Den der ser længst flyver højest: Når stu bliver et springbræt

17-årige Lasse Poffler havde ét mål: Aldrig at ende på en stu. Men et enkelt år på den rigtige skole ændrede alt. Nu bruger han sin stemme i TUS – Talerøret for Unge på STU til at give uddannelsen det ry, han selv aldrig fik lov at høre: At stu kan være vejen videre i livet, når kvaliteten er høj, og matchet er rigtigt.

Jeg vil ikke ende på en stu.

Det var den tanke, der gik igennem hovedet på 17-årige Lasse Poffler, da han i sine sidste år i folkeskolen skulle finde ud af, hvad hans næste skridt skulle være.

”For mig var stu et sted, hvor man kom hen for at blive opbevaret. Jeg var bange for, at tre år på stu var den lige vej til en førtidspension,” siger han.

Når du er færdig med dine tre år på stu, så er den eneste forskel, at du er tre år ældre, tænkte han.

”Jeg havde det sådan: Det må bare ikke ske for mig.”

Lasse er langt fra alene om at have haft det sådan. Rundt om i landet lever forestillingen om stu’en som en skraldespand blandt både unge, forældre og i nogle kommunale forvaltninger. Men der findes også en anden virkelighed, hvor stu’en bliver et sted at vokse, finde retning og mod på mere.

Den virkelighed opdagede Lasse, da han fik tildelt stu på Sydfyns Fri Fagskole, hvor han i skrivende stund har gået i et år.

”Hele den udvikling, jeg har gået igennem her på et år, den havde jeg slet ikke fået på den kommunale stu, som min kommune først foreslog. Jeg har fået venner. Og jeg har lært at læse, selvom jeg er ordblind,” siger han.

I dag er Lasse Poffler medlem af TUS – Talerøret for Unge på STU, hvor en af mærkesagerne er at tale stu’en op og vise, at uddannelsen kan være et springbræt videre i livet, hvis kvaliteten er høj, og matchet er rigtigt. Det var i det arbejde, at han på en workshop hos En Vej Til Alle lavede stolen Den, der ser længst, flyver højest.

Vidste du?
Fgu behøver ikke være afprøvet før stu. Ved vurdering af, om en ung er i målgruppen for en stu, er det afgørende en beskrivelse af den unges funktionsniveau, støttebehov og udviklingsmuligheder.

En ordblind læsehest

Stolens citat er fra romanen Jonathan Livingston Havmåge, som Lasse Poffler har læst ved at lytte til lydbogen, mens han har fulgt ordene med øjnene i bogen.

”Jeg er den på min skole, der læser mest, selvom jeg er den, der nok er dårligst til at læse,” siger han.

Det er netop det, Lasse har lært på sin stu, og som han gerne vil sige med stolen. For det er slet ikke sikkert, at han havde lært at læse, hvis han havde gået på en anden stu.

”Livingston Havmåge er anderledes end de andre måger, og sådan har jeg også haft det i mange år. Men da jeg kom på den her stu, fandt jeg ud af, at jeg kan skabe et godt liv, hvis jeg tør tænke længere frem. Det var derfor, jeg lavede stolen,” siger han.

I sin tid blev Lasse først præsenteret for sin egen kommunes stu, men det var ikke noget for ham. Da han besøgte skolen, mindede stemningen ham om sin tidligere specialskole, hvor han ikke havde mange venner.

Alligevel forsøgte nogle i kommunen at få ham til at give stu’en en chance, fortæller han.

”Den kunne sagtens være rigtig for nogen, men jeg havde jo været ud og se den, og det var ikke noget for mig,” siger han.

Derfor er han glad for, at han fik tilbudt en stu på Sydfyns Fri Fagskole, hvor han også gik på efterskole, og hvor han kan udvikle sig. Den investering er godt givet ud både for hans hjemkommune og ham selv, mener han.

”Rigtig mange er kritiske over for stu’en, fordi det er den laveste uddannelse. Men der er en masse muligheder for, at den kan hjælpe dig med at rykke dig op ude i fremtiden, hvis du er et sted, hvor du kan udvikle dig,” siger han.

 

Kommuner der ser længere

Lasses oplevelse af at blive presset i retning af en kommunal stu er langt fra unik. Rundt om i landet står unge i krydspres mellem egne ønsker og kommunal økonomi, hvor stu’en bliver set som en økonomisk byrde. Men der findes også kommuner, der går en anden vej.

