Hvordan kan AMU’s kurser blive en mere naturlig del af vejen fra STU til arbejdsmarkedet? Dét skal Ligeværd undersøge og udvikle i det nye projekt STU til job gennem AMU, som torsdag den 27. august blev præsenteret for medlemmer af Joballiancen.
Torsdag blev projektet præsenteret for stu-repræsentanter fra Joballiancens netværk, som undervejs i projektperioden får mulighed for at følge erfaringerne og hente inspiration til deres eget arbejde med AMU og stu.Projektet gennemføres med støtte fra TrygFonden i et partnerskab mellem Ligeværd, AMU-center Learnmark Horsens og tre STU-steder. Omkring 30 unge skal deltage frem mod udgangen af 2028, mens ekstern evaluator Marianne Saxtoft følger projektet og bidrager til at udvikle og dokumentere en model, der efterfølgende skal kunne bruges af andre STU-steder og AMU-centre.
Et fælles sprog med arbejdsmarkedet
Konkret skal projektet udvikle og afprøve fleksible AMU-forløb som en del af de unges STU. Målet er blandt andet, at de unge får dokumentation for konkrete kompetencer, som kan fremgå af deres CV i et sprog, arbejdsmarkedet allerede kender.
Når en ung gennemfører et AMU-forløb, får den unge dokumentation for konkrete kompetencer i et uddannelsessystem, som allerede er kendt på arbejdsmarkedet.
Det kan være med til at mindske den ”oversættelsesopgave”, der ellers kan opstå, når kompetencer fra et STU-forløb skal formidles videre til virksomheder.
”STU-stederne er dygtige til at få øje på og udvikle de unges kompetencer. Men bagefter ligger der ofte også en opgave i at oversætte dem til et sprog, som virksomhederne genkender. Her er AMU interessant, fordi vi får et fælles sprog mellem uddannelse og arbejdsmarked,” siger Ligeværds vicedirektør Lena Donkjær Andreasen.
AMU-undervisning på STU-stederne
Projektet handler imidlertid ikke kun om, hvad de unge skal lære, men i høj grad også om rammerne for undervisningen.
Flere af de første AMU-forløb starter nemlig op lokalt ude på STU-stederne i omgivelser, som de unge allerede kender. Derefter er tanken, at der gradvist kan bygges videre, så de unge efterhånden kan deltage i AMU-forløb på selve AMU-centret.
For nogle unge kan skiftet fra det kendte STU-miljø til en ny uddannelsesinstitution være en barriere i sig selv. Derfor skal projektet undersøge, hvordan overgangen kan bygges op trin for trin.
”Hvis de unge har kompetencer, arbejdsmarkedet kan bruge, skal vi også skabe nogle rammer, hvor de får mulighed for at vise og udvikle dem. For nogle kan det være afgørende, at man begynder et sted, hvor de allerede er trygge, og derfra bygger vejen videre,” siger Lena Donkjær Andreasen.
Joballiancen følger erfaringerne
Erfaringerne fra projektet skal ikke kun blive hos de direkte deltagere.
Joballiancen bliver undervejs erfaringsnetværk omkring projektet. Her får medlemmerne mulighed for at følge de modeller, erfaringer og resultater, der udvikles – og hente inspiration til deres eget arbejde.
Målet er, at projektet munder ud i en dokumenteret og skalerbar model for fleksible AMU-forløb, der kan integreres i STU og udbredes til flere STU-steder og AMU-centre i hele landet.
Ungdomsårene er afgørende for at opbygge viden, færdigheder og motivation til at forme en fremtid gennem uddannelse eller beskæftigelse.
Nogle unge står imidlertid over for udfordringer, der gør denne rejse mere kompleks. Her spiller Forberedende grunduddannelse (fgu) og Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu) en vigtig rolle i at tilbyde skræddersyede muligheder og støtte til denne gruppe unge.
Men hvornår skal man vælge en fgu eller en stu?
Her kan du blive klogere på forskellen mellem en fgu og en stu, samt nogle retningslinjer, der måske kan hjælpe med at afgøre, hvilket tilbud der er det rigtige.
Formålet med fgu: En bro til uddannelse og beskæftigelse
Fgu er designet til at ruste unge under 25 år med den nødvendige viden, kundskab, færdigheder, motivation og afklaring, der kræves for at fuldføre en ungdomsuddannelse eller opnå ufaglært beskæftigelse. Samtidig lægger fgu vægt på at styrke de unges personlige og sociale kompetencer samt demokratiske dannelse.
Målgruppen for fgu omfatter:
Unge under 25 år
Unge uden fast beskæftigelse eller beskæftiget mindre end 20 timer pr. uge
Unge uden gennemført erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse
Unge, der har behov for særlig forberedelse til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse
Unge med potentiale til personlig, social og/eller faglig progression på FGU
Uddannelsens tre spor: Agu, pgu og egu
FGU tilbyder tre hovedspor: Almen grunduddannelse (agu), Produktionsgrunduddannelsen (pgu) og Erhvervsgrunduddannelsen (egu). Disse spor er skræddersyet til de unges interesser og behov. Praksis, produktion og praktik er centrale elementer i undervisningen på fgu, og indholdet tilpasses det specifikke spor, den enkelte elev vil fortsætte på.
Undervisning og indhold
Fgu tilbyder undervisning i 12 faglige temaer og ni almene fag. De almene fag kan åbne døre til erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser, mens de faglige temaer introducerer til erhvervsuddannelsesområder og kan afsluttes med et uddannelsesbevis. Undervisningen er tilrettelagt med fokus på den enkelte unges progression og foregår i fælles læringsmiljøer.
Specialpædagogisk Støtte (sps)
Unge med særlige behov, såsom ordblindhed, psykiske eller fysiske vanskeligheder, modtager specialpædagogisk støtte (sps) på fgu for at sikre deres bedste mulige uddannelsesforløb.
Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu)
Stu er en treårig ungdomsuddannelse målrettet unge under 25 år med særlige behov, der ikke kan gennemføre andre ungdomsuddannelser. Dette tilbud giver dem mulighed for at opnå personlige, sociale og faglige kompetencer, der er afgørende for selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet.
Målgruppen for stu omfatter unge med:
Udviklingshæmning
Svære bevægelseshandicap
Multiple funktionsnedsættelser
Autismespektrumforstyrrelser
ADHD
Psykiske lidelser
Erhvervet hjerneskade
Stu tilbydes til unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv med specialpædagogisk støtte.
Målrettet støtte og vejledning
Kommunalbestyrelsen vurderer om en ung er i målgruppen for stu, baseret på dialog med den unge og inddragelse af relevante fagpersoner samt erfaringer fra tidligere skolegang. Unge i målgruppen tilbydes stu, hvor kommunalbestyrelsen sammen med den unge planlægger uddannelsesforløbet og valget af uddannelsessted.
