Fotograf: Lasse Mors
En stor del af Rikke Bolvigs liv har været i kamp-mode. En følelse, som mange forældre til børn med særlige behov kender, men som alt for mange står alene med. Først da hun mødte andre forældre, kunne hun sænke skuldrene. I dag hjælper hun forældre med at finde hinanden, fordi hun ved, at ingen skal bære det alene.
I mange år fik Rikke Vingaard Bolvig at vide, at hendes børn var ”de værste børn i hele Aalborg Kommune”. Men da hun stiftede foreningen BHOV sammen med Malene Qvist Simoni, gik det op for hende, at hun ikke var alene. Mange andre forældre havde fået samme besked.
”Det var lidt træls at få at vide, at man aldrig har set så grelle eksempler, når det også er blevet sagt til 100 andre forældre,” siger hun.
Hende og Malene fik øjnene op for, at noget ikke stemte, da Aalborg Kommune fremlagde et meget lavt tal for, hvor få børn der stod uden for skolen.
”Vi fandt ud af, at vi begge to kendte alle de børn. Det var bare ikke de samme, vi kendte,” siger hun.
De begyndte derfor at undersøge sagen selv og fandt hurtigt frem til 149 børn, som ikke gik i skole. Derfor stiftede de foreningen BHOV for forældre til børn med særlige behov i Aalborg, som i løbet af ingen tid rundede 1.000 forældremedlemmer, der alle stod med en oplevelse af at kæmpe alene imod et system, som ikke syntes skabt til deres børn.
”Det var dér, jeg for alvor fik øjnene op for, hvor mange der stod i de her udfordringer,” siger hun.
”Når tallet pludselig hed 1.000 alene i Aalborg, kunne jeg bedre trække vejret. Det var en kæmpe befrielse at møde andre forældre, der forstod én, og hvor man ikke blev set mærkeligt på, fordi man gjorde tingene lidt anderledes. Det gav et sprog for det, som jeg før stod alene med, og som andre forældre aldrig forstod.”
Det var på det tidspunkt, hun besluttede, at hun ville arbejde for, at flere forældre skulle få øje på hinanden.
”Når man er forælder til et barn med særlige behov, så trækker man vejret i den øverste del af brystkassen. Men i det her forum, kan man pludselig høre de her dybe suk og se, at deres skuldre falder ned. Det er guld værd.”
Frirum med sænkede skuldre
Henover efteråret og vinteren 2025-26 afholder frivillige i Ligeværd Inspirations- og netværksmøder i fem byer, hvor forældre til børn med særlige behov kan få øje på hinanden. Rikke Bolvigs egne børn er voksne nu, og hun er mormor til to små piger. Alligevel har hun meldt sig som ansvarlig for en møderække på i alt seks møder i Aalborg.
Fordi noget af det, der gav hende luft, da hendes børn var små, var at komme et sted, hvor der var andre familier.
”En stor del af mit liv har været i kamp- eller forsvars-mode. Og man skal forstå, at sådan er det for mange af de her forældre. Så det med at få et netværk og opdage, at jeg ikke var tosset – at mange stod i lignende situationer med børn, der mindede om mine – det var et frirum,” siger hun.
Det var mindre vigtigt for hende, om børnenes udfordringer var helt de samme, fortæller hun. For forældrenes udfordringer lignede hinanden. En oplevelse hun også har, når hun i dag ser den næste generation af forældre, der møder hinanden til inspirations- og netværksmøderne.
”Når man er forælder til et barn med særlige behov, så trækker man vejret i den øverste del af brystkassen. Men i det her forum, kan man pludselig høre de her dybe suk og se, at deres skuldre falder ned. Det er guld værd,” siger hun.
Uddannelse til førtidspension
For nylig lagde den anerkendte familievejleder Lola Jensen en video på Facebook, hvor hun bakkede op om et narrativ, som provokerer Rikke Bolvig: At børnenes udfordringer handler om opdragelsen.
Videoen er set over en halv million gange og får i kommentarporet mange rosende ord med på vejen fra lærere og forældre, som er enige. Men sammen med Mattias Tesfayes ”PDO”, lægger den slags et unødvendigt pres på forældre til de børn i Danmark, som har det allerværst, mener Rikke Bolvig.
”Forhåbentlig var det godt ment, men hun ved tydeligvis ikke, hvad hun taler om. Hun udskammer faktisk forældrene og siger, at de bare skal bruge de her råd, som jeg ved, at de allerede har prøvet.”
En undersøgelse fra Region Nord viser, at der kan gå fem år, fra forældre oplever et problem, til barnet bliver henvist til en udredning. Samtidig peger skoleledere oftest på forældrene som hovedårsagen til problemerne, mens fagfolk kun yderst sjældent vurderer egen praksis som årsag, som Ligeværd tidligere har afdækket.
”Jeg ville ønske, at man lyttede mere til forældrene i stedet for at stemple dem som ’familier, der ikke kan’. Det er ikke i orden, når en del af problemet er strukturelt, og det bliver jeg indigneret over,” siger hun.
”Med tiden viser det sig jo som regel, at forældrene har ret i deres vurderinger, men ansvaret for at børnene får et ordentligt skoletilbud ligger ikke kun hos familierne. Det er et strukturelt problem, som betyder, at vi lige nu uddanner vores børn til førtidspension,” siger hun.
”Det tænder en gnist i øjnene på dem, når de møder nogen, der ikke stempler dem. Som siger ”ja”, og som forstår.”
Sorgen over at have børn der har det skidt
For Rikke Bolvig var det i mange år en stor sorg, at hendes børn havde det så svært, imens hun kæmpede med et system, der længe pegede på hende.
”Det er David mod Goliat. Og når jeg ser på de her forældre i dag, som får skudt PDO i skoen, så genkender jeg deres følelser og den afmagt, de giver udtryk for. Jeg kender ingen forældre, der ikke gerne vil have børn, der bare følger normen,” siger hun.
Derfor håber hun, at mange forældre vil deltage i Ligeværds netværk. Dels fordi hun fornemmer, at de tektoniske plader under Aalborg Kommunes skolepolitik er ved at rykke sig, fordi så mange forældre står sammen. Men især fordi det gør en forskel for dem, der har det svært lige nu, og som ikke bliver hjulpet, imens et langsomt politisk system sadler om.
”Det tænder en gnist i øjnene på dem, når de møder nogen, der ikke stempler dem. Som siger ”ja”, og som forstår. Og så er der hele videndelingen. Når de giver hinanden tips og tricks til at navigere i det system, der er. Det er det vigtigste ved vores forældrenetværk,” fortæller hun.
OM RIKKE BOLVIG
55 år
Gift med Søren
Mor til Mathilde, Amalie og Daniel
Formand for Ligeværd Forældre & Netværk i Aalborg og ambassadør for Ligeværd i Region Nord
Næstformand i Foreningen BHOV
Sygeplejerske
Hold dig opdateret