En af dem er Vejen Kommune, som målt i kroner og øre er blandt de kommuner, der investerer mest i stu. I 2023 brugte kommunen i gennemsnit 327.000 kroner pr. elev om året. Landsgennemsnittet var 173.000 kroner.

Ifølge stu-vejleder i Vejen Kommune, Preben Hedegaard, er der god grund til det.

”Hvis den unge kommer i et match, vedkommende ikke kan spejle sig i, og hvor der ikke er mulighed for progression, så vil den unge falde fra. Så er det håbløst, og så giver man penge til noget der ikke er produktivt,” siger han.

 

Og netop den unges spejling er afgørende, fordi mennesker i miljøer med lav indflydelse og begrænsede udviklingsmuligheder har større risiko for senere at ende uden for arbejdsmarkedet.  Et stort dansk registerstudie viser eksempelvis, at lav kontrol i hverdagen øger risikoen for førtidspension.

”De unges ønsker fylder meget hos os. Jeg mindes ikke, at vi har haft nogen, der ikke har fået deres ønsker opfyldt,” siger Preben Hedegaard.

Han er enig med Lasse Poffler og TUS i, at der er en opgave i at tale stu’en op, og han oplever, at der i Vejen er politisk villighed til at se stu’en som en mulighed. Her har man de seneste år oplevet, at flere kommer videre i egu, fgu eller fleksjob, fortæller han.

”Jo flere penge, vi bruger, jo større er afkastet. Vi er selektive med, hvor de kommer hen. Når vi ser, at der kan være et potentiale, så er det også det, der ligger til grund for, at visitationsudvalget går med til at pege på stu-stederne,” siger han.

Men selvom der på hans arbejdsplads er en kultur, hvor man ser stu’en som en mulighed, så genkender han de fordomme, som TUS vil gøre op med.

”I Vejen kommune genkender vi, at nogle forældre og unge ser stu’en som en skraldespand. Vi prøver at tale stu’en op som en mulighed for senere at komme på fgu eller i fleksjob.”

 

6 skridt kommunen kan tage i morgen

1) Tal stu’en op
Vedtag en fælles kommunikationslinje, hvor stu beskrives som en investering og et reelt uddannelsesvalg og ikke som en sidste udvej.

2) Synliggør stu
Sørg for, at stu vises side om side med andre ungdomsuddannelser i uu-vejledningen og på kommunens hjemmeside.

3) Skab reel valgfrihed
Præsenter stu som en mulighed på lige fod med andre tilbud uden uformelle krav om at afprøve fgu først. Giv unge, der skal på stu reel mulighed for at vælge den stu-skole der er rigtig for dem.

4) Ligestil stu-elever ift. ungdoms- og studiekort
 Giv stu-elever samme adgang til transportstøtte og studiekort som andre unge i uddannelse.

5) Gør elevdemokrati obligatorisk
Lad stu-elever få reel indflydelse på skolens hverdag gennem elevråd og faste dialogmøder.

6) Skab en tryg overgang før og efter stu slutter
Samarbejd på tværs af afdelinger, så der er nogen til at gribe de unge og skabe trygge muligheder i næste skridt efter stu. Begynd samarbejdet, før stu slutter. Lav klare aftaler og hold dem. Se artiklen om Joballiancen for konkrete anbefalinger.

Anbefalingerne fra Ligeværd, TUS og SUMH er udarbejdet med udgangspunkt i TUS’ mærkesager

En højtflyvende ung mand

For Lasse handler hans fokus på stu ikke kun om ham selv. Det handler om alle de unge, der som ham gerne vil finde sin plads i livet, men som risikerer at blive sendt et sted hen, hvor de ikke kan udvikle sig.

Derfor bruger han sin stemme i TUS, hvor det kun er én blandt mange mærkesager at give stu’en et bedre ry. Blandt andet arbejder de også for, at stu-elever får samme rettigheder som unge på andre ungdomsuddannelser, krav om elevdemokrati på alle stu’er, og at unge får reel mulighed for at vælge den stu, der passer til dem.

”Jeg vil gerne vise, at selvom stu er den laveste uddannelse i Danmark, så kan den løfte dig, hvis du kommer det rigtige sted hen. Det er det, jeg håber, politikerne ser. Stu skal ikke være en parkeringsplads. Den skal være et springbræt,” siger han.

Artiklens indledning er et uddrag af den tale, som Lasses ven Viggo holdt ved lanceringen af stolen ”Den der ser længst, flyver højest” hos En Vej Til Alle.