Klageadgang og rettigheder
For at sikre, at stu-tilbuddet matcher den unges behov, har vedkommende og deres familie mulighed for at klage over målgruppevurdering og tilbud til Klagenævnet for Specialundervisning (ast.dk).
Er fgu eller stu det rigtige valg?
Valget mellem fgu og stu afgøres af de unges individuelle behov, evner og uddannelsesmål. Her er nogle retningslinjer, der kan hjælpe med at afgøre, hvilket tilbud der er det rigtige:
Fgu kan være det rigtige valg, når:
Ungdomsuddannelse er et mål: Hvis den unge sigter mod at gennemføre en ungdomsuddannelse som en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse, kan fgu forberede dem med de nødvendige kvalifikationer og kompetencer.
Behov for praktisk erfaring: Fgu lægger vægt på praksis, produktion og praktik, hvilket kan være gavnligt for unge, der drager fordel af hands-on-læring.
Ønske om at udforske forskellige fagområder: Fgu tilbyder en bred vifte af faglige temaer, hvilket giver mulighed for at udforske forskellige områder, før man tager en beslutning om videre uddannelse eller beskæftigelse.
Stu kan være det rigtige valg, når:
Unge med særlige behov: Stu er designet til unge med forskellige typer af særlige behov, herunder fysiske, kognitive eller psykiske udfordringer, der forhindrer dem i at gennemføre andre ungdomsuddannelser.
Fokus på personlig og social udvikling: Stu er ikke primært kompetencegivende, men det har en stærk vægt på at udvikle unge menneskers personlige, sociale og praktiske færdigheder.
Forberedelse til voksenlivet: Stu giver de nødvendige kompetencer til at deltage aktivt i voksenlivet, det er ikke nødvendigvis fører til en traditionel uddannelsesgrad.
Valget mellem fgu og stu bør træffes i samråd med den unge, deres familie og fagfolk inden for uddannelse og specialundervisning.
Det vigtigste er at sikre, at det valgte tilbud bedst matcher den unges behov, mål og evner for at sikre en succesfuld overgang til voksenlivet.
Brug for hjælp?
Du er altid velkommen til at kontakte Ligeværds gratis rådgivning, hvis du har brug for sparring omkring valg stu eller fgu, eller om andre juridiske eller socialfaglige emner. Du finder kontaktinfo og åbningstider her.
Den der ser længst flyver højest: Når stu bliver et springbræt
17-årige Lasse Poffler havde ét mål: Aldrig at ende på en stu. Men et enkelt år på den rigtige skole ændrede alt. Nu bruger han sin stemme i TUS – Talerøret for Unge på STU til at give uddannelsen det ry, han selv aldrig fik lov at høre: At stu kan være vejen videre i livet, når kvaliteten er høj, og matchet er rigtigt.
Jeg vil ikke ende på en stu.
Det var den tanke, der gik igennem hovedet på 17-årige Lasse Poffler, da han i sine sidste år i folkeskolen skulle finde ud af, hvad hans næste skridt skulle være.
”For mig var stu et sted, hvor man kom hen for at blive opbevaret. Jeg var bange for, at tre år på stu var den lige vej til en førtidspension,” siger han.
Når du er færdig med dine tre år på stu, så er den eneste forskel, at du er tre år ældre, tænkte han.
”Jeg havde det sådan: Det må bare ikke ske for mig.”
Lasse er langt fra alene om at have haft det sådan. Rundt om i landet lever forestillingen om stu’en som en skraldespand blandt både unge, forældre og i nogle kommunale forvaltninger. Men der findes også en anden virkelighed, hvor stu’en bliver et sted at vokse, finde retning og mod på mere.
Den virkelighed opdagede Lasse, da han fik tildelt stu på Sydfyns Fri Fagskole, hvor han i skrivende stund har gået i et år.
”Hele den udvikling, jeg har gået igennem her på et år, den havde jeg slet ikke fået på den kommunale stu, som min kommune først foreslog. Jeg har fået venner. Og jeg har lært at læse, selvom jeg er ordblind,” siger han.
I dag er Lasse Poffler medlem af TUS – Talerøret for Unge på STU, hvor en af mærkesagerne er at tale stu’en op og vise, at uddannelsen kan være et springbræt videre i livet, hvis kvaliteten er høj, og matchet er rigtigt. Det var i det arbejde, at han på en workshop hos En Vej Til Alle lavede stolen Den, der ser længst, flyver højest.
Vidste du? Fgu behøver ikke være afprøvet før stu. Ved vurdering af, om en ung er i målgruppen for en stu, er det afgørende en beskrivelse af den unges funktionsniveau, støttebehov og udviklingsmuligheder.
En ordblind læsehest
Stolens citat er fra romanen Jonathan Livingston Havmåge, som Lasse Poffler har læst ved at lytte til lydbogen, mens han har fulgt ordene med øjnene i bogen.
”Jeg er den på min skole, der læser mest, selvom jeg er den, der nok er dårligst til at læse,” siger han.
Det er netop det, Lasse har lært på sin stu, og som han gerne vil sige med stolen. For det er slet ikke sikkert, at han havde lært at læse, hvis han havde gået på en anden stu.
”Livingston Havmåge er anderledes end de andre måger, og sådan har jeg også haft det i mange år. Men da jeg kom på den her stu, fandt jeg ud af, at jeg kan skabe et godt liv, hvis jeg tør tænke længere frem. Det var derfor, jeg lavede stolen,” siger han.
I sin tid blev Lasse først præsenteret for sin egen kommunes stu, men det var ikke noget for ham. Da han besøgte skolen, mindede stemningen ham om sin tidligere specialskole, hvor han ikke havde mange venner.
Alligevel forsøgte nogle i kommunen at få ham til at give stu’en en chance, fortæller han.
”Den kunne sagtens være rigtig for nogen, men jeg havde jo været ud og se den, og det var ikke noget for mig,” siger han.
Derfor er han glad for, at han fik tilbudt en stu på Sydfyns Fri Fagskole, hvor han også gik på efterskole, og hvor han kan udvikle sig. Den investering er godt givet ud både for hans hjemkommune og ham selv, mener han.
”Rigtig mange er kritiske over for stu’en, fordi det er den laveste uddannelse. Men der er en masse muligheder for, at den kan hjælpe dig med at rykke dig op ude i fremtiden, hvis du er et sted, hvor du kan udvikle dig,” siger han.
Kommuner der ser længere
Lasses oplevelse af at blive presset i retning af en kommunal stu er langt fra unik. Rundt om i landet står unge i krydspres mellem egne ønsker og kommunal økonomi, hvor stu’en bliver set som en økonomisk byrde. Men der findes også kommuner, der går en anden vej.
