Nyt projekt gør fritidsfællesskaber til en del af undervisningen på stu

fritidsfællesskaber i stu-undervisningen

Elever fra Landeriet og Havredal skal allerede under deres stu-forløb lære de lokale UFL-klubber at kende. Målet er at gøre overgangen til et socialt fritidsliv efter stu lettere og samtidig styrke elevernes læring og udvikling under uddannelsen.

Af Lasse Mors

Når unge nærmer sig afslutningen på stu, er der ofte fokus på overgangen til beskæftigelse eller videre uddannelse. Men mange står samtidig over for en anden vanskelig overgang: De skal finde et fritidsliv og fastholde sociale relationer, når det daglige fællesskab på stu forsvinder.

Udfordringen kan være svær at få øje på, mens de unge stadig går på stu. Her har de en aktiv hverdag og får dækket mange af deres sociale behov gennem skolegangen. Først når den slutter, bliver det tydeligt, at fællesskabet ikke automatisk fortsætter.

Det har Maria Pilgaard, viceforstander på Landeriet stu, erfaret.

”Der bliver et socialt tomrum, når eleverne forlader Landeriet. Når man har haft en aktiv hverdag, hvor man har fået opfyldt mange af sine sociale behov i forbindelse med sin skolegang, har man ikke nødvendigvis selv været opsøgende på at etablere sociale fællesskaber i sin fritid. Når skolegangen forsvinder, opstår der derfor et uopfyldt behov for flere af vores elever,” fortæller hun.

På Havredal Praktiske Uddannelser ser de den samme udfordring. Her har eleverne adgang til en lang række sociale tilbud og fritidsaktiviteter, som forsvinder, når deres uddannelse slutter.

”På en eller anden måde skal vi finde noget, der kan erstatte det på en ny og god måde. Det med at være en del af et klubfællesskab, hvor det ikke handler om sport, men hvor man kan mødes og danne venskaber, er noget, vores unge kan mangle, når de stopper på Havredal,” siger Rikke Vestermark, som er viceforstander på Havredal.

Derfor deltager Landeriet og Havredal i et nyt projekt sammen med henholdsvis UFL Herning, Ikast-Brande og UFL Viborg. Projektet gennemføres af Ligeværd med støtte fra LB Fonden og skal styrke stu ved at gøre fritidsfællesskaber til en aktiv del af undervisningen.

Et fritidsfællesskab uden for stu bliver en del af undervisningen

På mange stu-steder er fritidsaktiviteter allerede en del af undervisningen. Det særlige ved det nye projekt er, at eleverne bliver en del af et fritidsfællesskab, som findes uden for stu-stedet og fortsætter, når deres stu-forløb slutter.

Projektets kerne er at udvikle og afprøve en model, hvor stu-steder og UFL-klubber kobler undervisningens mål til aktiviteter i de unges eget foreningsfællesskab. Her skal eleverne ikke kun lære klubben at kende, men også øve sig i at samarbejde, træffe beslutninger og tage ansvar sammen med de UFL-unge, der er med til at lede aktiviteterne.

Helt konkret skal i alt 30 elever fra de to stu-steder deltage i mindst seks aktiviteter hvert sted i de lokale UFL-klubber. Her møder eleverne de unge, der allerede bruger klubberne, og deltager i de fælles aktiviteter sammen med dem. Medarbejdere fra stu-stederne tager med og støtter eleverne i at blive en del af fællesskabet.

Ved at komme i klubberne flere gange får eleverne mulighed for gradvist at lære både menneskerne og rammerne at kende. Og det er afgørende, at overgangen begynder, mens eleverne stadig går på stu, mener Rikke Vestermark.

– Vi har ofte forsøgt at skabe overgangen, når eleverne var færdige med uddannelsen hos os. Men der kan være brug for en længere overgangsperiode, hvor de har noget trygt personale med sig. Det er lige præcis det, projektet lægger op til, og det vil vi gerne blive klogere på.

Når projektet afsluttes, samler Ligeværd erfaringerne i en metodeguide. Den skal gøre det lettere for andre stu-steder at etablere lignende samarbejder med lokale UFL-klubber og give flere unge mulighed for at finde vej ind i et fritidsfællesskab, som kan fortsætte efter stu.

En fast ramme gør det lettere at deltage

For eleverne på Landeriet skal de gentagne klubaftener være med til at skabe en vane og gøre UFL til et kendt og trygt sted. Det er vigtigt, fordi det for nogle af eleverne kan være svært selv at tage initiativet til at mødes med andre, fortæller Maria Pilgaard.