 

Ligeværds direktør, Esben Kullberg er bekymret for kvalitetsaftalerne. Det skrev vi på LinkedIn for nogle uger siden. Bekymringen handler om, at nu hvor pris er blevet et udvælgelsesparameter for kommunen, er mange aftaler kommet til at handle om helt andre ting end kvalitet i uddannelsen. Det gav folketingsmedlemmerne Karina Adsbøl (Danmarksdemokraterne) og Anni Matthiesen (Venstre) anledning til at spørge Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, om han deler Ligeværds bekymring.

 

I svaret fra ministeren lyder det blandt andet:

“Det fremgår af stu-aftalen fra maj 2022, at de tidligere overenskomster mellem en kommune og et uddannelsessted skifter navn til ”kvalitetsaftaler”. Der er også lavet en ny skabelon, som skal understøtte dette. Kommunerne kan vælge at tage udgangspunkt i denne skabelon, når de indgår aftaler med stu-udbydere. Det er ikke nyt, at økonomiske vilkår, herunder budget og regnskab, skal indgå i aftalerne mellem kommunen og uddannelsesstedet. Det er en videreførelse af de tidligere gældende krav fra de daværende overenskomster mellem kommune og uddannelsessteder.

(…)

Kommunerne har dertil et ansvar for at forvalte deres økonomi på en fornuftig måde, hvorfor de ikke uden videre kan acceptere en pris fastsat af uddannelsesstedet. Når det er sagt er det vigtigste for mig, at de unge får et individuelt tilrettelagt forløb, der passer til deres behov og interesser, og ikke hvem der udbyder det, eller hvad vi kalder aftalerne. Jeg forventer også, at kommunerne løfter denne opgave.”

 

Kommunernes pressede økonomi har store konsekvenser for nogle af de mest udsatte unge

Vi har spurgt Esben Kullberg, hvad han læser ud af ministerens svar.

”Jeg synes grundlæggende, at der er flere positive elementer i ministerens svar. Som minister kan man selvfølgelig ikke være fuldstændig opdateret på, hvordan virkeligheden ser ud ude omkring i landet. Og det tænker jeg også, at svaret bærer præg af.”

 

Hvad er det ministeren ikke ved?

”Jeg tror såmænd godt, at ministeren ved, hvor presset økonomien i kommunerne er. Men jeg er i tvivl om, om han til fulde forstår hvilke konsekvenser det har for uddannelsen for nogle af de mest udsatte unge. Økonomi og sparedagsordener spiller en kæmpe rolle i kommunerne. Og med indførelsen af kvalitetsaftaler, frygter vi, at de er blevet et nyt redskab i den dagsorden.”

 

Et ”Godfather-tilbud” stu-stederne ikke kan afslå

Men ministeren siger jo, at sådan har det altid været, og at kvalitetsaftalerne blot erstatter de tidligere overenskomster.

”Ja. Men det er langt fra alle kommuner og udbydere, der har haft overenskomster. Og det særlige ved kvalitetsaftalerne er, at magtforholdet mellem udbyderen og kommunen er blevet langt mere ulige end tidligere. Alle udbydere skal have en kvalitetsaftale for at kunne være stu-sted. Hvis ikke uddannelsesstedet accepterer de vilkår, som kommunen skriver ind i aftalen, kan kommunen blot nægte af indgå aftalen. Det er jo næsten et ‘Godfather-tilbud’ du ikke kan afslå”.

 

Så når ministeren skriver, at forløbsprisen ikke er reguleret i kvalitetsaftalen, så taler han mod bedre vidende?

”Jeg tror, at ministeren refererer til, at det er lovreguleret, at uddannelsesstedets overordnede økonomi skal fremgå af kvalitetsaftalen. Men virkeligheden er, at mange kvalitetsaftaler rummer en række opgaver, som kommunen vil have uddannelsesstedet til at løse, og at prisen, kommunen vil betale, også er indeholdt i aftalen.”

 

Kun få kommuner indarbejder skabelon i deres kvalitetsaftaler

Ministeren nævner en ny skabelon, der skal understøtte aftalernes fokus på kvalitet. Er det ikke godt?

”Jo. Den skabelon har vi også rost både ministeriet og Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, STUK, for. Vi havde endda ønsket, at den var blevet gjort forpligtende for kommunerne. Men det er den ikke. Når vi spørger rundt hos vores medlemmer i hele landet, er det desværre kun ganske få kommuner, der indarbejder skabelonen i deres kvalitetsaftaler.”

 

Hvis pengene spares på stu, kan de bruges andre steder i kommunen

Ministeren skriver om en afdækning af pris og kvalitet. Hvilke muligheder ser du i det?

