Går du også med tanker og bekymringer om, hvad der skal blive af dit barn med udviklingshandicap, når du går bort? Så er du ikke alene.
Mange pårørende går helt naturligt ofte med bekymringer for fremtiden og med den sorgfulde bevidsthed om, at man højst sandsynligt skal dø før ens barn. Og så rejser spørgsmålet sig, om hvem der skal tage vare på ens kære?
Så hvordan kan vi forberede os så godt som muligt, og hvordan kan vi forsøge at betrygge os selv i forhold til de svære tanker og forhold.
Til dette arrangement sætter vi fokus på, hvordan du kan forberede dig til den tid, hvor vi bliver ældre, eller hvor vi ikke er her mere som pårørende.
PROGRAM
Kl.18.30-18.45 Ankomst til foredraget
Kl.18.45-19.00 Velkomst ved Gitte Kronbak, formand for Ligeværd Roskilde og Helle Bagge tovholder i Klub Ligeværd Roskilde
Kl.19.00-20.15 Oplæg ved Annette Due Madsen – Når vi ikke er her mere
Kl. 20.15-20.45 Kaffe, kage og netværkssamtaler i mindre grupper
Kl. 20.45-21.15 Spørgsmål og opsamling ved Annette Due Madsen
Kl. 21.15 Farvel og på gensyn
OM ANNETTE DUE MADSEN
Annette Due Madsen er uddannet lærer, psykolog og familieterapeut og er ansat som chefkonsulent på “Styrk Familierne”.
Hun er også selv mor til en ung mand med udviklingshandicap og vil komme med et oplæg, hvor inspirationen er hentet både fra hendes personlige erfaringer, og fra hendes professionelle virke, hvor hun har haft mange samtaler med forældre til børn og unge med en udviklingshandicap.
Sidste år udkom hun med bogen “Uden manual”, som indeholder personlige beretninger fra livet med et barn med særlige behov, og hvor de psykologiske perspektiver også kommer frem.
PRAKTISK
- Der vil blive serveret kage, kaffe, the og vand
- Ligeværd Forældre og Netværk i Roskilde, der står bag arrangementet.
- Arrangementet er gratis.
- Du er velkommen, selvom du ikke er medlem af Ligeværd Forældre og Netværk, men du er selvfølgelig meget velkommen til at støtte foreningens arbejde med et medlemskab. Læs mere her
Dato og tid
03. februar 2026 kl. 18:30:00
03. februar 2026 kl. 21:15:00
Sted:
Stændertorvet 1
Roskilde, 4000
Kontakt:
Helle Bagge
Email: roskildeufl@gmail.com
Telefon: 61658161
Pris
Gratis