”Det kan være svært for mange af vores elever at invitere andre eller selv tage initiativ. I UFL er hele rammesætningen givet. Hvis de først får skabt en vane med at komme der, så har de et sted at komme, og det bliver lettere at opretholde et socialt liv efter stu.”

Når eleverne allerede har lært klubben og de andre unge at kende, skal de derfor ikke selv etablere et nyt fællesskab fra bunden, den dag stu-forløbet slutter.

”De har brug for et kendskab og en tryg base, hvor der er nogle relationer, de kender i forvejen. Det er der mulighed for at etablere i UFL,” siger hun.

Et helt liv skal også have plads til fritid

Klubaftenerne skal ikke kun give eleverne et fritidstilbud, som de kan fortsætte i efter stu. Erfaringerne skal også bruges i undervisningen og i arbejdet med blandt andet sociale kompetencer, selvstændighed og deltagelse i fritidslivet.

På Havredal ser de evnen til at indgå i fællesskaber som en del af den livsduelighed, eleverne skal udvikle gennem deres stu-forløb.

”De skal trænes i det, ligesom de bliver trænet i at læse deres post eller tjekke netbank og e-Boks. Det er lige så svært for nogle og skal derfor trænes lige så meget,” siger Rikke Vestermark.

På Landeriet ser de på samme måde arbejdet med fritidslivet som en del af stu-stedets helhedsorienterede opgave. Men klubaftenerne kan også bidrage til at afdække, hvordan eleverne kan få et voksenliv, hvor der både er plads til arbejde, praktiske opgaver og sociale relationer.

Når en elev deltager i et tilbud om aftenen, kan stu-stedet få et bedre billede af, hvor meget den enkelte samlet set kan rumme. Arbejdsevne kan derfor ikke kun handle om, hvor mange timer en ung isoleret set kan arbejde, mener Maria Pilgaard.

”Det, vi skal vurdere, er deres evne til at opretholde et helt liv. Hvis man arbejder 37 timer og på intet tidspunkt har overskud til at komme i en klub, så har man overskredet sit fulde beskæftigelsespotentiale. Vi skal finde ud af, hvor mange timer den enkelte reelt kan holde til at arbejde og stadig have overskud til både et socialt liv og de praktiske opgaver derhjemme. Hvor meget man kan arbejde, er også under forudsætning af, at man har et fritidsliv,” siger hun.

 

FOTO: Elever fra de to stu-steder deltog i deres første klubaftener 23. og 24. september. Aktiviteterne er udviklet i samarbejde med eleverne og de lokale UFL-klubber, og både UFL-bestyrelser og frivillige bakker op om projektet.

Forældre til børn og unge med særlige behov på Frederiksberg får hjælp gennem nyt partnerskab

Forældre til børn og unge med særlige behov på Frederiksberg får hjælp gennem nyt partnerskab mellem foreningen Ligeværd og skolebestyrelsen på Skolen ved Nordens Plads.

Det nye partnerskab står bag projektet ”Livsmestring i det særlige forældreskab”, der gennem arrangementer for forældre skal styrke deres trivsel, handlekraft og fællesskab. Projektet er støttet af Frederiksbergfonden.

 

Når forældre styrkes, styrkes hele familien

Forældre til børn og unge med særlige behov står ofte i en hverdag, hvor ansvaret er så omfattende, at det gradvist udhuler både overskud og troen på, at de kan lykkes som forældre.

Mange forældre fortæller, at de savner overblik over rettigheder og muligheder, og at de oplever møder med forskellige instanser som uoverskuelige. De mangler også et sted at dele erfaringer med andre i samme situation og tilsidesætter ofte deres egen trivsel for at få hverdagen til at fungere.

Projektet skal give forældre på Frederiksberg viden, redskaber og fællesskaber, der kan styrke dem i hverdagen og i mødet med skolen og øvrige instanser. Forskning og erfaring viser, at når forældre får styrket deres trivsel og viden, øges både barnets stabilitet, deltagelse i skolelivet og familiens modstandsdygtighed.

 

Et partnerskab med et stærkt fundament

Partnerskabet mellem Ligeværd og skolebestyrelsen på Skolen ved Nordens Plads forener forældrenes perspektiv, skolens virkelighed og Ligeværds socialfaglige ekspertise. Det giver et stærkt fundament for en indsats, der både er fagligt kvalificeret og lokalt forankret i det miljø, hvor forældrene er.

