Projekt

Joballiancen

Projektet kort fortalt

For unge med særlige behov er vejen til uddannelse og job udfordret, og 12 måneder efter de unge har gennemført en særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (stu) er kun 15% i beskæftigelse eller uddannelse. (Læs mere i rapporten “Unges tilknytning til arbejdsmarkedet efter end stu“).

Derfor har foreningen Ligeværd udviklet Model Joballiancen på baggrund af et 4-årigt projekt, hvor stu-steder, virksomheder og kommuner dannede partnerskaber og arbejdede sammen om de unge. Projektet løb fra 2019-2023.

140 unge var med i projektet og 81 % er nu i job, 3 % er i gang med en uddannelse, 11 % er stadig i forløb og kun 5 % er overgået til offentlig forsørgelse.

Model Joballiancen omfatter et stu-forløb og et STB-forløb (Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse), som er et 6 måneders overgangsforløb efter endt stu.

Modellen er målrettet stu-elever med potentiale for job eller uddannelse. (Læs hvordan I arbejder med Model Joballiancen i drejebogen “Joballiancen – drejebog for Særligt Tilrettelagt Beskæftigelsesindsats for stu-elever“).

Joballiancen er ikke kun god for de unge. Der er faktisk også penge at spare for både kommuner og samfund ved at udbrede Model Joballiancen. Læs mere i artiklen “Unge kommer i job med Joballiancen og kommunerne sparer penge” og i rapporten “Joballiancens Særligt Tilrettelagte Beskæftigelsesindsats – en økonomisk konsekvensberegning“.

Ligeværd har fået penge “fra SSA-reserven til at opskalere og udbrede Model Joballiancen til flere partnerskaber. Dette arbejde er i fuld gang.

Rapporter

Dyk ned Joballiancen

Videoer

Kommunerne fortæller

Aarhus Kommune

Morsø Kommune

Virksomhederne fortæller

Spar

Linak

Dovista

Eksperterne fortæller

Lene Hjorth

Mogens Lindhard

Jon Kvist

De unge fortæller

Stephan

Katrine

De unge fortæller

Sabrina

Jimmy