Fotograf:
Kristinas søn havde været hjemme i mere end fem år med ufrivilligt skolefravær. En frokostsnak i Ligeværd blev vendepunktet.
For et år siden kunne Kristina Julstrøm bryde ud i gråd, hvis nogen bare kiggede på hende. Sønnen havde haft ufrivilligt skolefravær som følge af mistrivsel siden børnehaveklassen og var nu fuldtidssygemeldt.
”Jeg var sindssygt presset. Jeg skulle passe et arbejde og passe en dreng på fuldtid derhjemme og få en familie til at fungere. Det var fuldstændig uoverskueligt,” siger hun.
Hun havde aldrig hørt om Ligeværd, da hun tog til foredrag en lørdag formiddag i marts sidste år. Men den lørdag blev begyndelsen på noget, der ændrede familiens liv.
Et tilfældigt møde
Hun higede efter nogen, der kunne fortælle hende, hvad hun skulle gøre. Og foredraget ”Fra mistrivsel til trivsel” lignede svaret på hendes længsler.
”Det var et megagodt foredrag, men det, jeg gik derfra med var ti gange mere værd,” siger hun.
Ved frokosten efter foredraget fortalte en anden forælder om Nordskovens Friskole, som Kristina aldrig havde hørt om. Hun googlede samme aften, ringede til skolelederen mandag morgen. Derfra gik det stærkt, og i dag går Sofus i skole tre dage om ugen.
”Hvis jeg ikke havde mødt op til det arrangement, og hvis jeg ikke lige havde siddet og snakket med Belinda, så var jeg jo aldrig blevet opmærksom på, at den her lille skole fandtes,” siger hun.
Og selvom det kræver tre timers transport hver dag, så betyder det ingenting for den 37-årige mor.
”Jeg er fuldstændig ligeglad, om jeg skal køre til månen og tilbage igen, fordi min søn trives.”
“Jeg har gået rigtig længe med en ensomhedsfølelse og tænkt, om det var sådan, vi skulle leve for evigt. Men jeg føler mig ikke længere alene i verden.”
Nogen af læne sig opad
For første gang i mange år har Kristina Julstrøms familie en hverdag, der hænger sammen. Men det handler ikke kun om skole. For hende handler det om at have nogen at læne sig opad og have et sted, hvor man ikke skal forklare sig selv fra bunden.
”Jeg har gået rigtig længe med en ensomhedsfølelse og tænkt, om det var sådan, vi skulle leve for evigt. Men jeg føler mig ikke længere alene i verden,” fortæller hun.
”Jeg kom for at få konkret viden, men jeg gik derfra med nogle nye venskaber. Nogle, jeg kan spejle mig i, og nogen jeg kan henvende mig til, hvis jeg tænker, at livet er surt lige nu, og som vil forstå, hvad det er, jeg siger,” fortæller hun.
Vil du også møde andre forældre, der forstår din situation?
Hold dig opdateret