”Det har vi store forhåbninger til. I den politiske aftale, som var grundlaget for den nye stu-lov, blev det besluttet, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal kigge på økonomi og finansiering af stu. Vi kender endnu ikke rammerne og kommissoriet for den arbejdsgruppe, men vi håber, at der er politisk mod til at tage livtag med den finansieringskonstruktion, der i dag skaber incitamenter i kommunerne til at spare på uddannelsen til unge med særlige behov.”

 

Hvilke incitamenter er det?

”Som det er i dag, modtager kommunerne fuld økonomisk dækning til stu via bloktilskud. Det betyder, at det i virkeligheden ikke koster kommunerne noget at lave stu. Det har staten allerede betalt. Problemet er bare, at bloktilskuddet ikke er øremærket, så hvis pengene kan spares på stu, kan de bruges andre steder i de kommunale budgetter. Så hvis vi ikke får en finansieringsmodel, hvor det bliver tydeligt, at pengene går præcist til unge på stu, så bliver de unge ved med at blive klemt i de kommunale spareøvelser,” slutter Esben Kullberg.

December 2024

Siden 1. august har unge med særlige behov sørget for den daglige frokost for mere end 200 medarbejdere i Handicaporganisationernes Hus. Her har Grennessmindes socialøkonomiske virksomhed overtaget driften af kantinen. Ligeværd er taget på besøg for at se, hvordan de første seks måneder er gået.

Tekst og foto Lasse Mors

”Så venner, I har snart pause, så I skal til at være færdige med det, I har gang i,” siger Rasmus Schack og går over til pålægsmaskinen, hvor Mohammed står og skærer bolsjebeder i tynde skiver.

Pålægsmaskinen summer og blander sig med lyden af sitrende stegeolie, emhætten, lavmælte stemmer og tonerne af Nik & Jay fra radioen. Rasmus Schack spørger, om Mohammed bliver klar til pausen. Mohammed nikker.

Rasmus Schack er værkstedsleder i Grennessmindes kantine i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup. Her laver fire fuldtidsansatte, seks stu-elever, tre fleksjobbere og to i beskyttet beskæftigelse frokost til mere end 130 mennesker hver dag.

Arbejdsmiljøet i restaurationsbranchen kan være brutalt. Nogen kunne derfor frygte, at det ville være for hektisk for unge med særlige behov at stå i en stor kantine. Men der er ingen grund til bekymring, mener Rasmus Schack

”Vi er ret mange hænder derude, så hvis man har overblikket og kan uddelegere opgaverne, så kan man jo godt have travlt uden at blive stresset,” siger Rasmus Schack.

Pausen før stormen

Efter at have talt med Mohammed går han videre til de andre i køkkenet og sikrer sig, at alle er med. Han taler roligt med hver enkelt og sørger for, at alle får en afart af ’godt arbejde’ med på vejen.

Der er travlt mellem halv ti og halv tolv op til frokost. Derfor har de unge et kvarters pause 10.15.

”Så lader de op til at give den gas den sidste time,” fortæller Rasmus Schack.

Grennessminde overtog driften af kantinen 1. august 2023, og arbejdsmiljøet har ligget Grennessminde på sinde fra start. Det fortæller forretningschef, Asta Zacho.

”Hele vores koncept er bygget op på, at kantinen kan køre, uagtet om vi har de unge her. Fordi der skal være plads til uddannelsesdelen og til at gøre det i det tempo. Så det var et kriterie for os, da vi gik ind på det her udbud,” siger hun.

Fremtidens køkken

Ved kipstegeren har Niklas den sidste time stegt blæksprutter, så olien sprøjtede, men nu er her stille. De unge er gået til pause.

I dag står menuen på stegte nudler med blæksprutte og crudite af sprøde grøntsager med thaimarinade og urter. For mange lyder blæksprutte som et alternativt måltid. Men i fremtiden vil bløddyret med de lange fangarme være mere almindelige på de nordiske tallerkener.

Stigende havtemperaturer betyder, at blæksprutterne søger nordpå, mens andre mere velkendte fisk får sværere ved at leve i de nordiske farvande. Og det er en selvstændig ambition for køkkenet at præsentere brugerne for nye madtrends, fortæller Asta Zacho

”Nogle vil mene, at vi er meget alternative. Men folk har bare taget vildt godt imod det,” siger hun.

Og det er et kæmpe plus ved Grennessmindes kantinen, mener Katrine Tang, som er direktør i Danske Handicaporganisationer.