Projektet henvender sig til forældre til børn og unge med særlige behov på Frederiksberg. Både i almen- og specialområdet. Selvom familiernes situationer er forskellige, står mange med en hverdag præget af ansvar, usikkerhed og et stort følelsesmæssigt engagement.

 

De første arrangementer er på plads

Læs mere om de første arrangementer via links nedenfor.

17. september 2026
Hvor og hvordan får I støtte til børn med særlige behov og familiens hverdag?
Tilmeld dig her

8. oktober 2026
Oplæg med Christian Goes: Hvordan skaber vi bedre forståelse, støtte og rammer for børn med neurodivergens?
Tilmeld dig her

12. januar 2027
Forstå ufrivilligt skolefravær indefra v. Silke Ena Svare Arbo
Tilmeld dig her

 

Repræsentanter fra Ligeværd og skolebestyrelsen til det første fællesmøde om projektet.

Tovholder til klub for unge med særlige behov i Vejle søges

Tovholder til Vejle søges

Unge For Ligeværd klubben i Vejle søger lige nu en eller to tovholdere. Det er en klub for unge med særlige behov over 18 år.

Som tovholder er din primære opgave at skabe et trygt og godt fællesskab i klubben, så medlemmerne og de frivillige føler sig godt tilpas, samt at stå for klubbens drift. Klubbens tovholder skal, i samarbejde med klubbens frivillige og bestyrelse, sikre, at aktiviteterne på klubaftenerne matcher medlemmernes ønsker og behov. Klubbens bestyrelse består af valgte medlemmer.

Opgaver som tovholder:

    • Planlægge og afholde klubaftener sammen med de unge og frivillige. Det kan være bålhygge, spil og krea-aftener, oplæg i klubben, biografture m.m.
    • Der er klubaftner onsdag i ulige uger fra kl. 19.00 – 21.00.
    • Klubben til i Papirfabrikken, Gulkrog 3, 2. sal, 7100 Vejle.
    • Skabe et rummeligt fællesskab, samt en hyggelig og tryg klub, for medlemmerne.
    • Planlægge og afholde bestyrelsesmøder ca. hver 3. måned, samt den årlige generalforsamling.
    • Afholde og indkalde til møder i frivilliggruppen ca. hver anden måned, eller efter behov.
    • Rekruttere nye frivillige til klubben.
    • Ansvarlig for klubbens mail og telefon, samt være kontaktperson for sekretariatet i Ligeværd, f.eks. ift. registrering samt ajourføring af medlemskaber og medlemsbetaling.
    • Deltage i landsdækkende aktiviteter.
    • Stå for klubbens økonomi og administrative opgaver, f.eks. at søge midler til klubben. ( Ligeværds Sekretariatet kan f.eks. hjælpe med ansøgning af midler til klubben.)

Der findes Unge For Ligeværd klubber i hele landet. De fleste kalder dem for “UFL-klubber”.  Læs mere her.
Klubberne har et sekretariat bag sig, som ligger i Aarhus, hvor du kan få sparring til dit arbejde.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Du kommer til at gøre en stor forskel for nogle skønne mennesker.
  • Du bliver en del af en dedikeret landsdækkende organisation og tovholder på et lokalt klubtilbud, som du kan være med til at præge.
  • Du får mulighed for gratis at deltage i nogle af Ligeværds kurser og/eller konferencer. Dem kan du se HER
  • Du opnår erfaring med både foreningsarbejde og ansøgning af midler m.m. til klubben.

Timetallet varierer alt efter opgaverne den enkelte måned, men vurderes til et gennemsnit på ca.  8-10 timer om måneden. Løn til tovholder er 3000 kr. om måneden inkl. feriepenge. Klubben holder lukket fra slut juni til start august og der udbetales derfor ikke løn i juli måned.

Klubben holder til i Papirfabrikken, Gulkrog 3, 2. sal, 7100 Vejle.

Du kan få en fornemmelse af de unge i klubberne i videoen HER og få indblik i et klubmiljø HER. 

Lyder det som noget for dig, eller vil du bare gerne vide mere, så kontakt:

Line Wohlstrand

Mobil: 2234 3113
Mail: line@ligevaerd.dk

Vigtigt: Vi vender løbende tilbage på ansøgninger og stillingen er med opstart hurtigst muligt.

