Kort sagt: Alt for få unge kommer videre i job eller uddannelse efter stu, og udviklingen har stort set stået stille i over ti år. Det viser en ny analyse, som HBS Economics har lavet for Ligeværd. Efter fire år er det fortsat kun omkring en fjerdedel, der er i arbejde eller uddannelse.

LÆS RAPPORTEN HER

Hvorfor er det vigtigt?

Bag tallene gemmer der sig tusindvis af unge, som både kan og gerne vil arbejde, men som mister støtte, relationer og retning i overgangen fra stu til beskæftigelsessystemet.

Rapporten viser, at omkring 40 procent af en stu-årgang hverken er i arbejde eller uddannelse efter endt stu. De står altså i en slags gråzone: Ikke afklaret til arbejdsmarkedet, men heller ikke varigt ude af det.

Mød Marcus, som kom i job efter stu gennem en Særligt Tilrettelagt Beskæftigelsesindsats

Det er unge mennesker, som potentielt kunne have fået fodfæste på arbejdsmarkedet, hvis indsatsen var organiseret anderledes.

Hvad virker faktisk?

Når unge får lov til at fortsætte i Særligt Tilrettelagte Beskæftigelsesindsatser (STB) med fagpersoner, der allerede kender dem, ser resultaterne markant bedre ud.

I Ligeværds Joballiance kommer omkring 80 procent videre i job eller beskæftigelse. Andre STB-indsatser ligger endnu højere.

Her arbejder man med noget af det, som mange unge ellers mister i overgangen fra stu til beskæftigelsessystemet: relationer, kontinuitet og specialiseret støtte, som mange har været afhængige gennem hele deres skolegang.

Et behov, som ikke forsvinder den dag, de stopper på stu.

Hvad siger Ligeværd?

Esben Kullberg skriver om rapporten på LinkedIn:

”Det er på tide, at vi holder op med at tale om disse indsatser som spændende projekter eller lokale forsøg.

De bør være en rettighed.

Hvis vi virkelig mener noget med Ungeløftet, med inklusion og med ønsket om et arbejdsmarked med plads til flere, så kræver det, at vi etablerer særligt tilrettelagte beskæftigelsesindsatser som et fast nationalt tilbud til unge efter stu.

Ikke som midlertidige puljer. Ikke som overvejelser i de kommunale prioriteringer. Men som en lovfæstet overgang mellem uddannelse og arbejde.

For problemet er ikke, at de unge ikke kan arbejde.

Problemet er, at vi fortsat organiserer indsatserne på måder, der dokumenterbart ikke virker godt nok.

Det er svært at læse Ligeværds rapport som andet end et tydeligt signal om, at tiden er kommet til at gøre noget andet.”

Klik her og få de nyeste viden om livet for børn, unge og voksne med særlige behov i Ligeværds nyhedsbreve