Et fristed og en god forretning: Klub Fristedet løser et dyrt kommunalt problem for næsten ingen penge

Klub Fristedet får børn med langvarigt ufrivilligt skolefravær tilbage i trivsel. Og selvom målet ikke er skolestart, så er effekten, at mange vender tilbage til skolen. Med lokaler og en enkel samarbejdsaftale kan kommuner landet over skalere en billig løsning på et dyrt problem.

Det koster kommuner milliarder, når børn bliver ramt af ufrivilligt skolefravær. Tabt arbejdsfortjeneste, ubrugte skoletilbud og familier, der langsomt mister fodfæstet.

I Aarhus har et frivilligt initiativ vist, at regnestykket kan vendes.

Med en fondsdonation fra Ebbefos Fonden på en halv million kroner og én fuldtidsansat pædagogisk leder har Klub Fristedet haft børn fra 80 familier tilknyttet siden november 2024. Og mindre end et år efter klubbens første dag vendte 10 af klubbens børn efter sommerferien tilbage til skolebænken.

Et af de børn er 12-årige Wilma, som ikke havde været i skole i 3,5 år, da hun startede i Klub Fristedet. Og uden klubben havde hun ifølge sin far, Thomas Andersen, stadig været hjemme.

”For hende har det betydet alt at komme ud og være sammen med nogle andre børn, hvor hun ikke var forkert eller fik at vide, at hun var syg, fordi hun ikke kunne deltage ligesom andre børn,” siger han.

Tryghed før mål

Men selvom det måske kan se sådan ud, så er formålet med Klub Fristedet ikke, at børnene skal tilbage i skole, fortæller initiativtager Lea Haller. Det er en afledt effekt.

”Vi startede klubben, fordi vi oplevede, at fokus i kommunens tilbud var, at børnene skulle tilbage i skole. For nogen er det jo fint, men hvis man er et barn, der er knækket, så nytter det ikke noget, at de voksne omkring én hele tiden er fokuseret på, at man skal tilbage til det sted, hvor man knækkede,” siger hun.

Lea Haller har selv to børn, som har kæmpet med ufrivilligt skolefravær, og hvor den ene er tilbage i skole efter at have gået i klubben. Hun oplevede, at børnene først og fremmest havde behov for at blive lyttet til og mærke, at de kan være en del af et fællesskab.

”Børnene ved godt, at de står uden for, og at andre børn er i skole lige nu. De føler en masse skam over at være anderledes. Men her møder de andre, som står det samme sted,” siger Lea Haller.

I Klub Fristedet starter man derfor et andet sted. Her taler ingen om fravær, timer eller skema. Børnene må komme ti minutter eller fire timer, sidde på skødet af mor eller far eller lege med de andre. Og når de tager hjem, er der ingen, der spørger, om de kommer igen i morgen. De siger bare, vi ses næste gang, fortæller pædagogisk leder Charlotte Højberg Lambrecht.

”Det betyder, at de får mulighed for at føle sig som værdige mennesker. Børnene får lov til at deltage på deres egne præmisser. Det gør en kæmpe forskel, at de ikke føler sig uden for i klubben, men oplever, at de kan få venner og føler, at de passer ind. Det er måske ikke deres ord, men det er sådan, jeg ser det fagligt,” fortæller hun.

Et samarbejde på armslængde

Aarhus Kommune peger jævnligt familier i retning af Klub Fristedet, men klubben er ikke en del af kommunens tilbud. Den drives af forældre og frivillige, og det er et krav, at børnene bliver fulgt af en tryg voksen, når de kommer i klubben.

Netop afstanden til kommunen er en del af forklaringen på, at det virker, fortæller Lea Haller.

”Jeg tror, det er nødt til at være et samarbejde, hvor kommunen bruger penge på en civilsamfundsindsats, men efter et armslængdeprincip.”

For det vil ikke virke som ren kommunal indsats, mener Lea Haller. Blandt de 80 familier, klubben har mødt, har de fleste forældre brændt sig på systemet, og tilliden er tyndslidt. En tillid, som civilsamfundet være med til at genopbygge.

”Men det er afgørende, at vi er et sted, som ikke er myndighed. Vi samarbejder gerne, men der skal være en armslængde, hvor det er ok, at vi ikke registrerer deltagelse og lægger præcise mål for, hvornår et barn skal starte i skole igen.”

Netop den balance mellem støtte og armslængde genkender Simon Calmar Andersen, leder af Trygfondens Børneforskningscenter. Han har en hypotese om, at effekten af sociale indsatser ofte falder, jo mere centralt de bliver defineret.

”Det, der gør en forskel for børnene, er samvær med voksne, hvor der er en god interaktion imellem dem. Men det kan man ikke lovgive sig til,” siger han.

Derfor står kommunerne i et strukturelt dilemma, når det kommer til indsatser som den, Klub Fristedet tilbyder i Aarhus, forklarer han.

”Man står mellem noget, som man ved virker, men som man ikke kan påvirke så meget og noget centralt, som måske ikke gør den store forskel, men som man kan kontrollere.”

Ifølge ham kan det være årsagen til, at kommuner ofte vælger centralt kontrollerede indsatser frem for de lokale og relationelle, selvom de sidste kan være mere effektive. Men det kan være en god ide for kommunerne at se mod civilsamfundet, fortæller Simon Calmar Andersen.

”Der er ikke så meget forskning omkring civilsamfundsinitiativer, men det kan bestemt være en lovende vej fremad at arbejde i den retning.”

Når barnet bestemmer tempoet

Trygheden og relationerne spillede også ind, da Wilma skulle starte i skole. Hun ville kun på betingelse af, at hun måtte blive ved med at komme i klub onsdag og fredag. Og det var fint, fortæller Charlotte Højberg Lambrecht.

”Vores mål var ikke at få hende på fuldt skema hurtigst muligt, men at bygge bro, så det blev trygt for hende at vende tilbage.”

Wilma var i klub tre fredage. Den fjerde fredag ringede faren og sagde, at hun havde valgt at tage i skole i stedet.

”Hvis vi havde bestemt, at hun ikke måtte komme i klub, havde det taget meget længere. Når alle andre bestemmer over én, har man brug for en fornemmelse af at blive taget alvorligt og blive anerkendt for at mærke, hvad man har brug for,” siger Charlotte Højberg Lambrecht.

Den tilgang er meget anderledes end, hvad Thomas Andersen oplevede, da kommunen og skolen forsøgte at få Wilma tilbage i skole.

”Hun afviste det hele dengang. Hun kunne godt lugte, at det for dem hele tiden handlede om, at hun skulle i skole. Og det ville hun jo ikke,” siger han.

Men med Klub Fristedets tilgang, hvor de voksne ikke en eneste gang har nævnt ordet skole, har det været helt anderledes, og Wilmas opstart i skolen har været gnidningsfri, fortæller han

”Det går over al forventning.”

December 2025