Reform af det specialiserede socialområde del I

Kurser

Reform af det specialiserede socialområde del I

Reform af det specialiserede socialområde del I, herunder et nyt socialtilsyn, en ny kompensationsydelse til børn, unge og voksne samt særregler for botilbud m.v.

De første 4 love om reformen af det specialiserede socialområde trådte i kraft den 1. juli og 1. september 2025 samt den 1. januar 2026.

Denne første del om reformen af det specialiserede socialområde omhandler baggrunden for hele reformen samt indholdet af de første 4 love, herunder særregler for botilbud efter servicelovens § 108, den nye kompensationsydelse til børn, unge og voksne samt det nye socialtilsyn.

I forhold til det nye socialtilsyn er et nyt lovforslag på vej, som skal skærpe en række regler i forhold til at forhindre snyd og svigt i sociale tilbud samt indføre en yderligere regulering af anvendelsen af ikke-godkendte tilbud.

Denne kursusdag omhandler følgende dele af reformen:

  • Kort om den politiske rammeaftale om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet samt centrale elementer fra ekspertudvalgets rapport og anbefalinger
  • Mulighed for opsigelse af botilbud – indførelse af tidsgrænse for retten for en ægtefælle, samlever eller registreret partner til en afdød borger til at forblive i et længerevarende botilbud efter servicelovens § 108
  • Ny beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer efter servicelovens § 108 og almenboliglovens § 58a – private tilbud kan anmode Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at undersøge, om den kommunale takst er fastsat i overensstemmelse med reglerne, og styrelsen kan i modsat fald sanktionere dette
  • En ny kompensationsydelse til børn, unge og voksne
    • Erstatter merudgiftsydelsen til børn, unge og voksne efter serviceloven og barnets lov
    • Indfører et ensartet og forenklet udmålingssystem for børn, unge og voksne
    • Kompensationsydelse til gruppe 1 – et månedligt standardbeløb
    • Kompensationsydelse til gruppe 2 – de faktiske udgifter og et månedligt standardbeløb – udgiftstyper fremgår af den udtømmende positivliste
    • Positivlistens kattelem – ved enkelte væsentlige kompensationsberettigende udgifter
    • Udgiftstyper omfattet af gruppe 1 og 2 samt kattelem
  • Et mere fokuseret og risikobaseret socialtilsyn, herunder regelforenklinger m.v.
    • Socialtilsynet skal fokusere på plejefamilier og tilbud med problemer eller i risiko herfor
    • Generelt færre tilsynsbesøg ud fra en ny risikomodel – primært uanmeldte
    • Styrkelse af Socialtilsynets whistleblowerordning
    • Ændret grundlag for vurdering af tilbudskvalitet – ny kvalitetsmodel med færre temaer
    • Et mere effektivt socialtilsyn, herunder fx ophævelse af kravet om, at private tilbud, inden iværksættelsen af større vedligeholdelsesarbejder og forbedringer af tilbuddets fysiske rammer, skal forelægge disse til socialtilsynets godkendelse
    • Ny struktur for socialtilsyn og udpegning af kommuner hertil
  • Kommende ændringer, herunder om snyd og svigt samt ikke-godkendte tilbud

Underviser: Janie Dyring

Du kan downloade kursusbeskrivelsen her: Kursusbeskrivelse det specialiserede område del 1 den 22. april

Pris

Medlem Ligeværd: 2.270 kr.
Ikke medlemmer: 2.995 kr.
Inkl. forplejning og kursusmateriale.
Beløbet er ikke momspligtigt

Dato og tid

22. april 2026 kl. 09:30:00

22. april 2026 kl. 15:30:00

Sted:

Evald Krogs Gade 14 C

Aarhus, 8000

Kontakt:

Tina Navne

Email: tina@ligevaerd.dk

Telefon: 22268562

Pris

2,995.00 DKK

Hold dig opdateret

Kommende arrangementer