En af dem er Vejen Kommune, som målt i kroner og øre er blandt de kommuner, der investerer mest i stu. I 2023 brugte kommunen i gennemsnit 327.000 kroner pr. elev om året. Landsgennemsnittet var 173.000 kroner.
Ifølge stu-vejleder i Vejen Kommune, Preben Hedegaard, er der god grund til det.
”Hvis den unge kommer i et match, vedkommende ikke kan spejle sig i, og hvor der ikke er mulighed for progression, så vil den unge falde fra. Så er det håbløst, og så giver man penge til noget der ikke er produktivt,” siger han.
Og netop den unges spejling er afgørende, fordi mennesker i miljøer med lav indflydelse og begrænsede udviklingsmuligheder har større risiko for senere at ende uden for arbejdsmarkedet. Et stort dansk registerstudie viser eksempelvis, at lav kontrol i hverdagen øger risikoen for førtidspension.
”De unges ønsker fylder meget hos os. Jeg mindes ikke, at vi har haft nogen, der ikke har fået deres ønsker opfyldt,” siger Preben Hedegaard.
Han er enig med Lasse Poffler og TUS i, at der er en opgave i at tale stu’en op, og han oplever, at der i Vejen er politisk villighed til at se stu’en som en mulighed. Her har man de seneste år oplevet, at flere kommer videre i egu, fgu eller fleksjob, fortæller han.
”Jo flere penge, vi bruger, jo større er afkastet. Vi er selektive med, hvor de kommer hen. Når vi ser, at der kan være et potentiale, så er det også det, der ligger til grund for, at visitationsudvalget går med til at pege på stu-stederne,” siger han.
Men selvom der på hans arbejdsplads er en kultur, hvor man ser stu’en som en mulighed, så genkender han de fordomme, som TUS vil gøre op med.
”I Vejen kommune genkender vi, at nogle forældre og unge ser stu’en som en skraldespand. Vi prøver at tale stu’en op som en mulighed for senere at komme på fgu eller i fleksjob.”
6 skridt kommunen kan tage i morgen
1) Tal stu’en op Vedtag en fælles kommunikationslinje, hvor stu beskrives som en investering og et reelt uddannelsesvalg og ikke som en sidste udvej.
2) Synliggør stu Sørg for, at stu vises side om side med andre ungdomsuddannelser i uu-vejledningen og på kommunens hjemmeside.
3) Skab reel valgfrihed Præsenter stu som en mulighed på lige fod med andre tilbud uden uformelle krav om at afprøve fgu først. Giv unge, der skal på stu reel mulighed for at vælge den stu-skole der er rigtig for dem.
4) Ligestil stu-elever ift. ungdoms- og studiekort Giv stu-elever samme adgang til transportstøtte og studiekort som andre unge i uddannelse.
5) Gør elevdemokrati obligatorisk Lad stu-elever få reel indflydelse på skolens hverdag gennem elevråd og faste dialogmøder.
6) Skab en tryg overgang før og efter stu slutter Samarbejd på tværs af afdelinger, så der er nogen til at gribe de unge og skabe trygge muligheder i næste skridt efter stu. Begynd samarbejdet, før stu slutter. Lav klare aftaler og hold dem. Se artiklen om Joballiancen for konkrete anbefalinger.
Anbefalingerne fra Ligeværd, TUS og SUMH er udarbejdet med udgangspunkt i TUS’ mærkesager
En højtflyvende ung mand
For Lasse handler hans fokus på stu ikke kun om ham selv. Det handler om alle de unge, der som ham gerne vil finde sin plads i livet, men som risikerer at blive sendt et sted hen, hvor de ikke kan udvikle sig.
Derfor bruger han sin stemme i TUS, hvor det kun er én blandt mange mærkesager at give stu’en et bedre ry. Blandt andet arbejder de også for, at stu-elever får samme rettigheder som unge på andre ungdomsuddannelser, krav om elevdemokrati på alle stu’er, og at unge får reel mulighed for at vælge den stu, der passer til dem.
”Jeg vil gerne vise, at selvom stu er den laveste uddannelse i Danmark, så kan den løfte dig, hvis du kommer det rigtige sted hen. Det er det, jeg håber, politikerne ser. Stu skal ikke være en parkeringsplads. Den skal være et springbræt,” siger han.
Artiklens indledning er et uddrag af den tale, som Lasses ven Viggo holdt ved lanceringen af stolen ”Den der ser længst, flyver højest” hos En Vej Til Alle.
Alt for mange unge ender i langvarig afklaring og på offentlig forsørgelse i overgangen mellem stu og job eller uddannelse. Med Model Joballiancen kan kommuner lukke hullet og løfte andelen i job og uddannelse et år efter stu fra 12 til 64 pct. Kommunen får mindre sagsbehandling, flere i job og en nettobesparelse efter få år.
Marcus drejer den store varevogn ind ad en smal gade i København. For to år siden kunne en simpel omvej give ham fysisk ubehag og få ham til at opgive at komme frem, og det var utænkeligt, at han ville kontakte fremmede.
I dag drejer han varevognen ind på byggepladsen, parkerer bilen og går op i skurvognen til mennesker, han ikke kender for at gøre det, han er blevet kendt for hos Enemærke & Petersen: Han henter defekt værktøj på firmaets byggepladser og får det til at virke igen hjemme på fabrikken i Glostrup.
”Hans mor troede ikke på det, da jeg fortalte hende den historie,” siger materialechef Niels Kristensen.
Men skiftet kom ikke af sig selv.
Det kom, fordi Marcus efter sin stu på Grennessminde fik et Joballiance-forløb: En særligt tilrettelagt beskæftigelsesindsats, hvor stu-stedet følger den unge hele vejen ud på arbejdsmarkedet og finder et match, der giver mening.
Hvert år afslutter ca. 1.700 unge en stu. Et år senere er kun 12 pct. i job eller uddannelse, mens resten overgår til offentlig forsørgelse. For unge, der som 22-årige Marcus Nebel får et Joballiancen-forløb, er billedet markant anderledes: 64 pct. kommer i job eller uddannelse et år efter stu.
Joballiancens målgruppe
Joballiancens målgruppe er unge, der har gennemført stu og har potentiale for job eller uddannelse, men som ellers risikerer langvarig offentlig forsørgelse.
Undgik førtidspension
For Marcus var udsigterne til job uden for rækkevidde. I løbet af sin stu var han socialt begrænset og ofte så presset, at praktikstederne havde svært ved at hjælpe ham. Derfor vurderede alle omkring ham, at hans udvikling pegede direkte mod en førtidspension, fortæller Vibe Friborg, praktikvejleder ved Grennessminde.
”Han var så udfordret på at komme, når der skete de mindste forandringer, og det satte sig så hårdt i ham fysisk. Så alle var overbeviste om, at han lå til en førtidspension. Også uu-vejleder og beskæftigelsesrådgiver fra kommunen,” siger hun.