”Jeg tror, de fleste gerne vil udfordres. Noget af det jeg hæfter mig ved, er bemærkningen om, at man endnu ikke har fået den samme menu. Det siger jo noget om engagementet i køkkenet, at de har lyst til at lave forskelligartet mad,” siger hun

De unges udvikling

Rasmus Schack dufter til en flaske med fiskesauce og tilbyder Sara Marie at dufte. Der er seks minutter til, 130 frokostgæster kommer og skal spise, men han tager sig tid til at undervise.

”Det dufter af sure tæer, men det smager godt i mad,” siger han.

Sara Marie griner. Hun er stu-elev og har snittet røde peberfrugter i stave hele formiddagen. Men selvom der er travlt, så er det vigtigt at bevare den gode stemning og også arbejde på det personlige plan med de unge. Helt frem til deadline.

”Det er sjovt at se, hvordan de unge selv rykker spisevaner her. Mange komme og er sindssygt kræsne. Men når man selv arbejder med maden og får smagt lidt på det, så udvikler man sig jo også der,” siger han.

Det personlige er en del af det, men det faglige er selvsagt også vigtigt. Og det betyder også noget for de unge, at kantinen afspejler en rigtig arbejdsplads. Og det er det jo også, fortæller Rasmus Schack.

”Vi har kokketøj på, og de unge sætter en stor ære i, at der kommer nogle mennesker ned, som vi skal gøre glade med noget god mad,” siger han.

Ifølge DH’s hjemmeside er huset verdens mest tilgængelige kontorhus, og da kantinen det var i udbud, var der mange om buddet. Men man valgte Grennessminde, fordi de passer godt på husets profil, fortæller Katrine Tang.

”Handicaporganisationernes Hus vil gerne være en showcase for tilgængeligt byggeri, hvor der er plads til alle. Og på den måde synes vi, at Grennessminde passer rigtig fint ind hos os,” siger hun.

Og der har været travlt op til frokost, men ingen er løbet for stærkt i kantinen. Hver enkelt ung har løst hver sin funktion, og nu står et samlet måltid klar i lugerne til 130 mennesker i verdens mest tilgængelige kantine.

Grennessmindes kantine vækker glæde

LOVGIVNING. Mange forældre er en stor støtte for de unge, der søger en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. I denne artikel gennemgår vi de vigtigste elementer, der gør det nemmere at forstå den nye STU-lov, og hvordan den får indflydelse på jeres og jeres unges muligheder for at finde en god og relevant uddannelse.

Af Esben Kullberg og Lasse Mors

En ny Lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse er kommet til verden med Ligeværd og STU-alliancen som fødselshjælpere. Det er en lov, vi har ventet på længe og arbejdet hårdt for skulle blive så god for unge med særlige behov som muligt.

Flere ting er ikke løst, som vi kunne have ønsket det. Men samtidig er det vores opfattelse, at vi står med en lov, som vil kunne sætte helt nye standarder for de unges indflydelse.

I denne artikel vil vi hjælpe forældre med at forstå den nye STU-lov og guide dem til at navigere i den virkelighed, som den nye STU-lov medfører. Både i forhold til de punkter, hvor den nye lov forbedrer vilkårene for de unge, og når der er udfordringer, som forældre skal være opmærksomme på.

 

1) Ret til valg mellem flere uddannelsessteder

Med den nye lov får unge ret til at vælge imellem flere uddannelsessteder. I lovens forstand betyder det minimum to. Kommunen er altså forpligtet på at præsentere og vejlede jer i forbindelse med uddannelsesmulighederne på to forskellige uddannelsessteder.

Nogle kommuner har haft den praksis igennem flere år, men det er nyt, at det nu er en ret, som alle unge har. Derudover har det ikke tidligere været muligt at klage over det uddannelsessted, kommunen anviste. Det bliver det nu.

 

2) Ret til at komme med forslag om et alternativt uddannelsessted

Hvis man som ung eller som forældre til den unge ikke er tilfredse med de tilbud, kommunen præsenterer, får man ret til selv at stille med et alternativt forslag til kommunens to muligheder.

Det kan selvfølgelig være en stor opgave, selv at finde et godt STU-sted, der passer præcist til jeres ønsker, behov og interesser. Men med den nye rettighed, bliver kommunen tvunget til at forholde sig til den unges ønsker, og hvis I kommer i den situation, at det bliver nødvendigt at komme med et alternativ, så står I faktisk ikke alene. Det er altid kommunens opgave at sikre sig, at I er velinformerede og oplyste – også når det gælder det alternativ, som I selv kommer med.

