Uddannelse

Kritisable dobbeltroller i visitationsudvalg

Af

Kritisable dobbeltroller i visitationsudvalg 

I 1/4 af kommunerne, der har besvaret en anmodning fra Ligeværd om indsigt, sidder repræsentanter fra kommunens eget tilbud i visitationsudvalget, som tildeler unge det konkrete STU-tilbud. 

For noget tid siden sendte Ligeværds redaktion en henvendelse til samtlige af landets kommuner. I mailen bad vi kommunerne besvare en række spørgsmål om de lokale forhold på STU-området. 

60 af landets 98 kommuner har svaret på rundspørge. 

Når det kommer til STU-området peger svarene, som redaktionen har modtaget, dog også på nogle andre, og mere alvorlige problemer: 

I mindst 15 tilfælde, altså næsten en fjerdedel af de 60 kommuner, sidder en repræsentant fra et kommunalt STU-tilbuds ledelse med i det visitationsudvalg, som bestemmer hvilken STU den unge får tilbudt. I betragtning af at et STU-tilbud ifølge loven bør tage udgangspunkt i den unges egne interesser, kompetencer og behov, så er den slags dobbeltroller, mildt sagt, meget kritisable. 

Det strider mod princippet om adskillelse mellem leverandør og udbyder. Taberne bliver unge med særlige behov. 

I strid med principper for offentlig forvaltning 

STU området består af en række såvel kommunale samt ikke mindst private og selvejende tilbud, som kommunen kan visitere de unge til. Derfor er det i Ligeværds optik uanstændigt og i strid med principperne for offentlige udbud og god forvaltningsskik. 

Adskillelse mellem leverandør og udbyder skal sikre lige betingelser for alle udbydere, og sikre at kommunen vælger den bedst mulige løsning for borgeren, i dette tilfælde unge med særlige behov, og ikke blot visiterer til eget STU tilbud. 

Man skal ikke være i besiddelse af stor fantasi for at forestille sig, og det er også erfaringen mange uddannelsessteder i landet, at visitationsudvalget i de givne tilfælde anvender kommunens eget tilbud, uanset at ønsket fra den unge og forældrene, og anbefalingen fra fagprofessionelle, er et andet tilbud. 

Det er tilmed i strid med intentionen i lovgivningen om STU. 

Kan være mørketal 

I mindst 3 kommuner toner de endnu klarere med en vedtaget politik om, at STU-forløb så vidt som det overhovedet er muligt, skal tilbydes hos kommunens eget STU-tilbud. 

Det er svært at forestille sig, at en sådan vedtaget politik har et særlig stort fokus på den unges eget bedste, og det tilbud der kan udvikle den unge mest muligt til et så selvstændigt liv som muligt med alt hvad det indebærer. 

Derudover skal det også nævnes, at redaktionen ikke har haft resurser til at faktatjekke kommunernes svar, og langt de fleste af de 15 kommuner er derfor kommuner, som selv har meddelt, at deres visitationsudvalg er sammensat med en repræsentant fra det kommunale STU-tilbud. 

Det reelle tal kan derfor sagtens være en del større. En rundringning til uddannelsessteder i Ligeværds netværk afslørede konkret viden om fire andre kommuner, hvor der også er, eller har været, problemer med dobbeltroller. Disse kommuner er i øvrigt alle blandt dem, som ikke har ulejliget sig med at svare på Ligeværds rundspørge. 

December 2017

Ligeværd fik en henvendelse fra forældre og plejeforældre:

Af

I Hjørring Kommune sidder lederen af kommunens eget STU tilbud med i visitationsudvalget, der afgør hvilket tilbud den unge får. Ligeværd mener der er grund til at tænde alle advarselslamper på fuld blus. 

Tekst: Peter Christensen 

Lasse Østergaard Winds sag om STU er et eksempel på en forbavsende sagsbehandling af et ungt menneske. Familien har givet Ligeværd dokumenterne omhandlende Lasses ønske om STU. 

Lasses sag ligner, i Ligeværds optik, en pro-forma sagsbehandling, når udgangspunktet, som I Lasses tilfælde, ikke er de unges behov, og der ikke er klar adskillelse mellem leverandør og udbyder af STU. 

Der er sket en tastefejl. 