Men med Joballianceforløbet kunne Vibe Friborg hjælpe Marcus i job. Mange stu-elever har meget snævre interesser og særlige behov, som kan være svære at placere og fastholde i jobmarkedet, og sådan var det også med Marcus. Som ansat på Grennessminde kendte Vibe Friborg alt til Marcus’ interesser og udfordringer, og det var med sit indgående kendskab til ham, at hun bankede på hos Enemærke & Petersen i Glostrup og spurgte, om de havde opgaver til ham.
Det havde de.
Men Vibe vidste, at Marcus’ motivation afhang af, om opgaverne rummede det, han brændte for.
”Jeg vidste, at han kun kunne motiveres, hvis arbejdet lugtede af svejsning og kørsel på maskiner. Så jeg sikrede, at han kunne køre truck og indimellem lave små blikkenslageropgaver. Så kunne han acceptere, at der også ville være gentagende tømreropgaver,” siger hun.
Alligevel kedede han sig i starten og var svær at motivere til de opgaver, der ikke interesserede ham. Det var først, da Niels Kristensen fik øje på Marcus’ talent for at skille knallerter ad og reparere på dem, at de sammen fandt hans helt rette hylde i materielafdelingen og endegyldigt afværgede en tilværelse på førtidspension.
Med den historie er det i sig selv en bedrift, at Marcus i dag reparerer værktøj 25 timer om ugen i et fleksjob. Men det helt ekstraordinære er, at han er blevet en uundværlig del af en af Danmarks største entreprenørvirksomhedern
”Marcus løser faktisk opgaver for os, som vi ellers skulle have sendt ud af huset,” siger Niels Kristensen.
Joballiancen er ikke kun en gevinst for virksomheder og unge. Erfaringen fra pilotkommunerne viser, at modellen også giver en betydelig arbejdsbesparelse på de kommunale sagsbehandleres skriveborde. Det fortæller Camilla Stausholm, stu-vejleder i Aarhus Kommune, der var blandt de 35 kommuner i pilotprojektet.
“I Aarhus Kommune kan vi se gevinsten ved, når vi laver det her arbejde. Vi kan dokumentere, at vi har færre LAB-indsatser efter endt stu end andre kommuner, og at vi får dem hurtigere i fleksjob,” siger hun.
4 ting kommunalpolitikere kan gøre i morgen
Forudsætningen for at lykkes med Joballiancen er, at en kommune og et stu-sted med et specialiseret virksomhedsnetværk indgår en partnerskabsaftale.
Kommunalbestyrelser kan beslutte, at
1) Kortlægge hvilke stu-steder, der arbejder med Joballiance-forløb
2) Bede stu-stedet kortlægge, hvilke unge der passer til Joballiance-forløb inden 3. år af stu
3) Beslutte, at alle unge med potentiale for job får tilbudt et Joballiance-forløb
4) Følge op på resultaterne af Joballiance-forløb
Et godt match
Selvom Niels Kristensen fandt den rette hylde til Marcus, er det ikke alle virksomheder, der har muskler, erfaringer eller ressourcer, der skal til for at løfte en ung med særlige behov ind i et arbejdsliv.
Unge med særlige behov har ofte brug for stærke og forpligtende relationer, og det er en opgave, som er meget svær at løfte i det offentlige, som reformkommissionen skriver i Nye reformveje 3: ”Man kan ikke ringe til sagsbehandleren klokken to om natten, når man har brug for en erfaren voksen til at hjælpe sig.”
De fleste virksomheder i Joballiancen fortæller, at stu-stederne er afgørende for, at ansættelsen lykkes. Niels Kristensen mener, at Enemærke & Petersen nok havde klaret det alligevel, men det er en stor hjælp for Marcus, at han kan ringe til Vibe, når det brænder på.
”Hun er Marcus’ holdepunkt. Hvis den gamle idiot her (Niels Kristensen selv, red.) stiller for store krav, så har han en base i Vibe, og han kan ringe til hende når som helst. Han ved, at han får den bedste hjælp i verden,” siger han.
Og spørger man Marcus selv, så er det afgørende, at han kender Vibe godt.
”Det er lidt nemmere at kontakte hende, hvis der er et eller andet,” siger han.
En selvstændig kollega
Da Marcus startede, var han stille. Når han var færdig med en opgave, gik han først i gang, når han fik en ny. Sådan er det ikke i dag, hvor Marcus er selvkørende.
”Der er faktisk næsten ikke noget, som Marcus ikke kan løse i dag,” siger Niels Kristensen.
For nylig havde virksomheden besøg af en konsulent fra værktøjsfirmaet Milwaukee. Og pludselig opdagede Niels Kristensen, at Marcus på eget initiativ stod og snakkede med ham.
”Marcus stod og fortalte ham, hvad han syntes, der skulle være anderledes, og hvad der var galt inde i den og den boremaskine.”
Den udvikling var der ikke mange, der havde set komme, men Marcus ville ikke være den foruden. Hvis man spørger ham, hvordan et liv uden jobbet havde været, er svaret klart.
”Ja, det ville være lidt kedeligere, tror jeg. Så ville jeg jo bare sidde derhjemme og spille PlayStation og sådan noget.”
Sådan ser virkeligheden for eksempel ud for vennerne fra Marcus’ stu, som ikke har fået et Joballiance-forløb.
”Der er nogle af dem, der er på førtidspension, og der er nogle af dem, der stadig prøver lidt praktik og sådan noget. Så det er godt, at jeg har noget at stå op til og noget fedt arbejde at lave og nogle gode kollegaer at snakke med,” siger han.
I et debatindlæg i Skolemonitor 2. maj fremførte vi, at kommunernes gennemsnitlige udgift pr. stu-elev er faldet med op mod 28 procent siden 2013. Vi gentog påstanden på vores Stu træf 10. april og i vores eget magasin i juni 2025. På den baggrund argumenterede vi for, at stu er under systematisk økonomisk pres, til skade for kvaliteten i de unges uddannelse.
Efterfølgende har Undervisningsministeriet gjort opmærksom på, at der i vores beregning manglede data fra en central kontogruppe, som også dækker stu-forløb finansieret under beskæftigelseslovgivningen. Når vi inkluderer disse udgifter i beregningen – hvilket vi burde have gjort fra starten – falder vores argumentation sammen: Udgiften pr. elev er ikke faldet, men snarere steget svagt i takt med elevtallet.
Vi har derfor regnet forkert. Det beklager vi.
Vi har som interesseorganisation et stort ansvar for at sikre saglighed, nøjagtighed og fairness i vores kommunikation – særligt når vi retter kritik mod politiske beslutningstagere. Vi værner om vores relationer til alle, der ønsker at bidrage til bedre rammer for unge med særlige behov, og vi vil gerne takke Undervisningsministeriet og Anni Matthiesen (V) for at gøre os opmærksomme på fejlen.
