De fik hjælp af Ligelinie

Med hjælp fra Ligeværd fik Allans søn det ønskede sted

Af

Da Allan Søndergaards søn fik afslag på at komme i beskyttet beskæftigelse på Grantoftegaard, ringede han til Ligeværd. Han ville høre, hvordan han kunne påvirke kommunens beslutning.

Lige før julen 2023 startede Mikkel Søndergaard i beskyttet beskæftigelse på sit ønskede sted, Grantoftegaard.

”Det endte lykkeligt, fordi vi fik nogle helt afgørende input fra Ligeværd til, hvilke oplysninger et visitationsudvalg kan have behov for, når de skal beslutte, hvilket tilbud der bedst matcher den unges behov og udviklingsmuligheder,” fortæller Allan Søndergaard, Mikkel Søndergaards far.

Mikkel Søndergaard har ADHD og lettere mental retardering. Få måneder tidligere havde visitationsudvalget i Fredensborg Kommune afvist hans ønske og tilbudt ham at komme i beskyttet beskæftigelse et andet sted. Det andet sted tilbød bare ikke arbejdsopgaver, der kunne motivere Mikkel, fortæller Allan Søndergaard.

Aktindsigt, partshøring og afgørende punkter
Derfor ringede Allan Søndergaard til Ligeværds gratis juridiske og socialfaglige rådgivning LigeLinie.

”Min indgangsbøn var at sige: Hvad kan jeg gøre for at påvirke det her og få noget at skulle have sagt?”

Ligeværd vejledte Allan Søndergaard om muligheden for at få aktindsigt i sønnens sag og hermed indsigt i de oplysninger, som havde ført til visitationsudvalgets beslutning. Derudover gav Ligeværd input til, hvilke oplysninger der med fordel kan indgå i en indstilling til et visitationsudvalg.

”Det var en afgørende hjælp, fordi jeg så ringede og havde en god dialog med sagsbehandleren baseret på de input, jeg fik fra LigeLinie,” siger han.

Allan Søndergaard og hans kone blev herefter partshørt, og det gav dem mulighed for at supplere den nye indstilling til visitationsudvalget med vigtige oplysninger om deres søn. Blandt andet kunne de oplyse, at både Mikkels stu og alle andre, der havde haft noget med Mikkel at gøre de sidste ti år, havde konkluderet, at han havde udviklingspotentiale, hvis han kunne arbejde med landbrug.

”Sagsbehandleren havde lavet et supergodt stykke arbejde. Men vi fik lavet nogle konkrete ændringer og fjernet nogle fejl i indstillingen, som vi ikke havde fået, hvis vi ikke havde bedt om aktindsigt og var blevet partshørt. Det kan betale sig. Især når man så ved, hvilke punkter der er vigtige at ramme rigtigt.”

Alle kan få brug for hjælp
Allan Søndergaard og hans kone er begge cand.merc.jur og arbejder med hhv. erhvervsret og udbudsret. Alligevel havde de brug for hjælp.

”Vi er godt stillet i forhold til at klare sådan noget her. Men vi ved også, at det er administrationen af reglerne og det praktiske forløb mellem myndighederne, som er afgørende. Der har Ligeværd en fantastisk rolle at spille og meget at byde ind med,” siger han.

Allan Søndergaard håber, at han med sin historie kan inspirere flere til at søge rådgivning.

”Selv med vores baggrund har vi fået hjælp. Hvor stor en forskel kan det så ikke gøre for folk, der har andre forudsætninger for at finde rundt i systemet?”

Brug for hjælp?

Kontakt Ligeværds rådgivning LigeLinie på 22 34 30 13 eller ligelinie@ligevaerd.dk

Åbningstider
Mandag fra kl. 8-12
Onsdag fra kl. 13-15.30

Elise fik hjælp til tabt arbejdsfortjeneste hos Ligeværds rådgivning

Af

Da kommunen reducerede Elise Pihl Fryland bevilling af tabt arbejdsfortjeneste, ringede hun til LigeLinie, som er Ligeværds juridiske og socialfaglige rådgivning. Her fik hun hjælp til, hvad hun kunne lægge vægt på i en klage.