Efter Tolne Efterskole bliver Lasses Østergaard Wind godkendt til STU. I forbindelse med et møde med Tolne Efterskoles vejleder og Hjørring Kommunes UU vejleder, får han og forældrene oplyst, at der to muligheder – henholdsvis PMU og Specialskolen for Voksne Vendsyssel (CKU – Center for Kompetenceudvikling og Undervisning, Vendsyssel). 

Lasse besøger henholdsvis PMU og Specialskolen. Han beslutter sig for PMU, hvor han også kan få botræning, som han fik på Tolne Efterskole. Specialskolen er udelukkende et dagtilbud, og det er PMU der giver mening for Lasse. 

Den 8. maj 2017 modtager han en godkendelse på at starte på PMU: ”Dit uddannelsesforløb er godkendt til at finde sted på PMU med opstart den 1. august 2017. Du vil blive kontaktet af en medarbejder fra PMU. Har du spørgsmål til din STU, skal du kontakte din STU vejleder”, står der blandt andet. 

Så langt så godt. Lasse var glad – indtil videre. 

Samme dag – blot et par timer senere – lander en lakonisk besked hos Lasse: 

”Hej Lasse. Der er desværre sket en tastefejl. Du er indstillet til STU på Specialskolen for Voksne og vil modtage nyt målgodkendelsesbrev snarest”. Underskrevet lærer/driftssekretær visitationsudvalget, som også er STU koordinator på CKU. 

Senere samme dag kommer endnu et brev: ”Hej Lasse. Her dit gældende målgruppegodkendelsesbrev. Du er tildelt STU på Specialskolen for Voksne (CKU). Du vil blive kontaktet af en med arbejder”. 

Så enkelt er det at forvandle et ungt menneskes glæde til fortvivlelse på selv samme dag. 

Politisk beslutning om STU i kommunens eget tilbud 

Familien er mildest talt forbavset og kontakter skolelederen for Specialskolen og repræsentant for Hjørring Kommunes visitationsudvalg. Den henvendelse afstedkommer endnu et brev. 

”I Hjørring Kommune er det af vores politikere besluttet, at Kommunens STU elever i udgangspunktet skal have tilbud om kommunens eget STU tilbud på SPVV. 

Videre hedder det: ”Når vi har truffet afgørelse om at give dig tilbud på SPVV, så skyldes det naturligvis også den politiske beslutning”. 

Klage og ændring af beslutning 

Familien forstår ikke, at STU ikke tildeles med udgangspunkt i de behov og udfordringer Lasse har og skriver derfor en klage til Klagenævnet for Specialundervisning. 

Forældrene skriver blandt andet: 

”Lasse blev oplyst om 2 uddannelsesmuligheder, vælger herefter det ene. Men så siger ”Systemet” i princippet – Du valgte forkert, her kan du ikke komme, du skulle have valgt det andet. Det er respektløst over for et ungt menneske, at der opstilles 2 muligheder, for herefter at konstatere, at den ene mulighed åbenbart ikke er en realitet”. 

Yderligere skriver de: I lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov står, at ”kommunalbestyrelsen er i den forbindelse forpligtet til at lægge betydelig vægt på den unges og forældrenes ønsker med hensyn til nærmere tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet”. 

Lasses tarv og trivsel 

Den 11. august meddeler kommunen til Klagenævnet og familien, at de har ændret beslutning igen, og Lasse tilbydes STU på PMU. Visitationsudvalget fastholder at beslutningen om SPVV var rigtigt fagligt vurderet, men ændrer beslutningen blandt andet med henvisning til Lasses tarv og trivsel. 

Han og forældrene må efterfølgende stille sig spørgsmålet: Hvis de nu træffer en beslutning om PMU ud fra Lasses tarv og trivsel, hvorfor blev Lasse så ikke tildelt STU på PMU i første omgang? 

Denne artikel er baseret fuldt ud på dokumenter fra Lasses sag. 

Hjørring – visitationsudvalg til STU:

Ligeværd har set på sammensætningen af visitationsudvalget i Hjørring Kommune. 

Beslutningsdygtige medlemmer: 

  • Faglig koordinator, UU-Hjørring. 
  • Faglig konsulent, Ungeenheden, Jobcenter. 
  • Skoleleder, CKU Vendsyssel. 
  • STU-koordinator, CKU Vendsyssel. 

Øvrige medlemmer: 

  • Indstillere, UU-Hjørring. 
  • Cand. Psyk., Helhedstilbuddet. 
  • Afdelingsleder Sundhed/Ældre/Handicap. 