Vi arbejder nu videre med at forstå tallene bedre og sikre, at vi i fremtiden leverer dokumentation, som kan danne grundlag for et fælles og oplyst politisk grundlag – også når vi er uenige.
Ligeværds direktør, Esben Kullberg er bekymret for kvalitetsaftalerne. Det skrev vi på LinkedIn for nogle uger siden. Bekymringen handler om, at nu hvor pris er blevet et udvælgelsesparameter for kommunen, er mange aftaler kommet til at handle om helt andre ting end kvalitet i uddannelsen. Det gav folketingsmedlemmerne Karina Adsbøl (Danmarksdemokraterne) og Anni Matthiesen (Venstre) anledning til at spørge Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, om han deler Ligeværds bekymring.
I svaret fra ministeren lyder det blandt andet:
“Det fremgår af stu-aftalen fra maj 2022, at de tidligere overenskomster mellem en kommune og et uddannelsessted skifter navn til ”kvalitetsaftaler”. Der er også lavet en ny skabelon, som skal understøtte dette. Kommunerne kan vælge at tage udgangspunkt i denne skabelon, når de indgår aftaler med stu-udbydere. Det er ikke nyt, at økonomiske vilkår, herunder budget og regnskab, skal indgå i aftalerne mellem kommunen og uddannelsesstedet. Det er en videreførelse af de tidligere gældende krav fra de daværende overenskomster mellem kommune og uddannelsessteder.
(…)
Kommunerne har dertil et ansvar for at forvalte deres økonomi på en fornuftig måde, hvorfor de ikke uden videre kan acceptere en pris fastsat af uddannelsesstedet. Når det er sagt er det vigtigste for mig, at de unge får et individuelt tilrettelagt forløb, der passer til deres behov og interesser, og ikke hvem der udbyder det, eller hvad vi kalder aftalerne. Jeg forventer også, at kommunerne løfter denne opgave.”
Kommunernes pressede økonomi har store konsekvenser for nogle af de mest udsatte unge
Vi har spurgt Esben Kullberg, hvad han læser ud af ministerens svar.
”Jeg synes grundlæggende, at der er flere positive elementer i ministerens svar. Som minister kan man selvfølgelig ikke være fuldstændig opdateret på, hvordan virkeligheden ser ud ude omkring i landet. Og det tænker jeg også, at svaret bærer præg af.”
Hvad er det ministeren ikke ved?
”Jeg tror såmænd godt, at ministeren ved, hvor presset økonomien i kommunerne er. Men jeg er i tvivl om, om han til fulde forstår hvilke konsekvenser det har for uddannelsen for nogle af de mest udsatte unge. Økonomi og sparedagsordener spiller en kæmpe rolle i kommunerne. Og med indførelsen af kvalitetsaftaler, frygter vi, at de er blevet et nyt redskab i den dagsorden.”
Et ”Godfather-tilbud” stu-stederne ikke kan afslå
Men ministeren siger jo, at sådan har det altid været, og at kvalitetsaftalerne blot erstatter de tidligere overenskomster.
”Ja. Men det er langt fra alle kommuner og udbydere, der har haft overenskomster. Og det særlige ved kvalitetsaftalerne er, at magtforholdet mellem udbyderen og kommunen er blevet langt mere ulige end tidligere. Alle udbydere skal have en kvalitetsaftale for at kunne være stu-sted. Hvis ikke uddannelsesstedet accepterer de vilkår, som kommunen skriver ind i aftalen, kan kommunen blot nægte af indgå aftalen. Det er jo næsten et ‘Godfather-tilbud’ du ikke kan afslå”.
Så når ministeren skriver, at forløbsprisen ikke er reguleret i kvalitetsaftalen, så taler han mod bedre vidende?
”Jeg tror, at ministeren refererer til, at det er lovreguleret, at uddannelsesstedets overordnede økonomi skal fremgå af kvalitetsaftalen. Men virkeligheden er, at mange kvalitetsaftaler rummer en række opgaver, som kommunen vil have uddannelsesstedet til at løse, og at prisen, kommunen vil betale, også er indeholdt i aftalen.”
Kun få kommuner indarbejder skabelon i deres kvalitetsaftaler
Ministeren nævner en ny skabelon, der skal understøtte aftalernes fokus på kvalitet. Er det ikke godt?
”Jo. Den skabelon har vi også rost både ministeriet og Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, STUK, for. Vi havde endda ønsket, at den var blevet gjort forpligtende for kommunerne. Men det er den ikke. Når vi spørger rundt hos vores medlemmer i hele landet, er det desværre kun ganske få kommuner, der indarbejder skabelonen i deres kvalitetsaftaler.”
Hvis pengene spares på stu, kan de bruges andre steder i kommunen
Ministeren skriver om en afdækning af pris og kvalitet. Hvilke muligheder ser du i det?
”Det har vi store forhåbninger til. I den politiske aftale, som var grundlaget for den nye stu-lov, blev det besluttet, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal kigge på økonomi og finansiering af stu. Vi kender endnu ikke rammerne og kommissoriet for den arbejdsgruppe, men vi håber, at der er politisk mod til at tage livtag med den finansieringskonstruktion, der i dag skaber incitamenter i kommunerne til at spare på uddannelsen til unge med særlige behov.”
Hvilke incitamenter er det?
”Som det er i dag, modtager kommunerne fuld økonomisk dækning til stu via bloktilskud. Det betyder, at det i virkeligheden ikke koster kommunerne noget at lave stu. Det har staten allerede betalt. Problemet er bare, at bloktilskuddet ikke er øremærket, så hvis pengene kan spares på stu, kan de bruges andre steder i de kommunale budgetter. Så hvis vi ikke får en finansieringsmodel, hvor det bliver tydeligt, at pengene går præcist til unge på stu, så bliver de unge ved med at blive klemt i de kommunale spareøvelser,” slutter Esben Kullberg.
Med den nye stu-lov har den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse fået kvalitetsaftaler. Det lyder godt – desværre for godt. For efter, at pris er blevet et udvælgelsesparameter for kommunen, er mange aftaler kommet til at handle om helt andre ting end kvalitet i uddannelsen.
Den nye lov foreskriver, at alle stu-udbydere skal have en kvalitetsaftale med en kommune, for at kunne tilbyde stu-forløb. Det er kommunen, der skal lave aftalen, så det er kommunen, der bestemmer, hvem der kan være uddannelse for de unge, kommunen visiterer til stu. Samtidig er det også kommunen, der skal udforme kvalitetsaftalen.
Alt for mange kvalitetsaftaler handler om andre ting end kvalitet
I Ligeværd har vi 60 uddannelsessteder, der tilbyder stu-forløb. Og når vi lægger ørene til vandrørene, kan vi høre, at processerne omkring kvalitetsaftalerne er meget forskellige. I den ene ende af spekteret sker det gennem dialog og samarbejde mellem kommunen og udbyderne, hvor man i fællesskab finder frem til de bedste forløb for de unge, der ikke har anden uddannelsesmulighed. I den anden ende er det rene kravbeskrivelser, som udbyderne kan tage eller lade være.