Tirsdag 14. marts dumper et brev ind i Elise Pihl Frylands e-boks. Kommunen har besluttet at ændre hendes bevilling af tabt arbejdsfortjeneste fra 37 til 29 timer ugentligt, står der.

Elise Phil Fryland er bevilget tabt arbejdsfortjeneste til pasning af sin søn Magnus, som har infantil autisme og kun sjældent går i skole, fordi han ikke kan rumme at være der. Derfor vil en reducering i bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste være en udfordring i forhold til at få hverdagen til at hænge sammen for familien.

”Magnus har brug for, at jeg kan være der til at støtte ham. De dage, jeg kan tage på arbejde, er det, fordi jeg kan få en nær relation til at hjælpe, når han været i en god periode. Men selv på de dage kan jeg være nødt til at køre hjem, fordi Magnus har brug for det,” fortæller hun.

Fik hjælp af LigeLinie

Elise Pihl Fryland ringer derfor til LigeLinie, som er Ligeværds gratis juridiske og socialfaglige rådgivning for forældre til børn og unge med særlige behov. Her får hun råd og vejledning om regler i forbindelse med tabt arbejdsfortjeneste og hvad hun kan lægge vægt på i en klage. Elise Pihl Fryland fortæller:

”Vi snakker grundigt om, hvad der kan lægges vægt på i klagen, og om hvad der vil være af muligheder. Jeg fortæller om min sag, og hun (rådgiveren i LigeLinie, red.) bliver meget konkret på: Det er det her, der er vigtigt at have fat i, det er det her, du kan bruge.”

Og det er netop overblikket over, hvad der er væsentligt i sagen, som er den største hjælp, fortæller hun.

”Jeg kunne jo skrive 1000 ting. Men jeg skal holde fokus på, hvad det egentlig er, jeg skal klage over, og hvorfor jeg gør det. Så det var helt konkret at få penslet ud, hvad jeg kunne skrive.”

På baggrund af klagen lander et nyt brev i Elise Pihl Frylands e-boks tirsdag 18. april. Her står der, at hun nu fortsat er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste på fuldtid, og det har lettet situationen på hjemmefronten.

”Jeg kan trække vejret igen,” siger hun.

Hvad kan LigeLinie hjælpe med?

I LigeLinie sidder to socialfaglige konsulenter og rådgiver forældre mandage kl. 9-12 og onsdage kl. 13-15.30. En af dem er Julie Fabian. Hun udtaler sig ikke om de sager, de hjælper med, da hun har tavshedspligt, men hun vil gerne invitere forældre, der har brug for hjælp til at kontakte Ligelinie.

”Vi tilbyder juridisk og socialfaglig sparring til forældre, der står i lignende situationer. Inden for de sidste par år, har vi får flere og flere henvendelser både på inklusions- og STU-området.” siger hun.

”Når man kontakter LigeLinie, så får man sparring på sin sag og bliver hjulpet til, hvordan man kan tage næste skridt og kommer videre.”

Ligeværds redaktion blev opmærksom på Elise Pihl Frylands sag, fordi hun delte afgørelsen i et opslag på Instagram. Hvis du har fået hjælp af LigeLinie og har lyst til at fortælle om din oplevelse, så kontakt meget gerne Ligeværd på lasse@ligevaerd.dk.

Når børn oplever ufrivilligt skolefravær kan gode råd være gratis

Af

Da Idas datter kom i ufrivilligt skolefravær, oplevede hun, at det var svært at finde gode løsninger. Derfor kontaktede hun Ligeværds gratis juridiske og socialfaglige rådgivning Ligelinie, som hjalp hende videre.

