Beskæftigelse, Uddannelse

Mindre sagsbehandling, flere i job: Joballiancen lukker hullet efter stu

Mindre sagsbehandling, flere i job: Joballiancen lukker hullet efter stu

Forfatter: Lasse Mors

Fotograf: Lasse Mors

Alt for mange unge ender i langvarig afklaring og på offentlig forsørgelse i overgangen mellem stu og job eller uddannelse. Med Model Joballiancen kan kommuner lukke hullet og løfte andelen i job og uddannelse et år efter stu fra 12 til 64 pct. Kommunen får mindre sagsbehandling, flere i job og en nettobesparelse efter få år.

Marcus drejer den store varevogn ind ad en smal gade i København. For to år siden kunne en simpel omvej give ham fysisk ubehag og få ham til at opgive at komme frem, og det var utænkeligt, at han ville kontakte fremmede.

I dag drejer han varevognen ind på byggepladsen, parkerer bilen og går op i skurvognen til mennesker, han ikke kender for at gøre det, han er blevet kendt for hos Enemærke & Petersen: Han henter defekt værktøj på firmaets byggepladser og får det til at virke igen hjemme på fabrikken i Glostrup.

”Hans mor troede ikke på det, da jeg fortalte hende den historie,” siger materialechef Niels Kristensen.

Men skiftet kom ikke af sig selv.

Det kom, fordi Marcus efter sin stu på Grennessminde fik et Joballiance-forløb: En særligt tilrettelagt beskæftigelsesindsats, hvor stu-stedet følger den unge hele vejen ud på arbejdsmarkedet og finder et match, der giver mening.

Hvert år afslutter ca. 1.700 unge en stu. Et år senere er kun 12 pct. i job eller uddannelse, mens resten overgår til offentlig forsørgelse. For unge, der som 22-årige Marcus Nebel får et Joballiancen-forløb, er billedet markant anderledes: 64 pct. kommer i job eller uddannelse et år efter stu.

Joballiancens målgruppe

Joballiancens målgruppe er unge, der har gennemført stu og har potentiale for job eller uddannelse, men som ellers risikerer langvarig offentlig forsørgelse.

Undgik førtidspension

For Marcus var udsigterne til job uden for rækkevidde. I løbet af sin stu var han socialt begrænset og ofte så presset, at praktikstederne havde svært ved at hjælpe ham. Derfor vurderede alle omkring ham, at hans udvikling pegede direkte mod en førtidspension, fortæller Vibe Friborg, praktikvejleder ved Grennessminde.

”Han var så udfordret på at komme, når der skete de mindste forandringer, og det satte sig så hårdt i ham fysisk. Så alle var overbeviste om, at han lå til en førtidspension. Også uu-vejleder og beskæftigelsesrådgiver fra kommunen,” siger hun.

Men med Joballianceforløbet kunne Vibe Friborg hjælpe Marcus i job. Mange stu-elever har meget snævre interesser og særlige behov, som kan være svære at placere og fastholde i jobmarkedet, og sådan var det også med Marcus.  Som ansat på Grennessminde kendte Vibe Friborg alt til Marcus’ interesser og udfordringer, og det var med sit indgående kendskab til ham, at hun bankede på hos Enemærke & Petersen i Glostrup og spurgte, om de havde opgaver til ham.

Det havde de.

Men Vibe vidste, at Marcus’ motivation afhang af, om opgaverne rummede det, han brændte for.

”Jeg vidste, at han kun kunne motiveres, hvis arbejdet lugtede af svejsning og kørsel på maskiner. Så jeg sikrede, at han kunne køre truck og indimellem lave små blikkenslageropgaver. Så kunne han acceptere, at der også ville være gentagende tømreropgaver,” siger hun.

Alligevel kedede han sig i starten og var svær at motivere til de opgaver, der ikke interesserede ham. Det var først, da Niels Kristensen fik øje på Marcus’ talent for at skille knallerter ad og reparere på dem, at de sammen fandt hans helt rette hylde i materielafdelingen og endegyldigt afværgede en tilværelse på førtidspension.

