Fra brandslukning til bæredygtig undervisning: Tilst Skole løftede trivslen i en udfordret klasse

I 2022 var en første klasse på Tilst Skole præget af konflikter, uro og mistrivsel. Et aktionslæringsforløb ændrede billedet: Børnene kom i trivsel, og personalet fik bedre greb om udfordringerne. Udviklingen skyldtes en ændret pædagogisk tilgang til børnene. Det forebyggede, at flere børn fik behov for specialiserede tilbud.

Uro, larm og børn i mistrivsel – nogle med udadreagerende adfærd.

Det var hverdag i den 1. klasse, som Mariann Bech overtog på Tilst Skole for tre år siden. En klasse, hvor en SDQ-måling fra Center for ADHD+ viste, at 80 pct. af børnene var i mistrivsel.

”Der var rigtig meget brandslukning, og det gjorde det svært at få det faglige til at køre,” siger hun.

Hvad er SDQ?

SDQ (Strengths and Difficulties Questionnaire) er et internationalt anerkendt screeningsredskab, der måler børns trivsel. Den bruges i både skoler og kommuner til at få et objektivt billede af:

• følelsesmæssige vanskeligheder
• adfærd og opmærksomhed
• relationer til andre
• prosocial adfærd (styrker)

Målingen placerer børnene i grøn (trivsel), gul (risiko for mistrivsel) eller rød (mistrivsel) og giver skolen et tydeligt udgangspunkt for at forstå, hvor og hvordan der skal sættes ind.

Dengang modtog seks børn særlig støtte i en mellemform. Det var ikke dem, der skabte uroen, men uden en målrettet indsats, vurderer skolen, at flere af dem med tiden kunne have fået behov for et specialtilbud.

Sådan endte det ikke. Tre år senere er fem af de seks børn fortsat en del af det almene klassefællesskab med støtte, og trivslen er langt bedre. Allerede tre måneder efter den første SDQ-måling var trivslen vendt: 80 pct. af klassens børn var nu i trivsel.

Mistrivsel før/efter forløbet

Før: 80% af eleverne

Tre mdr. efter: 20% af eleverne

Kilde: SDQ-måling foretaget af klasseteamet ved start og afslutning af forløbet

Ifølge skoleleder Lone Jørgensen skyldtes udviklingen, at skolen ændrede sin pædagogiske tilgang til børnene.

”Børnene ændrede adfærd, fordi de voksne ændrede adfærd,” siger hun.

Løsningen var et aktionslæringsforløb fra Center for ADHD+, som gav personalet en pædagogisk opkvalificering og en ny tilgang til både klassemiljø og børns signaler. For selvom der allerede dengang var to fagprofessionelle i klassen, så var det åbenlyst ikke nok ifølge skolelederen.

”Det krævede en anden tilgang, og vi havde brug for hjælp til at se bagom konflikterne og prøve at forstå, hvad børnene forsøgte at fortælle med deres adfærd,” siger hun.

En hjælp, som førte til, at Mariann Bech kunne begynde at undervise igen allerede kort tid efter forløbets start.

”Det gjorde en kæmpe forskel. Der var stadig meget at arbejde med, men forløbet skabte ro, og der kom mindre udadreagerende adfærd,” siger hun og fortæller, at effekten af forløbet var langvarig.

”Da jeg afsluttede klassen i 4. klasse, kunne jeg stadig mærke, at der var en anden ro over børnene.”

Det pædagogiske skifte

Men hvad var det egentlig, der ændrede klassens udvikling?

Ifølge Henrik Kyed, pædagogisk psykologisk konsulent ved Center for ADHD+, var det første, de fik øje på, at børnene i mellemformen deltog for lidt i klassefællesskabet.

”Børnene i mellemformen var ude af klassen en stor del af tiden. Vi kunne se, at børnene kunne trives langt bedre inde i klassen, hvis vi lavede nogle få, men vigtige justeringer,” siger han.

Det understøttes af et studie fra Oslo Universitet, som viser, at dem, der har det værst i skolen, er børn med ADHD, som tilbringer mere end halvdelen af dagen uden for klassefællesskabet enten alene eller i små grupper. Mellemformen rykkede derfor ind i klasse, og herfra fulgte aktionslæringsforløbet lærere og pædagoger tæt i undervisningen. Center for ADHD+ optog videosekvenser, som de efterfølgende gennemgik sammen med personalet, og gradvist introducerede de konkrete værktøjer, som ændrede både rammen og relationerne, fortæller Lone Jørgensen.

”Man kommer tit til at give den dårlige adfærd rigtig meget opmærksomhed ved at irettesætte. Vi skulle ændre praksis og nogle gange ignorere det, vi ikke ville have. I stedet skulle vi give opmærksomhed til den adfærd, vi gerne ville se mere af.”

