Sorg, skyld og skam hos forældre til børn og unge med særlige behov

Kurser

Sorg, skyld og skam hos forældre til børn og unge med særlige behov

Som forælder til et barn eller en ung med særlige behov, kender du måske til de mange svære følelser, som kan følge med.

For nogen kan det være sorg, skyld og skam. Eller afmagt og meningsløshed.

Måske kender du følelsen af at tænke noget, du næsten ikke synes, du må tænke. Eller mærke noget, du helst ville være fri for at mærke.

Men følelserne er der jo.

Denne aften giver vi plads til de tanker og følelser, som mange forældre bærer på, men som kan være svære at sige højt.

Foredraget holdes af Ruth Østergaard Poulsen, tidligere sygehuspræst. Ruth har flere gange holdt foredrag for Ligeværd rundt omkring i landet, og mange deltagere har oplevet foredraget som både stærkt, nænsomt og vigtigt.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding, da vi serverer en sandwich til alle deltagere.

Med varme, ærlighed og stor nænsomhed kommer Ruth omkring skyld, skam, sorg og andre svære følelser hos forældre til børn og unge med særlige behov.

Aftenen handler ikke om at finde hurtige løsninger. Den handler om at skabe et rum, hvor der er plads til det, der gør ondt, og hvor du kan opleve, at du ikke er alene med det, du føler.

Du kan læse en anmeldelse af Ruths foredrag her

Har du spørgsmål til Ruth?

Har du tanker, spørgsmål eller dilemmaer inden for temaet, er du velkommen til at skrive til Ruth inden arrangementet på roep@outlook.dk.

Ruth behandler naturligvis henvendelser anonymt og kan tage temaerne med i sit oplæg.

Kunne du tænke dig et lignende arrangement i dit lokalområde?

Har du en idé eller et ønske om et lignende arrangement dér, hvor du bor, er du velkommen til at kontakte fællesskabsudvikler Lasse Mors på lasse@ligevaerd.dk.

Så tager vi en snak om mulighederne.

Dato og tid

26. oktober 2026 kl. 17:30:00

26. oktober 2026 kl. 20:00:00

Sted:

Hadsundvej 35

Aalborg, 9000

Kontakt:

Rikke Bolvig

Email: rikke@ligevaerd.dk

Telefon: 41817663

Pris

Gratis

September

08.

Dialogmøde om ufrivilligt skolefravær i Gladsaxe

19:00 - 21:30

2880 Bagsværd

September

10.

“Gå og let tankerne” – et forældrefællesskab i København

16:00 - 17:00

1350

København K

September

15.

Forældregruppe for forældre med børn i ufrivilligt skolefravær

18:30 - 20:30

2880

Bagsværd

September

17.

Hvor og hvordan får I støtte til børn med særlige behov og familiens hverdag?

17:30 - 20:00

2000

Frederiksberg