Stigende mistrivsel førte til mere og mere ufrivilligt skolefravær, da Idas 14-årige datter, Josefine, efter sommerferien 2022 begyndte at få det dårligt mentalt.

”Det gik godt på hendes skole, men så stoppede en af hendes venner, og der blev skiftet ud i personalet, og så fik hun det langsomt dårligere,” fortæller den 44-årige mor fra Nordsjælland, som ønsker at være anonym af hensyn til sin datters sag.

Josefine har ADHD og atypisk autisme og gik dengang på en specialskole. Men i marts 2023 blev hun sygemeldt fra skolen og har ikke været afsted siden.

Hjælp til rettigheder og god dialog

Som de fleste forældre til skolebørn med ufrivilligt skolefravær ønsker Ida, at hendes datter skal i skole igen, men at det skal være i et skoletilbud, der kan imødekomme hendes behov. Da hun oplever, at sagen står stille, ringer hun til Ligelinie og beder om hjælp til, hvordan hun kan gå videre, så hendes datter kan få den rette hjælp.

”De hjælper mig med de juridiske rettigheder og giver mig idéer til, hvordan jeg kan formulere mig, og hvad jeg kan lægge vægt på i dialogen med lærerne.”

Det kan nemlig hurtigt blive følelsesladet for forældre, når det handler om børn i mistrivsel. Og selvom det er forståeligt, så er det måske ikke altid den bedste strategi til at nå målet.

”Man skal holde en god tone og sige, hvem gør vi det her for? Vi gør det jo for barnet. Man kan blive så sur, som man vil, men det nytter ikke. Det gælder om at gøre det på den bedste måde og holde sig kortfattet i sine formuleringer og kun sige det, der er relevant,” siger hun.

Tilbage til start

I skrivende stund er Josefines sag med Idas ord sat tilbage til start. Hun skal genudredes, og Ida har svært ved at se, hvornår datteren kan komme i skole igen. Alligevel er hun glad for den hjælp, hun har fået i Ligelinie.

”Hvis jeg ikke havde fået rådgivning, så tror jeg ikke engang, vi var kommet til netværksmødet endnu. Så jeg har fået modet til at arbejde videre,” siger hun.

I Ligelinie sidder Mette Thorup som en ud af to rådgivere. Hun har tavshedspligt og udtaler sig derfor ikke om enkeltsager, men opfordrer andre forældre til at ringe, hvis de har brug for hjælp.

”Vi tilbyder juridisk og socialfaglig rådgivning til forældre, der står i lignende situationer. Vi får mange henvendelser på inklusions- og stu-området.”

Ida og Josefine er anonyme. Ligeværd er bekendt med deres identitet.

NB: Siden offentliggørelsen af denne artikel, har Josefine fået tilbudt et skoletilbud på den ønskede dagbehandlingsskole. Der er opstartsmøde med skolen ultimo februar. Josefine har været hjemme fra skole siden 2023.

”Vi var aldrig kommet så langt uden rådgivning og sparring fra Ligelinie. Det gav os viden, mod og motivation til at blive ved. Vi får helt sikkert brug for Ligeværd igen,” siger Ida.

Vejle Kommune spænder ben for Julius’ fremtid

Af

Julius er næsten ét med sin computer. Han er vild med IT, og han er dygtig til det. Det kommer af at have et talent for systematik og logik – samt at bruge rigtig mange timer foran skærmen. Halvdelen af et 19 årigt liv, siger han selv. Men Julius er også en ung mand med udfordringer. Julius har Aspergers og lider af OCD. Han har brug for en stærk struktur og forudsigelighed i sin hverdag. Julius trives i en ramme, hvor der er få elever i klassen, da han ikke kan rumme sociale strukturer i en almindelig klasse og har brug for tætte og trygge relationer til få fagprofessionelle.

