Nyheder

Tovholder til klub for unge med særlige behov i Vejle søges

Tovholder til klub for unge med særlige behov i Vejle søges

Forfatter: Ligeværd

Fotograf:

Unge For Ligeværd klubben i Vejle søger lige nu en eller to tovholdere. Det er en klub for unge med særlige behov over 18 år.

Som tovholder er din primære opgave at skabe et trygt og godt fællesskab i klubben, så medlemmerne og de frivillige føler sig godt tilpas, samt at stå for klubbens drift. Klubbens tovholder skal, i samarbejde med klubbens frivillige og bestyrelse, sikre, at aktiviteterne på klubaftenerne matcher medlemmernes ønsker og behov. Klubbens bestyrelse består af valgte medlemmer.

Opgaver som tovholder:

    • Planlægge og afholde klubaftener sammen med de unge og frivillige. Det kan være bålhygge, spil og krea-aftener, oplæg i klubben, biografture m.m.
    • Der er klubaftner onsdag i ulige uger fra kl. 19.00 – 21.00.
    • Klubben til i Papirfabrikken, Gulkrog 3, 2. sal, 7100 Vejle.
    • Skabe et rummeligt fællesskab, samt en hyggelig og tryg klub, for medlemmerne.
    • Planlægge og afholde bestyrelsesmøder ca. hver 3. måned, samt den årlige generalforsamling.
    • Afholde og indkalde til møder i frivilliggruppen ca. hver anden måned, eller efter behov.
    • Rekruttere nye frivillige til klubben.
    • Ansvarlig for klubbens mail og telefon, samt være kontaktperson for sekretariatet i Ligeværd, f.eks. ift. registrering samt ajourføring af medlemskaber og medlemsbetaling.
    • Deltage i landsdækkende aktiviteter.
    • Stå for klubbens økonomi og administrative opgaver, f.eks. at søge midler til klubben. ( Ligeværds Sekretariatet kan f.eks. hjælpe med ansøgning af midler til klubben.)

Der findes Unge For Ligeværd klubber i hele landet. De fleste kalder dem for “UFL-klubber”.  Læs mere her.
Klubberne har et sekretariat bag sig, som ligger i Aarhus, hvor du kan få sparring til dit arbejde.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Du kommer til at gøre en stor forskel for nogle skønne mennesker.
  • Du bliver en del af en dedikeret landsdækkende organisation og tovholder på et lokalt klubtilbud, som du kan være med til at præge.
  • Du får mulighed for gratis at deltage i nogle af Ligeværds kurser og/eller konferencer. Dem kan du se HER
  • Du opnår erfaring med både foreningsarbejde og ansøgning af midler m.m. til klubben.

Timetallet varierer alt efter opgaverne den enkelte måned, men vurderes til et gennemsnit på ca.  8-10 timer om måneden. Løn til tovholder er 3000 kr. om måneden inkl. feriepenge. Klubben holder lukket fra slut juni til start august og der udbetales derfor ikke løn i juli måned.

Klubben holder til i Papirfabrikken, Gulkrog 3, 2. sal, 7100 Vejle.

Du kan få en fornemmelse af de unge i klubberne i videoen HER og få indblik i et klubmiljø HER

Lyder det som noget for dig, eller vil du bare gerne vide mere, så kontakt:

Line Wohlstrand

Mobil: 2234 3113
Mail: line@ligevaerd.dk

Vigtigt: Vi vender løbende tilbage på ansøgninger og stillingen er med opstart hurtigst muligt.