Efter vores opfattelse er der alt for mange af den sidste kategori. Alt for mange kvalitetsaftaler om stu handler om andre ting end kvalitet. Det handler efter vores opfattelse om, at kommunen skal have så mange opgaver løst af uddannelsesstedet, så udgifterne ikke belaster kommunens budgetter.
Kommunerne HAR fået et helt nyt magtinstrument
Med kvalitetsaftalerne om stu som forudsætning for, at et uddannelsessted kan udbyde stu, har kommunen fået et helt nyt magtinstrument. Hvis man som uddannelsessted ikke kan eller vil levere det, som kommunen kræver i aftalen. Ja, så er der bare ingen aftale.
Da den nye lov har indføjet, at prisen på tilbuddet skal indgå i aftalen, så kan kommunerne nu næsten egenrådigt fastsætte prisen på et stu-forløb. Også selvom de ikke har et nærmere kendskab til de konkrete unge og det særligt tilrettelagte forløb den enkelte ung har brug for, for at komme godt videre i livet og bidrage til samfundet. Så kvalitet behøver ikke at betyde noget.
Kommunen sparer penge på bekostning af uddannelseskvalitet
Det er vores opfattelse, at den lov, som skulle øge kvaliteten i ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, er i gang med at blive praktiseret på en måde, som kan underminere uddannelsen.
Loven har givet kommunerne overhånden i udviklingen af uddannelsesforløb til sårbare unge. En overhånd, som bliver brugt til at spare kommunen penge på bekostning af uddannelseskvalitet for en gruppe unge, der ikke har andre uddannelsesmuligheder.
Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse er i fare pga. kommunal økonomitænkning
Det var ikke den politiske intention fra Christiansborg, så vi må bede lovgiverne om hurtigst muligt at se på det her. Ellers er den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse i fare for helt at erodere på grund af kommunal økonomitænkning.
Siden 1. august har unge med særlige behov sørget for den daglige frokost for mere end 200 medarbejdere i Handicaporganisationernes Hus. Her har Grennessmindes socialøkonomiske virksomhed overtaget driften af kantinen. Ligeværd er taget på besøg for at se, hvordan de første seks måneder er gået.
Tekst og foto Lasse Mors
”Så venner, I har snart pause, så I skal til at være færdige med det, I har gang i,” siger Rasmus Schack og går over til pålægsmaskinen, hvor Mohammed står og skærer bolsjebeder i tynde skiver.
Pålægsmaskinen summer og blander sig med lyden af sitrende stegeolie, emhætten, lavmælte stemmer og tonerne af Nik & Jay fra radioen. Rasmus Schack spørger, om Mohammed bliver klar til pausen. Mohammed nikker.
Rasmus Schack er værkstedsleder i Grennessmindes kantine i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup. Her laver fire fuldtidsansatte, seks stu-elever, tre fleksjobbere og to i beskyttet beskæftigelse frokost til mere end 130 mennesker hver dag.
Arbejdsmiljøet i restaurationsbranchen kan være brutalt. Nogen kunne derfor frygte, at det ville være for hektisk for unge med særlige behov at stå i en stor kantine. Men der er ingen grund til bekymring, mener Rasmus Schack
”Vi er ret mange hænder derude, så hvis man har overblikket og kan uddelegere opgaverne, så kan man jo godt have travlt uden at blive stresset,” siger Rasmus Schack.
Pausen før stormen
Efter at have talt med Mohammed går han videre til de andre i køkkenet og sikrer sig, at alle er med. Han taler roligt med hver enkelt og sørger for, at alle får en afart af ’godt arbejde’ med på vejen.
Der er travlt mellem halv ti og halv tolv op til frokost. Derfor har de unge et kvarters pause 10.15.
”Så lader de op til at give den gas den sidste time,” fortæller Rasmus Schack.
Grennessminde overtog driften af kantinen 1. august 2023, og arbejdsmiljøet har ligget Grennessminde på sinde fra start. Det fortæller forretningschef, Asta Zacho.
”Hele vores koncept er bygget op på, at kantinen kan køre, uagtet om vi har de unge her. Fordi der skal være plads til uddannelsesdelen og til at gøre det i det tempo. Så det var et kriterie for os, da vi gik ind på det her udbud,” siger hun.
Fremtidens køkken
Ved kipstegeren har Niklas den sidste time stegt blæksprutter, så olien sprøjtede, men nu er her stille. De unge er gået til pause.
I dag står menuen på stegte nudler med blæksprutte og crudite af sprøde grøntsager med thaimarinade og urter. For mange lyder blæksprutte som et alternativt måltid. Men i fremtiden vil bløddyret med de lange fangarme være mere almindelige på de nordiske tallerkener.
Stigende havtemperaturer betyder, at blæksprutterne søger nordpå, mens andre mere velkendte fisk får sværere ved at leve i de nordiske farvande. Og det er en selvstændig ambition for køkkenet at præsentere brugerne for nye madtrends, fortæller Asta Zacho
”Nogle vil mene, at vi er meget alternative. Men folk har bare taget vildt godt imod det,” siger hun.
Og det er et kæmpe plus ved Grennessmindes kantinen, mener Katrine Tang, som er direktør i Danske Handicaporganisationer.
”Jeg tror, de fleste gerne vil udfordres. Noget af det jeg hæfter mig ved, er bemærkningen om, at man endnu ikke har fået den samme menu. Det siger jo noget om engagementet i køkkenet, at de har lyst til at lave forskelligartet mad,” siger hun
De unges udvikling
Rasmus Schack dufter til en flaske med fiskesauce og tilbyder Sara Marie at dufte. Der er seks minutter til, 130 frokostgæster kommer og skal spise, men han tager sig tid til at undervise.
”Det dufter af sure tæer, men det smager godt i mad,” siger han.
Sara Marie griner. Hun er stu-elev og har snittet røde peberfrugter i stave hele formiddagen. Men selvom der er travlt, så er det vigtigt at bevare den gode stemning og også arbejde på det personlige plan med de unge. Helt frem til deadline.
”Det er sjovt at se, hvordan de unge selv rykker spisevaner her. Mange komme og er sindssygt kræsne. Men når man selv arbejder med maden og får smagt lidt på det, så udvikler man sig jo også der,” siger han.
Det personlige er en del af det, men det faglige er selvsagt også vigtigt. Og det betyder også noget for de unge, at kantinen afspejler en rigtig arbejdsplads. Og det er det jo også, fortæller Rasmus Schack.
”Vi har kokketøj på, og de unge sætter en stor ære i, at der kommer nogle mennesker ned, som vi skal gøre glade med noget god mad,” siger han.
