet helt. Vi kigger på afdelingens størrelse og historik, og så handler vi ud fra det,” siger hun.

Og det ser ud til at bære frugt. Bare fire måneder efter den nye retning er stukket ud, har én af dagtilbuddets 11 afdelinger oplevet et fald i vikarforbruget fra 70.000 til 4.000 kroner om måneden.

”For mig er succes, at vi går i nul eller et lille minus ved årets slutning, for så har vi fået vores penge ud at leve hos børnene, og de skal ikke først bruges i december,” siger hun.

Men det kræver en kulturændring mange steder, hvis det skal lykkes. For eksempel kræver det, at pædagogerne i de enkelte huse dækker ind for hinanden, når kun en enkelt er syg, og at den pædagogiske leder langtidsplanlægger i forhold til kendt fravær.

”Pædagogerne skal jo konkret sidde om morgenen, når der kommer en sygemelding og se på deres ekstra medhjælper og tænke: Jeg kan godt ringe efter en vikar, men så skal vi fjerne vores ekstra medhjælper,” siger hun.

I sit tidligere dagtilbud oplevede hun, at det ansvar gjorde, at pædagogerne tog langt større ejerskab over økonomien. For de hellere være en mindre én dag for til gengæld at beholde den ekstra medhjælper hver dag. Men der er også en kæmpe faktor i langtidssygefravær, som kan ændre billedet markant. For når omprioriteringen i 2021 gik godt, så var det også, fordi man ikke blev ramt af kritisk sygdom.

”Der skal ikke sidde børn og mangle omsorg, fordi en voksen får kræft eller brækker benet. Det er vi ved at undersøge, hvordan vi som dagtilbud kan gardere os imod solidarisk,” siger hun.

Og løfter det så kvaliteten? Det er ikke sikkert ifølge Carina Ardal Evers.

”Kvaliteten i et dagtilbud handler ikke om, hvor mange voksne der går rundt derude. Men antallet af voksne er forudsætningen for, at vi kan yde kvalitet. Og det er den forudsætning, vi forsøger at skabe rammen for her med de penge, vi har, når vi forsøger at bruge vores penge klogere,” siger hun.