Rådgivning

Egenbetaling i botilbud: Hvad skal man selv betale?

Egenbetaling i botilbud: Hvad skal man selv betale?

Forfatter: Mette Thorup og Lasse Mors

Fotograf:

Når unge skal flytte i botilbud, opstår der ofte spørgsmål om økonomien. Hvad skal man selv betale? Hvor stort er ens rådighedsbeløb? Og hvorfor betaler to unge på samme botilbud ikke nødvendigvis det samme?

Kort sagt: Der er ikke én fast egenbetaling, som gælder for alle unge i botilbud. Beløbet afhænger blandt andet af den unges indkomst og af, om der er tale om et midlertidigt eller længerevarende botilbud. Reglerne for beregningen er forskellige.

Her får du et overblik over reglerne og over, hvad du som ung eller pårørende til en ung kan være opmærksom på, når kommunen skal beregne egenbetalingen.

Hvad er egenbetaling?

Egenbetaling er det beløb, den unge selv betaler for opholdet i et botilbud. Der kan også være betaling for el, varme, vask og mad.

Det er kommunen, der skal tage stilling til, hvor meget den unge skal betale ud fra en konkret og individuel vurdering. Kommunen skal forklare, hvad betalingen dækker over, så det er tydeligt, hvad den unge betaler for.

Hvordan beregner kommunen egenbetalingen?

Den unges indkomst har betydning for egenbetalingen, men der er forskel på, hvordan kommunen skal beregne den. Det afhænger af, om den unge bor i et midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107 eller et længerevarende botilbud efter servicelovens § 108.

Hvad betaler man i et midlertidigt botilbud (§ 107)?

Kommunen fastsætter betalingen ud fra den unges økonomiske situation. Betalingen sker af den unges indkomst, herunder kontanthjælp, førtidspension eller arbejdsindtægt.

Kommunen skal tage hensyn til den unges økonomiske forpligtelser og sikre, at der er et rimeligt beløb tilbage til personlige fornødenheder.

Hvis den unge ikke har en indtægt, udbetaler kommunen et beløb til personlige fornødenheder.

Hvad betaler man i et længerevarende botilbud (§ 108)?

I et længerevarende botilbud følger betalingen for boligen en bestemt beregningsmodel. Den består af en del, der afhænger af boligens omkostninger, og en del, der afhænger af den unges indkomst.

Du kan læse mere om, hvordan boligens omkostninger og indkomstgrundlaget opgøres i betalingsbekendtgørelsens § 6 og § 7.

Hvorfor kan unge betale noget forskelligt for samme tilbud?

Indkomsten har betydning for egenbetalingen. Derfor kan to unge på samme botilbud godt betale forskellige beløb.

En ung på kontanthjælp har som regel en lavere indkomst end en ung på førtidspension og vil derfor også have en lavere egenbetaling.

Men det er ikke ydelsens navn alene, der afgør betalingen. Kommunen skal bruge de relevante oplysninger om den unges indkomst og de beregningsregler, der gælder for botilbuddet.

Hvor mange penge skal der være tilbage til hverdagen?

Ved midlertidige botilbud skal den unge have et rimeligt beløb tilbage til personlige fornødenheder. Hvis den unge ikke har midler til det, skal kommunen nedsætte egenbetalingen. Det følger af Ankestyrelsens principafgørelse 25-18.

Lovgivningen fastsætter ikke ét bestemt rådighedsbeløb, som gælder for alle unge i midlertidige botilbud. Det betyder, at beløbet, som den unge skal have tilbage til personlige fornødenheder, godt kan variere fra kommune til kommune.

Pengene skal blandt andet dække tøj, frisør og medicin (hvis der er egenbetaling). Telefon og forsikringer kan også skulle betales af rådighedsbeløbet.

Hvis den unge for eksempel har faste udgifter til medicin, transport og forsikringer, som betyder, at der næsten ikke er penge tilbage til andre nødvendige udgifter, er det vigtigt at gøre kommunen opmærksom på det. Kommunen kan så tage stilling til, om egenbetalingen skal vurderes igen.

Hvilke oplysninger skal kommunen bruge?

Kommunen skal have de nødvendige oplysninger om den unges økonomi for at kunne beregne egenbetalingen.

Mange kommuner bruger et økonomiskema. Hvis du eller den unge, du hjælper, ikke har fået et skema, kan det være en god idé at spørge kommunen, om der er et bestemt skema, der skal bruges.

Det er relevant at oplyse kommunen om:

  • Indtægter: Kontanthjælp, førtidspension, løn og øvrige indtægter.
  • Løbende udgifter: Transport, telefon, forsikringer, eventuel medicin mv.
  • Andre økonomiske forpligtelser: Hvad vedrører de, og fortsætter de under opholdet i botilbuddet?
  • Udgifter til en hidtidig bolig: Hvis den unge beholder sin egen bolig, skal kommunen kende udgifterne hertil.

Oplysningerne giver kommunen et overblik over den samlede økonomi.

En udgift bliver dog ikke automatisk trukket fra beregningen, fordi den er løbende eller nødvendig. Nogle udgifter skal betales af det beløb, den unge har tilbage.

Hvad kan du gøre?

Ligelinie anbefaler:

  • Oplys alle løbende udgifter, så kommunen får et samlet overblik over økonomien.
  • Spørg kommunen, hvordan egenbetalingen er beregnet, og hvad rådighedsbeløbet skal dække.
  • Spørg efter en skriftlig afgørelse med begrundelse og klagevejledning.
  • Gør kommunen opmærksom på, hvis pengene ikke rækker til nødvendige udgifter, så det kan afklares, om egenbetalingen skal vurderes igen.

Vil du have flere svar på spørgsmål om støtte, rettigheder og hverdagen som forælder til et barn med særlige behov? Tilmeld dig Lige værd at vide, og få nyhedsbrevet i din indbakke hver anden søndag.

Har du spørgsmål?

Er du i tvivl om, hvilke oplysninger kommunen skal have, eller har du spørgsmål til egenbetaling, er du velkommen til at kontakte Ligeværds socialfaglige og juridiske rådgivning, Ligelinie.

Kontakt Ligelinie

Tlf.: 22 34 30 13
Mail: ligelinie@ligevaerd.dk

Åbningstider

Mandag kl. 8.00-12.00
Onsdag kl. 13.00-15.30