En af de vigtigste pointer handlede om at skabe low arousal for eleverne. Det betød blandt andet faste opstarter på dagen og nye måder at tænke pauser på. Mange tror, at en hurtig omgang bold eller løb i skolegården hjælper børnene videre i undervisningen, men i virkeligheden er det lige omvendt, fortæller Mariann Bech.

”Som lærer tænker man, at man skal vække børnene lidt, når man har et dobbeltmodul. Men noget af det, der blev allermest klart for mig, var, at mange af de her børn ikke havde godt af at komme op i gear.”

Når børn har udfordringer som udadreagerende adfærd, tager det dem lige så lang tid at falde til ro igen ifølge Center for ADHD+. Derfor blev de højintense pauser erstattet af gåture, hvor børnene gik den samme rute i ro uden at tale sammen.

”Det lyder måske kedeligt, men det havde en kæmpestor effekt, at børnene kunne komme ud og bevæge kroppen roligt uden at snakke med nogen.”

I starten var gåturene planlagt, men efterhånden kunne børnene selv mærke, når de hver især havde brug for det, og så valgte de pausen til.

”Det gjorde en kæmpe forskel, og ingen misbrugte det,” fortæller Mariann Bech.

5 skridt kommunen kan tage i morgen

1)  Mål rigtigt
Mål fravær og trivsel før og efter med valide måleredskaber. Og hold øje med snigende udgifter til ekstra vikarforbrug til kompenserende ordninger. Med reelle data kan skoleledere, skolechefer og politikere følge op på den faktiske udvikling.

2) Stop ”one size fits all”
Rul ikke samme model ud over alle skoler. Brug data til at se, hvor problemerne er størst, og fokusér indsatserne der.

3) Hold fast og følg op
Fasthold én pædagogisk retning i flere år. Mål effekten systematisk, og justér, hvis data viser behov.

4) Prioriter pædagogisk udviklende indsatser
Vikarbudgetterne er tårnhøje både pga. sygefravær og som brug på kompenserende ordninger. Kan pengene bruges klogere på pædagogisk udviklende indsatser, der løser problemerne på lang sigt?

5) Brug det, der virker
Vi ved, hvad børn har brug for og har ikke brug for mere viden. Invester i indsatser, der allerede har vist effekt. Bl.a. pædagogisk udviklende to-lærer-ordninger.

En model der kunne sprede sig

Erfaringerne fra 1. klasse blev omsat til en fællesretning på hele skolen, fortæller Lone Jørgensen. Tilst Skole udviklede deres egen trivselspædagogik med udgangspunkt i aktionslæringen. Mellemformen blev samtidig reorganiseret, så støtten nu ligger inde i klassen frem for udenfor, og børnene derfor er en langt større del af det almene fællesskab.

Og effekten mærkes ikke kun hos børnene. Ifølge skoleleder Lone Jørgensen har indsatsen også styrket arbejdsmiljøet.

”Vi har ingen stresssygemeldinger lige nu. Det har vi haft tidligere, og det kan selvfølgelig ske igen. Men jeg tror, at medarbejderne føler sig bedre rustet til opgaven til trods for, at opgaven ikke er blevet nemmere,” siger hun.

Til sammenligning ligger sygemeldinger som følge af arbejdsforhold på 17 pct. ifølge Danmarks Lærerforenings medlemsundersøgelse fra 2024.

”Jeg siger ikke, at de ikke er pressede, for det er de. De står med en stor opgave, og den løser de enormt godt,” siger hun.

Tilst Skole ligger i et udsat boligområde og har mange børn med særlige støttebehov, hvoraf mange også bliver sendt til specialtilbud. Men selvom der for skolen er en økonomisk gevinst ved, at i alt 35 børn er i en mellemform inde i almenklasserne, så er kerneopgaven ifølge skolelederen at skabe trivsel for alle børn.

”Det er ikke en spareøvelse. Hvis børnene har brug for specialtilbud, så visiterer vi dem videre. Vi laver mellemformerne på den her måde, fordi vi tror på, det virker, og det gør forældrene også,” siger hun.

Forældre til børn på Tilst Skole bekræfter skolens udlægning. Ligeværd har hørt beskrivelser af harmoniske klassemiljøer, hvor børn i klasser med mellemformer leger på kryds og tværs. I én familie fortæller barnet, at hun ikke ved, hvilke børn der får særlige støtteindsatser, og at den ekstra pædagog i klassen opleves som en tryghed for alle.

Center for ADHD+ har lavet aktionslæring og opkvalificering med lignende resultater på skoler og dagtilbud i hele landet gennem de seneste fem år.

HVEM ER CENTER FOR ADHD+

Center for ADHD+ er en non-profit NGO, der hjælper skoler, dagtilbud og kommuner med at skabe bedre hverdage for børn med ADHD og lignende udfordringer.

Kontakt:
adhdcenter.dk
info@adhdcenter.dk

Januar 2026