Rådgivning

Kan mit barn kun henvises til specialundervisning to gange om året?

Kan mit barn kun henvises til specialundervisning to gange om året?

Forfatter:

Fotograf:

Nej. Henvisning til specialundervisning kan ske hele året.

Det har Klagenævnet for Specialundervisning slået fast i K-meddelelse nr. 13.

Kommunen må gerne have faste tidspunkter og retningslinjer for visitation til specialundervisning. Men kommunen må ikke lave en regel om, at der efter en bestemt dato ikke længere kan træffes afgørelse om specialundervisning.

Hvad betyder det for dig?

Hvis det viser sig, at dit barn har brug for specialundervisning, kan der henvises på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af skoleåret.

Det betyder ikke, at du har ret til et bestemt tilbud. Kommunen skal stadig vurdere dit barns behov konkret.

Men du kan bede om, at sagen bliver vurderet, hvis dit barns behov ikke bliver mødt i det nuværende tilbud.

Hvad kan du gøre?

Hvis skolen eller kommunen siger, at I må vente til næste visitationsrunde, kan du spørge:

  • Hvad gør vi, hvis mit barns behov ikke kan vente?
  • Kan sagen vurderes nu, hvis vi mener, at tilbuddet ikke matcher mit barns behov?
  • Kan I forklare, hvordan mit barns behov bliver imødekommet i det nuværende tilbud?
  • Kan vi få en skriftlig afgørelse, hvis kommunen ikke vil behandle sagen nu?

Du kan også henvise til K-meddelelse nr. 13, hvor det fremgår, at henvisning til specialundervisning kan ske hele året.

Hvis du er i tvivl om dine muligheder, er du også velkommen til at kontakte Ligelinie for rådgivning.

Hver uge taler jeg med Mette fra Ligelinie om de spørgsmål, I ringer med lige nu for at forstå, hvad der rører sig blandt jer forældre. Klik her og få svaret på ugens spørgsmål i nyhedsbrevet Lige værd at vide. Vi skriver til dig hver anden søndag