Ny forskning peger på blinde vinkler i PPV’er

Ny forskning peger på blinde vinkler i PPV’er

Kort sagt: Pædagogisk-psykologiske vurderinger har ofte større fokus på barnet end på læringsmiljøet omkring barnet. Det viser en ny forskningsartikel fra VIVE og Göteborgs universitet.

Hvorfor er det vigtigt?

Når et barn mistrives i skolen, kan forklaringen let komme til at handle om barnet alene.

Men barnets reaktioner kan også hænge sammen med undervisningen, rammerne, støttemulighederne og det sociale fællesskab.

I en stor del af de sager, som forskerne har analyseret, indgår der imidlertid ikke observationer fra undervisningen. Og når der gør, er fokus primært på barnet frem for læringsmiljøet og fx manglende støttemuligheder.

Men hvis læringsmiljøet ikke bliver undersøgt grundigt nok, kan vigtige årsager til barnets mistrivsel blive overset.

Hvad kan du gøre?

Hvis dit barn skal have lavet en PPV, kan du være nysgerrig på:

  • Om læringsmiljøet er blevet undersøgt og hvordan?

  • Om der er lavet observationer i klassen?

  • Hvilke ændringer i rammer, undervisning eller støtte, der er blevet overvejet?

Du kan læse VIVEs artikel her.

Klik her og få flere konkrete råd og historier som denne direkte i indbakken hver anden søndag

Vidensside kan hjælpe dig med at forstå socialområdet

Vidensside kan hjælpe dig med at forstå socialområdet

Kort sagt: Vidste du, at Social- og Boligstyrelsen siden 2023 har samlet data og socialfaglig viden på www.social.dk?

Mine kollegaer i rådgivningen oplever, at mange forældre ikke kender siden, og derfor synes jeg, du skal kende til den her.

Hvorfor er det vigtigt?

Som forælder til et barn eller en ung med særlige behov kan det være svært at finde rundt i viden, indsatser og begreber på socialområdet.

På social.dk kan du blandt andet finde viden om autisme, adhd, psykisk mistrivsel, udviklingshæmning, ungestøtte og sociale indsatser.

Hvad kan du gøre?

Brug siden som et sted at starte, hvis du vil blive klogere på et område, en indsats eller et begreb, du møder i dit barns sag.

Siden er især relevant, hvis du gerne vil forstå, hvad myndigheder og fagpersoner bygger deres viden på.

Klik her og få flere konkrete råd og historier som denne direkte i indbakken hver anden søndag

Nyt fysisk kort til dig, der ikke bruger rejsekort på mobilen

Fysisk kort rejsekort

Kort sagt: Det fysiske rejsekort lukker 29. juni og er nu en digital app. Derfor er Basiskortet blevet lavet som et fysisk kort til dem, der gerne vil rejse med kollektiv transport uden smartphone.

Der findes to udgaver af Basiskortet.

Det personlige Basiskort

  • Kortet er personligt og kan indstilles til din kundetype (fx handicap)
  • Du betaler for dine rejser én gang dagligt med betalingskort eller MobilePay
  • Kortet kan kun bruges af dig

Det anonyme Basiskort

  • Kortet har ingen personlige oplysninger, så du kan rejse anonymt
  • Du tanker kortet op med kontanter eller betalingskort på udvalgte salgssteder
  • Kortet kan bruges af dig og andre

Få mere information og guides til bestilling og brug af Basiskort her

På vej: Nyt værktøj skal hjælpe unge til møder med kommunen

Nyt værktøj skal hjælpe unge til møder med kommunen

Kort sagt:

Ligeværd udvikler lige nu en ny mødeskabelon, som skal hjælpe unge med at forberede sig til møder med fagpersoner.

I denne uge har de første unge testet værktøjet, og tilbagemeldingen var klar: Det er noget, de har savnet.

Hvorfor er det vigtigt?

Mange unge oplever, at møder med fagpersoner kan være svære at overskue. Det kan være svært at huske sine spørgsmål, få sagt det, man gerne vil, eller forstå og huske de aftaler og beslutninger, der bliver truffet til mødet.

Den nye mødeskabelon skal hjælpe unge med at forberede sig, skabe overblik og få større indflydelse på de samtaler, der handler om deres eget liv.

Hvornår kan du få den?

Vores socialfaglige konsulent Louise har netop testet skabelonen sammen med en gruppe unge. De vurderede, at et sådant værktøj ville kunne gøre en reel forskel før og under møder med fagpersoner.