Ligeværd vurderer, at en sådan sammensætning kan skabe inhabilitet i valg af STU-tilbud til de unge. Ud over CKU udbyder PMU og Hjørring Produktionsskole også STU forløb. 

December 2017

At lære er en krøllet affære

Af

Skoler og uddannelsessteder skal ikke kun fortælle omverden, at de unge er glade for at være på skolerne, men meget mere om, hvordan de unge lærer og danner sig gennem skolens og uddannelsesstedets undervisning og samvær. På den måde skal de erobre undervisningsdagsordenen. Andre dele af undervisningssektoren har meget at lære af Ligeværds skoler og uddannelsessteder. 

Tekst og foto: Peter Christensen 

I 2013 søsatte 30 af Ligeværds skoler og uddannelsessteder projektet ”God uddannelses til alle”. En væsentlig del af ”God uddannelse til alle” er et Ph.d.-studie om pædagogikken på Ligeværds skoler og uddannelsessteder, som er medlemmer af henholdsvis Skolesammenslutningen (SL) Ligeværd og Foreningen af Uddannelsessteder (FUS). Ligeværd har sat chefkonsulent Leo Komischke-Konnerup, UC Syddanmark stævne til en midtvejssnak om hans observationer under arbejdet med hans Ph.d. 

– Almindeligvis handler forskning om at tilvejebringe ny viden. Men min forskning handler mere om at genopdage det som vi har glemt eller overset som værdifuldt i pædagogisk praksis. I pædagogik er der ikke for alvor noget nyt men mere variationer over noget vi egentlig allerede godt ved om pædagogisk praksis.  

God uddannelse er de sidste 10-15 år blevet erstattet med effektiv uddannelse i uddannelsessystemet bredt. Fordi institutionerne i Skolesammenslutningen Ligeværd (SL) og Foreningen af Uddannelsessteder (FUS) er frie institutioner har de ikke været bundet af samme dagsorden og indblanding fra staten. De har haft muligheden for at udvikle pædagogisk praksis på baggrund af egne erfaringer og have fokus på god uddannelse,  

– Det gør netop disse skoler og uddannelsessteder forskningsmæssigt interessante. Antagelsen er at noget af det vi har glemt i det ordinære skole- og uddannelsessystem er blevet bevaret og videreudviklet på Ligeværds skoler og uddannelsessteder. Min forskning handler altså om at vise, genopdage og erindre det systemet har glemt i et samfund, der bliver mere og mere neomanisk – alt skal være nyt og unikt for at blive taget alvorligt, forklarer Leo Komischke-Konnerup videre. 

De vigtige sociale relationer 

De sociale relationer og vigtigheden af det sociale fællesskab er blevet nedprioriteret i samfundets skole- og uddannelsessystem gennem de sidste mange år, lyder det videre fra Leo Komischke-Konnerup. 

– Undervisningen er blevet gjort til et spørgsmål om at bidrage til samfundets økonomiske interesser. Hvad skal der til for at klare den globale konkurrence, og hvad kan skole og uddannelse gøre for samfundet? Der er god grund til at vende rundt og stille spørgsmålet: Hvad kan samfundet gøre for skole og uddannelse, forklarer han. 

– Det er som om man er fikseret på alle mulige tests og internationale sammenligninger og ganske har mistet blikket for, at pædagogik også er et spørgsmål om samvær, hvor de sociale relationer og problemer spiller ind i læringen. Mine observationer fra SL og FUS institutioner peger ret klart på, at der her er stor bevidsthed om det sociales betydning for læring og dannelse. Det sociale fællesskab har stor betydning, ikke bare som et redskab men også som indhold for undervisningen eller uddannelsen. Der er en udbredt antagelse om, at elever lærer bedst i fællesskab. 

Ikke specialpædagogik 

– Stort set alle de unge, på de skoler og uddannelsessteder jeg har observeret, har mindst 1 diagnose, men den pædagogiske praksis tager ikke udgangspunkt i diagnoser, men i hvad de unge har brug for at lære. Og det er at lade sig blive opfordret og udfordret, at lade sig blive indført i, hvad det vil sige at leve og handle som et selvstændigt og ordentligt menneske blandt andre mennesker, fortsætter han 

– De unge hos jer skal lære det samme som alle andre unge. Men ikke nødvendigvis på samme måde. Pædagogikken er skåret til som i al anden pædagogisk praksis.  Al pædagogisk praksis er specielt rettet mod bestemte elever og deres læringsmæssige og sociale forudsætninger. . 