Ifølge DH’s hjemmeside er huset verdens mest tilgængelige kontorhus, og da kantinen det var i udbud, var der mange om buddet. Men man valgte Grennessminde, fordi de passer godt på husets profil, fortæller Katrine Tang.
”Handicaporganisationernes Hus vil gerne være en showcase for tilgængeligt byggeri, hvor der er plads til alle. Og på den måde synes vi, at Grennessminde passer rigtig fint ind hos os,” siger hun.
Og der har været travlt op til frokost, men ingen er løbet for stærkt i kantinen. Hver enkelt ung har løst hver sin funktion, og nu står et samlet måltid klar i lugerne til 130 mennesker i verdens mest tilgængelige kantine.
Grennessmindes kantine vækker glæde
Ligeværd spurgte tre gæster i køen, hvad det betyder for dem, at det er Grennessminde, der står for kantinen i Handicaporganisationernes Hus. Og hvad de synes om maden.
Klaus Christensen, psykolog ved CP Danmark
Det er afgørende, at det er Grennessminde, der står for kantinen. Vi er jo også et hus, der netop har med sårbare grupper at gøre, så jeg glæder mig kun over, at det er Grennessminde, der har vundet udbuddet. Og jeg er meget tilfreds med maden. At det så er økologisk er jo ekstra godt. Det er en anden type mad, som er meget lækker og delikat.
Tina Hoff, politisk konsulent i Dansk Blindesamfund
Kantinen er en daglig påmindelse om, at der skal være plads til alle, og at der er plads til alle. Og så er maden jo fremragende. Jeg er stor fan.
Sigurd Jørgensen, kommunikationschef i Danske Handicaporganisationer
Det betyder noget, at man tager et ansvar for at lære nogle unge op, som måske gerne vil udfordres og i gang med en uddannelse. Og jeg synes, maden er glimrende. Det lyder da for lækkert, at vi skal have blæksprutte i dag.
LOVGIVNING. Mange forældre er en stor støtte for de unge, der søger en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. I denne artikel gennemgår vi de vigtigste elementer, der gør det nemmere at forstå den nye STU-lov, og hvordan den får indflydelse på jeres og jeres unges muligheder for at finde en god og relevant uddannelse.
Af Esben Kullberg og Lasse Mors
En ny Lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse er kommet til verden med Ligeværd og STU-alliancen som fødselshjælpere. Det er en lov, vi har ventet på længe og arbejdet hårdt for skulle blive så god for unge med særlige behov som muligt.
Flere ting er ikke løst, som vi kunne have ønsket det. Men samtidig er det vores opfattelse, at vi står med en lov, som vil kunne sætte helt nye standarder for de unges indflydelse.
I denne artikel vil vi hjælpe forældre med at forstå den nye STU-lov og guide dem til at navigere i den virkelighed, som den nye STU-lov medfører. Både i forhold til de punkter, hvor den nye lov forbedrer vilkårene for de unge, og når der er udfordringer, som forældre skal være opmærksomme på.
1) Ret til valg mellem flere uddannelsessteder
Med den nye lov får unge ret til at vælge imellem flere uddannelsessteder. I lovens forstand betyder det minimum to. Kommunen er altså forpligtet på at præsentere og vejlede jer i forbindelse med uddannelsesmulighederne på to forskellige uddannelsessteder.
Nogle kommuner har haft den praksis igennem flere år, men det er nyt, at det nu er en ret, som alle unge har. Derudover har det ikke tidligere været muligt at klage over det uddannelsessted, kommunen anviste. Det bliver det nu.
2) Ret til at komme med forslag om et alternativt uddannelsessted
Hvis man som ung eller som forældre til den unge ikke er tilfredse med de tilbud, kommunen præsenterer, får man ret til selv at stille med et alternativt forslag til kommunens to muligheder.
Det kan selvfølgelig være en stor opgave, selv at finde et godt STU-sted, der passer præcist til jeres ønsker, behov og interesser. Men med den nye rettighed, bliver kommunen tvunget til at forholde sig til den unges ønsker, og hvis I kommer i den situation, at det bliver nødvendigt at komme med et alternativ, så står I faktisk ikke alene. Det er altid kommunens opgave at sikre sig, at I er velinformerede og oplyste – også når det gælder det alternativ, som I selv kommer med.
Så vejlederne i kommunen skal uvildigt vejlede og oplyse den unge i forhold til det alternative uddannelsessted, såvel som de forslag kommunen selv fremlægger.
Vær opmærksom på prisen
Desværre er der nogle begrænsninger i forhold til, hvad det alternative uddannelsesforløb må koste, som I som unge og forældre skal være opmærksomme på. I loven står der, at den unges alternativ ikke må være uforholdsmæssigt dyrere end kommunens tilbud. Den formulering har vi i STU-alliancen kæmpet lidt med at få ud. Det er ikke lykkedes.
Vi må derfor se, hvad udtrykket ’ikke uforholdsmæssigt’ kommer til at betyde. Lignende formuleringer i andre love har betydet, at en prisforskel på op til 18% ligger inden for rammerne af ’ikke uforholdsmæssigt dyrere’. Men det vil i sidste ende komme meget an på, hvordan det alternative tilbud passer til den unge.
3) Bedre overblik over uddannelsessteder
Udover rettighederne er det en væsentlig landvinding, at der med den nye lov laves en portal, hvor alle STU-steder skal lade sig registrere. Det betyder, at vi for første gang siden uddannelsen kom til verden i 2007 vil få et overblik over, hvilket STU-tilbud, der rent faktisk findes.
Når I som unge og forældre selv skal finde et uddannelsessted, så er det en forudsætning, at man kan skabe sig et overblik over, hvilke steder der findes. Når det indtil nu ikke har været muligt, er det helt forståeligt, hvis nogen sidder og sveder og udsigten til på egen hånd at skulle finde rundt i junglen af STU-tilbud. Men der er altså håb i sigte.
Vi må dog vente lidt på at portalen bliver lavet, så det bliver først i 2025, den mulighed bliver en realitet.
4) Åbenhed om STU fra kommunens side
Det har været meget forskelligt, hvordan de forskellige kommuner har oplyst om STU på kommunens hjemmeside.
Nogle har beskrevet visitationsprocessen og de unges muligheder meget udførligt. I andre kommune har man næsten haft fornemmelsen af, at STU har være en slags hemmelighed, som kommunen helst ikke oplyste om.
Det bliver nu ændret med den nye lov.
Fremover skal det fremgå af jeres kommunes hjemmeside, hvordan de visiterer jeres unge til at tilhøre den gruppe af unge, der har retskrav på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.
Jeres kommune skal også beskrive, hvordan den finder frem til de uddannelsesmuligheder, den præsenterer jer for, og at den unge har mulighed for at komme med sit eget alternative uddannelsesforslag.