Med den historie er det i sig selv en bedrift, at Marcus i dag reparerer værktøj 25 timer om ugen i et fleksjob. Men det helt ekstraordinære er, at han er blevet en uundværlig del af en af Danmarks største entreprenørvirksomhedern

”Marcus løser faktisk opgaver for os, som vi ellers skulle have sendt ud af huset,” siger Niels Kristensen.

Joballiancen er ikke kun en gevinst for virksomheder og unge. Erfaringen fra pilotkommunerne viser, at modellen også giver en betydelig arbejdsbesparelse på de kommunale sagsbehandleres skriveborde. Det fortæller Camilla Stausholm, stu-vejleder i Aarhus Kommune, der var blandt de 35 kommuner i pilotprojektet.

“I Aarhus Kommune kan vi se gevinsten ved, når vi laver det her arbejde. Vi kan dokumentere, at vi har færre LAB-indsatser efter endt stu end andre kommuner, og at vi får dem hurtigere i fleksjob,” siger hun.

 

4 ting kommunalpolitikere kan gøre i morgen

Forudsætningen for at lykkes med Joballiancen er, at en kommune og et stu-sted med et specialiseret virksomhedsnetværk indgår en partnerskabsaftale.

Kommunalbestyrelser kan beslutte, at

1) Kortlægge hvilke stu-steder, der arbejder med Joballiance-forløb

2) Bede stu-stedet kortlægge, hvilke unge der passer til Joballiance-forløb inden 3. år af stu

3) Beslutte, at alle unge med potentiale for job får tilbudt et Joballiance-forløb

4) Følge op på resultaterne af Joballiance-forløb

 

Et godt match

Selvom Niels Kristensen fandt den rette hylde til Marcus, er det ikke alle virksomheder, der har muskler, erfaringer eller ressourcer, der skal til for at løfte en ung med særlige behov ind i et arbejdsliv.

Unge med særlige behov har ofte brug for stærke og forpligtende relationer, og det er en opgave, som er meget svær at løfte i det offentlige, som reformkommissionen skriver i Nye reformveje 3: ”Man kan ikke ringe til sagsbehandleren klokken to om natten, når man har brug for en erfaren voksen til at hjælpe sig.”

De fleste virksomheder i Joballiancen fortæller, at stu-stederne er afgørende for, at ansættelsen lykkes. Niels Kristensen mener, at Enemærke & Petersen nok havde klaret det alligevel, men det er en stor hjælp for Marcus, at han kan ringe til Vibe, når det brænder på.

”Hun er Marcus’ holdepunkt. Hvis den gamle idiot her (Niels Kristensen selv, red.) stiller for store krav, så har han en base i Vibe, og han kan ringe til hende når som helst. Han ved, at han får den bedste hjælp i verden,” siger han.

Og spørger man Marcus selv, så er det afgørende, at han kender Vibe godt.

”Det er lidt nemmere at kontakte hende, hvis der er et eller andet,” siger han.

En selvstændig kollega

Da Marcus startede, var han stille. Når han var færdig med en opgave, gik han først i gang, når han fik en ny. Sådan er det ikke i dag, hvor Marcus er selvkørende.

”Der er faktisk næsten ikke noget, som Marcus ikke kan løse i dag,” siger Niels Kristensen.

For nylig havde virksomheden besøg af en konsulent fra værktøjsfirmaet Milwaukee. Og pludselig opdagede Niels Kristensen, at Marcus på eget initiativ stod og snakkede med ham.

”Marcus stod og fortalte ham, hvad han syntes, der skulle være anderledes, og hvad der var galt inde i den og den boremaskine.”

Den udvikling var der ikke mange, der havde set komme, men Marcus ville ikke være den foruden. Hvis man spørger ham, hvordan et liv uden jobbet havde været, er svaret klart.

”Ja, det ville være lidt kedeligere, tror jeg. Så ville jeg jo bare sidde derhjemme og spille PlayStation og sådan noget.”

Sådan ser virkeligheden for eksempel ud for vennerne fra Marcus’ stu, som ikke har fået et Joballiance-forløb.

”Der er nogle af dem, der er på førtidspension, og der er nogle af dem, der stadig prøver lidt praktik og sådan noget. Så det er godt, at jeg har noget at stå op til og noget fedt arbejde at lave og nogle gode kollegaer at snakke med,” siger han.

Læs mere om Joballiancen