Julius udfordring har betydet, at der stort set ikke har været et skoletilbud, som har evnet at rumme ham eller formået at inkludere ham i fællesskabet. Senest har han gået på HHX, men som han selv siger, så kastede det ham ned i et sort hul, hvor han fik det skidt, var ensom og tabte sig alt for meget.

Endelig et uddannelsessted, der matcher Julius særlige talenter

De sidste fire måneder har været helt anderledes for Julius. Han har nemlig været i praktik på AspIT Trekanten. AspIT er et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb med intensiv IT-undervisning – netop for at understøtte unge med særlige talenter og give dem faglige kompetencer samt selvforståelse ift. deres diagnoser. Endelig har Julius fundet et sted, hvor han kan arbejde med sin store interesse i et miljø, som forstår ham og kan udvikle ham via tilrettelæggelse af undervisningen, så hans udfordringer ikke bliver barrierer, han ikke kan overkomme – men styrker og vejen mod nye muligheder og et selvstændigt liv.

Visitationsudvalget i Vejle følger IKKE den faglige anbefaling

Alle professionelle lærere, psykiatere og uddannelsesvejledere i Vejle kommune er enige om, at Julius ikke passer ind i de ordinære uddannelsesforløb, og at han skal have et særligt tilrettelagt tilbud, hvis han skal kunne profitere af undervisning. Så alt burde være godt nu, hvor Julius har fundet AspIT. Men nej.

På trods af den massive faglige vurdering, der er knyttet til Julius’ sag, så har Vejle Kommunes visitationsudvalg vendt tommelfingeren nedad. Og man må spørge sig med hvilken begrundelse. Og svaret er faktisk: Ingen.

Julius er udredt og beskrevet på kryds og tværs. Der ligger dokumenter og udtalelser i lange baner. Det er belyst fra stort set alle vinkler. Julius passer ikke ind i de ordinære tilbud. Og alligevel giver visitationsudvalget afslag. Endda et afslag som ikke rummer nogen som helst begrundelse. Bare et nej.

Og visitationsudvalget følger heller ikke loven

Det er så himmelråbende uforståelig sagsbehandling fra visitationsudvalgets side; for slet ikke at tale om dårlige behandling samt svigt, man giver en sårbar ung mand. For et afslag skal jf. loven indeholde de faktiske oplysninger, der er afgørende for kommunens vurdering. Altså de oplysninger i sagen, der har betydning for afgørelsen, skal med. I Julius’ sag skal Vejle Kommune angive, hvilke oplysninger, der gør, at Julius ikke kan få en STU.

Så man må spørge, hvilken faglighed Vejle Kommunes visitationsudvalg besidder, som med fem linjer, så uværdigt og ligegyldigt, kan banke en ung mand og hans familie tilbage til start. I mørke og uvished.

 Julius’ sag er ikke den eneste, vi ser i Ligeværd. Så vi har en klar fornemmelse for, hvad der kan være på spil. I langt de fleste tilfælde af denne art er det nemlig penge. Kommunen vil sikkert ikke bruge de penge, det koster at sende Julius på AspIT.

Afslaget bliver en dyr beslutning for Vejle Kommune

Til det kan man bare sige: Visitationsudvalgets beslutning bliver dyr. Antagelig meget dyrere end at give Julius en uddannelse på AspIT. Som det er nu, bliver Julius blot dyrere og dyrere for Vejle kommune. Man må forudse, at han får brug for mere og mere hjælp. Han har retning mod en førtidspension, men inden da kommer han nok på kontanthjælp eller anden overførselsindkomst i nogle år. Og så er der den medicin og behandling, som man må forvente han skal have fremover. Et klientgjort liv og spild af evner.

Julius fortjener et godt liv og han fortjener at få muligheden for at bidrage til samfundet – ligesom han fortjener at have indflydelse på sit eget liv – og en ordentligt og værdig sagsbehandling i Vejle Kommune.

Januar 2022