Til sidst skal jeres kommune beskrive, hvem der sidder i det udvalg eller nævn, der træffer beslutning om den unges uddannelse. Tidligere har vi oplevet, at for eksempel lederen af et kommunalt STU-tilbud har siddet i visitationsudvalget. Der er selvsagt inhabilitet i at sidde og visitere til sit eget sted, og derfor er det en landvinding for Ligeværd, at der nu bliver transparens i forhold til, hvem der sidder i udvalgene.
Det bliver også en forpligtelse for kommunen at beskrive, hvordan processen for overgangen fra STU til videre uddannelse, beskæftigelse, firtidsaktiviteter eller sociale aktiviteter foregår.
Sådan er loven blevet til
Da STU-alliancen opstod for 6 år siden, gik en lille arbejdsgruppe i gang med at rende ordførerne i Folketinget på dørene for at fortælle om de unges væsentligste udfordringer ved STU. I 2019 udgav alliancen et politikpapir, som beskrev udfordringerne, og i 2020 blev det fulgt op af en række løsningsforslag, der næsten var klar til at blive implementeret politisk. Således skrev vi:
Alliancen foreslår, at det gøres lovpligtigt, at de unges ønske og valg af uddannelse skal skrives ind i uddannelsesplanen, og at hvis kommunen træffer en afgørelse, som adskiller sig herfra, skal der gives en faglig begrundelse for denne beslutning.
Alliancen mener, at det ikke skal være muligt for kommunens eget STU-tilbud at deltage i myndighedsafgørelser i visitationsprocessen.
Alliancen foreslår, at der i ministerielt regi etableres en informationsportal, hvor alle STU-tilbud står beskrevet med relevante oplysninger og søgekriterier. Denne portal skal rumme alle de tilbud, der anvendes af kommunerne.
Alliancen foreslår, at der etableres et overordnet uddannelsestilsyn, der skal føre et dialogbaseret kvalitetstilsyn og samtidig bidrage til kvalitetsudvikling af det enkelte STU-tilbud.
Efter mange måneders politisk benarbejde og skriverier med politikerne kunne alle partier i maj 2022 samles om en politisk aftale som bar STU-alliancens tydelige aftryk.
I forsommeren 2023 blev aftalen gjort til lovtekst, men på en række væsentlige parametre, levede loven ikke op til den politiske aftale. I løbet af foråret 2023 var STU-alliancen derfor til møde med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), Ligeværd skrev en kronik i Information, og i kølvandet på den fik Esben Kullberg en telefonsamtale med ministeren, hvor han udpegede de væsentligste problemer ved loven. Et arbejde, som førte til konkrete ændringer i den endelige lovtekst.
Du er altid velkommen til at ringe til vores rådgivning, hvis du har spørgsmål til at forstå den nye STU-lov.
Klagenævnet for Specialundervisning behandler klager over kommunale afgørelser om specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne. Klagenævnet behandler også klager over afgørelser om den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU). Klagenævnet er netop kommet med en årsrapport for 2019, som omfatter de klager, de har behandlet det seneste år. Ligeværd har været rapporten igennem og præsenterer her nogen af de pointer, som har særlig betydning for STU-området.
I 42% af sagerne er der fejl i sagsbehandlingen
Årsrapporten viser, at der i ca. 42 procent af sagerne har været fejl i kommunens sagsbehandling. Det er på niveau med 2018, hvor der var fejl i 41 procent af sagerne. Den fejl, der oftest forekommer, er – som i 2018 – utilstrækkelig eller manglende begrundelse i afgørelserne. Denne fejl har udgjort godt halvdelen af de formelle fejl.
5 ud af 10 henvendelser i Ligelinie (Ligeværds rådgivning) kommer fra forældre, der ikke synes, at kommunen lytter til deres og den unges ønsker, når de beslutter, hvor den unge skal tage sin STU. Julie Fabian social faglig konsulent i Ligeværd, der tager ofte imod disse opkald, uddyber:
”I mange af de sager jeg ser igennem, når jeg støtter familierne i at udforme en klage, er der en tendens til, at afslaget ikke indeholder en begrundelse”.
Uden en ordentlig begrundelse er det næsten umuligt at gribe fat i hvilken del af sagsbehandlerens vurderinger, man ikke er enig i. Uden en ordentlig begrundelse er derfor næsten umuligt at lave en relevant klage og måske modtage den uddannelse, man drømmer om. Der er dog fortsat mange kommuner, der sjusker med begrundelserne. Desværre!
Sager bliver hjemvist til kommunerne, fordi de ikke er tilstrækkeligt oplyst
Flere sager er blevet hjemvist til fornyet behandling i kommunen – for eksempel fordi sagen ikke er til strækkeligt oplyst. Det er kommunens ansvar at sørge for, at der foreligger eller bliver udarbejdet tilstrækkelige oplysninger til, at de kan træffe en afgørelse. Vurderer klagenævnet, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, gælder kommunens afgørelse ikke, og kommunen skal foretage en ny behandling af sagen.
På STU-området kan det være sager, hvor uddannelsesplanen ikke er udarbejdet eller er meget mangelfuld. Det kan også være sager, hvor det tydeligt fremgår, at den ikke er udarbejdet i samråd med den unge og forældrene. Klagenævnet kan i disse sager ikke lave en saglig vurdering af, om det tilbudte uddannelsessted tilgodeser den unges behov. Hvis dette er tilfældet, kan klagenævnet hjemvise sagen til fornyet behandling i kommunen.
Klagenævnet vurderer i disse sager, at kommunerne ikke har kunnet lave en tilstrækkelig faglig begrundet vurdering af, hvilket uddannelsessted der kunne tilgodese den unges behov. Når en sag hjemvises til ny behandling, skal kommunen indhente oplysninger, så sagen er tilstrækkeligt oplyst og derefter afgøre sagen på ny. Udfaldet kan dog ende med at blive det samme.
Ligelinie, Ligeværds rådgivning, støder ofte på denne virkelighed. Rådet fra Julie Fabian lyder her:
”Vi opfordrer de unge og deres pårørende til at være meget opmærksomme på, om deres sag er tilstrækkeligt oplyst og om det er muligt at se deres vurderinger i uddannelsesplanen. Hvis ikke, så skal de klage.”
Sagsbehandlingstider
I Ligelinie bliver der ofte spurgt til sagsbehandlingstider når det gælder STU. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de sager, hvor sagerne har været behandlet på et nævnsmøde eller hjemvist (de realitetsbehandlede sager) steg fra 3,4 måneder i 2018 til 4 måneder 2019.
Sagsbehandlingstiden har ligget på omtrent samme niveau de sidste par år. Det er dog den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, hvilket betyder, at behandlingen af en sag i klagenævnet godt kan tage længere tid end de 4 måneder, men også kortere tid.