Så vejlederne i kommunen skal uvildigt vejlede og oplyse den unge i forhold til det alternative uddannelsessted, såvel som de forslag kommunen selv fremlægger.

Vær opmærksom på prisen

Desværre er der nogle begrænsninger i forhold til, hvad det alternative uddannelsesforløb må koste, som I som unge og forældre skal være opmærksomme på. I loven står der, at den unges alternativ ikke må være uforholdsmæssigt dyrere end kommunens tilbud. Den formulering har vi i STU-alliancen kæmpet lidt med at få ud. Det er ikke lykkedes.

Vi må derfor se, hvad udtrykket ’ikke uforholdsmæssigt’ kommer til at betyde. Lignende formuleringer i andre love har betydet, at en prisforskel på op til 18% ligger inden for rammerne af ’ikke uforholdsmæssigt dyrere’. Men det vil i sidste ende komme meget an på, hvordan det alternative tilbud passer til den unge.

 

3) Bedre overblik over uddannelsessteder

Udover rettighederne er det en væsentlig landvinding, at der med den nye lov laves en portal, hvor alle STU-steder skal lade sig registrere. Det betyder, at vi for første gang siden uddannelsen kom til verden i 2007 vil få et overblik over, hvilket STU-tilbud, der rent faktisk findes.

Når I som unge og forældre selv skal finde et uddannelsessted, så er det en forudsætning, at man kan skabe sig et overblik over, hvilke steder der findes. Når det indtil nu ikke har været muligt, er det helt forståeligt, hvis nogen sidder og sveder og udsigten til på egen hånd at skulle finde rundt i junglen af STU-tilbud. Men der er altså håb i sigte.

Vi må dog vente lidt på at portalen bliver lavet, så det bliver først i 2025, den mulighed bliver en realitet.

 

4) Åbenhed om STU fra kommunens side

Det har været meget forskelligt, hvordan de forskellige kommuner har oplyst om STU på kommunens hjemmeside.

Nogle har beskrevet visitationsprocessen og de unges muligheder meget udførligt. I andre kommune har man næsten haft fornemmelsen af, at STU har være en slags hemmelighed, som kommunen helst ikke oplyste om.

Det bliver nu ændret med den nye lov.

Fremover skal det fremgå af jeres kommunes hjemmeside, hvordan de visiterer jeres unge til at tilhøre den gruppe af unge, der har retskrav på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.

Jeres kommune skal også beskrive, hvordan den finder frem til de uddannelsesmuligheder, den præsenterer jer for, og at den unge har mulighed for at komme med sit eget alternative uddannelsesforslag.

Til sidst skal jeres kommune beskrive, hvem der sidder i det udvalg eller nævn, der træffer beslutning om den unges uddannelse. Tidligere har vi oplevet, at for eksempel lederen af et kommunalt STU-tilbud har siddet i visitationsudvalget. Der er selvsagt inhabilitet i at sidde og visitere til sit eget sted, og derfor er det en landvinding for Ligeværd, at der nu bliver transparens i forhold til, hvem der sidder i udvalgene.

Det bliver også en forpligtelse for kommunen at beskrive, hvordan processen for overgangen fra STU til videre uddannelse, beskæftigelse, firtidsaktiviteter eller sociale aktiviteter foregår.

 

Sådan er loven blevet til

Da STU-alliancen opstod for 6 år siden, gik en lille arbejdsgruppe i gang med at rende ordførerne i Folketinget på dørene for at fortælle om de unges væsentligste udfordringer ved STU. I 2019 udgav alliancen et politikpapir, som beskrev udfordringerne, og i 2020 blev det fulgt op af en række løsningsforslag, der næsten var klar til at blive implementeret politisk. Således skrev vi:

Alliancen foreslår, at det gøres lovpligtigt, at de unges ønske og valg af uddannelse skal skrives ind i uddannelsesplanen, og at hvis kom­munen træffer en afgørelse, som adskiller sig herfra, skal der gives en faglig begrundelse for denne beslutning.

Alliancen mener, at det ikke skal være muligt for kommunens eget STU-tilbud at deltage i myndighedsafgørelser i visitationsprocessen.

Alliancen foreslår, at der i ministerielt regi etableres en informations­portal, hvor alle STU-tilbud står beskrevet med relevante oplysninger og søgekriterier. Denne portal skal rumme alle de tilbud, der an­vendes af kommunerne.

Alliancen foreslår, at der etableres et overordnet uddannelsestilsyn, der skal føre et dialogbaseret kvalitetstilsyn og samtidig bidrage til kvalitetsudvikling af det enkelte STU-tilbud.