Vi arbejder nu videre med de sidste justeringer og forventer at kunne dele skabelonen i september.

Få direkte besked i din indbakke, når skabelonen udkommer: Klik her og skriv dig op til nyhedsbrevet Lige værd at vide. Vi udkommer hver anden søndag.

Vidste du?

Ligeværd har tidligere udviklet til lignende skabeloner, som har hjulpet mange forældre til at føle sig klar til at deltage i møder, der handler om deres børn, unge eller voksne med særlige behov: En generel mødeskabelon og en specifikt målrettet 17½-årsmødet med kommunen.

En digital håndsrækning, der kan give barnet ro midt i skilsmissen

Giv barnet ro i skilsmissen

Kort sagt:

Platformen SES NXT hjælper børn og unges mentale sundhed efter forældrenes skilsmisse gennem videoer, øvelser og konkrete råd. Nu viser ny forskning fra Københavns Universitet, at børn, der bruger platformen, trives markant bedre end børn, der ikke gør.

Hvorfor er det vigtigt?

Forældre til børn med særlige behov oplever oftere end andre, at parforholdet kommer under pres.

Samtidig ved vi, at en skilsmisse kan være en stor omvæltning for børn. Derfor kan det være værd at kende til de tilbud, der findes, hvis du eller en familie, du kender, står i den situation.

I undersøgelsen oplevede børnene blandt andet færre følelsesmæssige problemer, bedre sociale relationer og mindre mistrivsel efter at have brugt SES NXT.

Hvad kan du gøre?

Hvis dit barn eller et barn, du kender, har svært ved at håndtere en skilsmisse, kan du undersøge, om din kommune tilbyder adgang til SES NXT eller lignende skilsmissetilbud.

Læs mere på sesfamily.com

Klik her og få flere konkrete råd og historier som denne direkte i indbakken hver anden søndag

Gør jobsøgningen lettere: Lad arbejdspladsen finde dit barn

Gør jobsøgningen lettere

Kort sagt:

FlexFabrikken er en ny jobportal for mennesker, der søger fleksjob, deltidsjob eller andre job på nedsat tid. Her er det ikke dig, der skal finde virksomheden, men virksomheden, der kan finde dig.

Hvorfor er det vigtigt?

Mange virksomheder vil gerne ansætte mennesker i fleksjob eller på nedsat tid, men ved ikke, hvor de skal finde dem.

Måske fordi den klassiske jobsøgning kan være en stor udfordring for bl.a. unge og voksne med særlige behov, der forsøger at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

På FlexFabrikken kan virksomheder og kandidater finde hinanden på nye måder. Her kan virksomheder søge efter mennesker ud fra kompetencer, opgaver og timetal. Også når der er tale om fleksjob eller få timer om ugen.

Hvad kan du gøre?

Hvis du har en ung eller en voksen, der søger fleksjob eller arbejde på nedsat tid, kan I oprette en profil på Flexfabrikken.

Så er det ikke kun dit barn, der skal finde en arbejdsplads. Arbejdspladsen kan også finde dit barn.

Læs mere på Flexfabrikken.dk

Klik her og få flere konkrete råd og historier som denne direkte i indbakken hver anden søndag

Elevers læring mister ofte fart, når særlig støtte stopper

Kort sagt: Børn med faglige udfordringer kan rykke sig markant, mens de får særlig støtte i skolen. Men udviklingen mister ofte fart, når støtten stopper. Det viser ny forskning fra VIVE.

Hvorfor er det vigtigt?

Mange forældre oplever, at deres barn trives og udvikler sig med støtte, men får det svært igen, når indsatsen stopper eller reduceres.

Ifølge forskeren bag undersøgelsen, Jens Dietrichson, kan det skyldes, at børnene ikke får tilstrækkelig hjælp til at bygge videre på det, de har lært, når de vender tilbage til den almindelige undervisning.

Hvad kan du gøre?

  • Vær opmærksom på, hvordan overgangen ser ud, hvis dit barns støtte stopper eller ændres
  • Spørg skolen, hvordan de vil hjælpe dit barn med at fastholde det, der er lært under støtteforløbet
  • Reagér tidligt, hvis du oplever, at dit barn mister trivsel eller fagligt fodfæste efter ændringer i støtten

Klik her og få flere konkrete råd og historier som denne direkte i indbakken hver anden søndag