Efter mange måneders politisk benarbejde og skriverier med politikerne kunne alle partier i maj 2022 samles om en politisk aftale som bar STU-alliancens tydelige aftryk.

I forsommeren 2023 blev aftalen gjort til lovtekst, men på en række væsentlige parametre, levede loven ikke op til den politiske aftale. I løbet af foråret 2023 var STU-alliancen derfor til møde med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), Ligeværd skrev en kronik i Information, og i kølvandet på den fik Esben Kullberg en telefonsamtale med ministeren, hvor han udpegede de væsentligste problemer ved loven. Et arbejde, som førte til konkrete ændringer i den endelige lovtekst.

Du er altid velkommen til at ringe til vores rådgivning, hvis du har spørgsmål til at forstå den nye STU-lov.

November 2023

”Follow the money”. Sådan lyder det i en film om den amerikanske præsident Richard Nixon og hans Watergate-skandale i 70’erne. Den sætning kan på en måde også passe på forholdene omkring STU. Der er mange udfordringer omkring den særligt tilrettelagte ungdomsud dannelse, men i sidste ende løber de mange udfordringer sammen i en stor problemstilling: Penge og finansiering.

Af Esben Kullberg

STU-alliancen har sat tydelige spor i forhandlingerne

Mens du læser denne artikel, er politikerne måske stadig i gang med at forhandle om, hvordan STU’en forbedres. I STU-alliancen har Ligeværd været med til at præge forhandlingerne, idet vi gen- nem længere tid har talt og skrevet med alle partiers STU-ordførere og undervisningsministeren og givet dem gode råd til, hvad der bør ændres på, og hvordan det kan gøres.

Vi håber stadig, at der vil komme mærkbare forandringer. Allerhelst forandringer, der kan sikre de unge mere indflydelse på deres valg af uddannelse. Vi synes, at de har krav på at blive taget alvorligt, når de giver udtryk for, hvilken uddannelse der passer bedst til dem, og hvor de kunne være interesseret i at tage den.

 

Unge med særlige behov har også ret til indflydelse

At de unge får indflydelse på, hvor de kan tage deres særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, sker desværre sjældnere og sjældnere. Det mærkes blandt andet i Ligeværds socialfaglige rådgivning, Ligelinie, hvor henvendelserne fra frustrerede og magtesløse forældre er støt stigende. Vi ser det rundt omkring i kommunerne, hvor man laver ’kvalitetsstandarder’, der beskriver kommunens serviceniveau på STU-området. I flere og flere standarder står der, at kommunen kun bruger ét STU-tilbud: kommunens eget. Og en del af de steders økonomi styres ovenikøbet efter ’Rexona-modellen’, hvor der som bekendt altid er plads til en til. De forpligtes nemlig til at lave uddannelse for den samme pose penge, hvad enten der er 50 elever eller 70 elever.

Vi ser det også i kommuner, der laver udbudsrunder. Selv om udbudsmekanikken beskrives som en mulighed for at sikre kvaliteten i tilbuddene, så er det i vores optik i realiteten en styring af økonomien og en begrænsning af de unges muligheder for at vælge. Og så er der selvfølgelig de mere indlysende tilgange, hvor kommunen sætter et egentligt loft på prisen for STU, der nogle steder ligger på halvdelen af gennemsnitsprisen.

 

Visitationsudvalg lytter ikke til UU-vejledere

Som noget ret nyt, får vi også flere og flere opkald og mails fra UU-vejledere, der oplever, at deres vejledningsarbejde med de unge og deres forældre tilsidesættes af et visitationsudvalg, der beslutter noget helt andet end det, UU-vejlederen er kommet frem til sammen med den unge.

Når man så snakker med politikerne i kommunerne, er der tilsyneladende ikke en eneste politiker, der synes, at det er i orden, at de unge ikke kan vælge og at de bliver visiteret til noget, de ikke ønsker. Det er som om ingen rigtig vil tage ansvaret for, at de unges muligheder for- ringes mere og mere. Så hvad er der egentlig på spil. Ja, det korte svar er, at der er penge på spil. ’Follow the money’!

 

Uheldig sammenhæng mellem den faglige visitation og budgetansvar

Et af de første spor til, hvordan økonomi- en er kommet til at præge STU kan findes i en snart gammel vejledning, KL sendte ud til kommunerne i 2017, hvor KL rådede kommunerne til at sørge for, at der sad ledere med budgetansvar i alle visitationsudvalg. På den har man sikret, at der også har været ’økonomi-øjne’ på beslutningerne om, hvor de unge må tage deres uddannelse.

En anden væsentlig faktor er, at kommunernes udgifter til STU finansieres over bloktilskud. Det giver dels store uklarheder i kommunerne om, hvorvidt deres udgifter til STU er fuldt finansierede og gør det svært at efterspore om bloktilskudspengene går til det, de er tænkt til.

Kommunerne afholder altså udgifterne samtidig med, at de bestemmer, hvilket tilbud den unge må få. Konsekvensen af det er, at prissætningen af den enkelte unges tilbud er blevet genstand for en forhandling. Og hvis prisen kan presses ned, kan kommunen bruge besparelsen på andre ting. Og det ubehagelige er, at i det prispres, er det de unge og deres uddannelse, der er bliver gidsler.

 

Behov for en ny finansieringsmodel

Der er behov for, at vi finder en ny finansieringsmodel. En model, der sikrer, at de unge ikke bliver kørt over af økonomihensyn, men som tilgodeser, at det er de unges ønsker, deres personlige og faglige udvikling og deres fremtidsmuligheder, der lægges til grund for valget af deres uddannelse og uddannelsessted.

Det betyder, at den model, vi leder efter, skal sørge for, at økonomien til uddannelsen følger den unge. Vi skal sørge for, at modellen kan sikre, at alle unge med særlige behov får en kvalificeret uddannelse. Det kan lyde enkelt, men i praksis byder det på udfordringer, fordi gruppen af unge med særlige behov spænder utroligt bredt. Så modellen skal kunne sørge for, at selv når man har massive og komplekse udfordringer, er der stadig et kvalificeret særligt tilrettelagt uddannelsesforløb, man kan vælge.

Modellen skal også være med til at understøtte kvalitet i uddannelsen. Lige nu er den forhandlingsbaserede finansieringsmodel med til at underminere kvaliteten, fordi prispresset nødvendiggør, at der spares og fjernes elementer i det uddannelsesforløb, der kan leveres til den lavere pris.

 

Økonomien skal forankres i staten

Den letteste måde at fjerne prispresset er ved at finde en fastprismodel og forankre økonomien i staten. Det kender vi på langt de fleste uddannelser i form af taxameter-modeller. Det går rimeligt let på de uddannelser, der leverer den samme uddannelse til alle de unge, der går der. Men når det drejer sig om særligt tilrettelagte forløb, bliver det naturligvis langt sværere.

Så en fastprismodel skal kunne indeholde forskellige prisniveauer, afhængigt af den unges udfordringer og støttebehov. Det kender vi til gengæld også. For både specialefterskoler og frie fagskoler kan graduere deres taxameter efter de unges belastninger. Så muligheden for at finde en fastprismodel, der samtidig tager hensyn til den store spredning og kompleksitet, der er i de unges forudsætninger, er der. Spørgsmålet i den forbindelse er blot, hvem der kan bestemme, hvilket niveau taxameteret skal ligge på. Hvem har den uafhængige faglighed, der kan afgøre, hvilke støttebehov, der udløser et konkret uddannelsesforløb til en given pris.

Hvis vi flytter finansieringen fra kommunerne til staten via en taxameterordning, så har vi løst den uheldige sammenhæng mellem den faglige visitation og budgetansvaret. Det giver mulighed for, at kommunen, som er tæt på den unge, kan udrede støttebehovet og indplacere den unges uddannelse i et taxametersystem med flere niveauer.

I Ligeværd oplever vi i dag, at UU-vejlederne ofte laver et godt og professionelt arbejde med den unge. Det gode vejledningsarbejde skal vi holde fast ved og fortsat sikre kvaliteten af. Og deres arbejde skal i forvejen være uafhængigt af sektor- og institutionsinteresser. Det er vores opfattelse, at UU-vejlederen er den, der har de bedste forudsætninger for at have indsigt i den unges udfordringer og muligheder og dermed også den, der bedst kan afgøre, hvilket støttebehov en kommende uddannelse skal kunne levere.

 

Vores mest udsatte unge har også ret til den bedst mulige uddannelse

At omlægge økonomien i en hel uddannelsessektor er en meget stor opgave, som jeg tænker, de fleste politikere vil holde sig lidt tilbage med at kaste sig over. Men hvis man som politiker har intentioner om at ville sikre den bedste uddannelse for nogle af vores mest udsatte unge, så er der ingen vej uden om. Så må vi gribe dybt om roden og sikre en finansieringsmodel, der stiller unge på STU lige med unge på andre ungdomsuddannelser. Det bliver ikke let. Men det er nødvendigt.

Februar 2022