Leo Komischke-Konnerups observationer viser, at det bærende element på skoler og uddannelsessteder, at man helt naturligt antager at eleverne selvfølgelig kan lære, men at man også skal udvikle særlige omgivelser eller tilgange. Her det en afgørende kompetence hos underviserne, at de har lyst, mod og vilje til at eksperimentere og bidrage med en nødvendig anderledes tilgang – og at der er tid og rum til det på skoler og uddannelsessteder. 

– Specialpædagogik er almindeligvis ekstremt individualiseret og altså rettet mod den enkeltes individuelle læringsprocesser. På de skoler og uddannelsessteder er undervisning og læring noget socialt og noget meget synligt. Det er en tydelig undervisende og opdragende pædagogik, på den gode måde, hele vejen rundt. Både på værkstedet, i bofællesskabet og på skolen som helhed. Undervisning og opdragelse er praktisk, konkret og foregår i pædagogisk arrangerede fællesskaber. Her læser de unge ikke først om andres erfaringer men har mulighed for at gøre sig erfaringer i alle de sammenhænge de indgår i, forklarer han videre. 

Pædagogisk god tid 

Han understreger, at god tid er en anden vigtig faktor. Ikke forstået som ”vi når det nok engang”, men som pædagogisk god tid. 

– God uddannelse kræver god tid. Ikke god tid som i ”at lade stå til”, men som noget hvor der er den nødvendige tid til at lære. God tid i pædagogisk forstand er en langsom tid, der gør det muligt at veksle mellem at give sig god tid i nogle situationer og i andre situationer at have travlt, at skulle levere noget færdigt  til en bestemt tid. Fx når køkkenværkstedet skal have maden klar til et præcist tidspunkt, eller at lastbilen er på trapperne for at hente ordren på smedeværkstedet. Alle arrangementer på skoler og uddannelser, værksted, bolig, fritid etc., ser ud til at veksle mellem god tid og ikke god tid. Måske er god tid i virkeligheden det pædagogiske særkende ved skolerne og uddannelsesstederne, fortæller han. 

– Og det er en vigtig pointe. God uddannelse handler bl.a. om at anerkende, at det at lære er en krøllet affære, der ikke kan strækkes ud til et skarptskårent lineært forløb. Det er noget af det, som jeg mener er blevet glemt i det ordinære skole- og uddannelsessystem. Man vil så gøre læring til noget lineært, hvor alt skal måles og vejes, men hvordan har man for eksempel tænkt sig at lave pædagogisk ansvarlig inklusion, hvis man samtidig kun er opmærksom på det, der kan måles og vejes. Det hænger ikke sammen. 

Gentagelsens betydning 

– Til god tid hører også mulighed for gentagelse og øvelse. Og måske kunne den fælles pædagogiske overskrift for skoler og uddannelsessteder i Ligeværd være gentagelsens pædagogik, siger han videre. 

Han forklarer, at vi lever i en tid, hvor man kun vil taler om det nye, innovative og unikke, mens gentagelsen er blevet gjort synonym med terperi, udenadslære og sort skole. Men det er gentagelsen, der gør det muligt for eleverne at lære og blive bedre. Uden gentagelse er det svært, måske endda umuligt at blive bedre. 

– God tid i pædagogisk forstand indebærer tid til systematisk at gentage ting og opleve, at man bliver bedre og bedre. Gennem gentagelsen gør man sine erfaringer, øver og lærer. Gentagelsen er en fuldgyldig del af læringen. Det er måske et andet særkende for Ligeværds skoler og uddannelsessteder, men det er ikke i særlig høj grad italesat, hvordan man tilrettelægger en undervisning og pædagogik, så der god pædagogisk tid til gentagelsen. 

Ud at erobre dagsordenen 

– Skoler og uddannelsessteder skal erobre undervisningsdagsordenen med det de kan og gør. Det har de ikke været gode nok til at fortælle omverdenen om. Det er altså ikke bare noget med mere praktisk undervisning og mindre teori. Der er mere i jeres pædagogiske praksis end det. Skoler og uddannelsessteder skal ikke kun fortælle at de unge er glade for at være der. De skal i langt højere grad fortælle om hvordan de unge lærer og danner sig på skoler og uddannelsessteder. Andre dele af undervisningssektoren har meget at lære af skoler og uddannelsessteder. 

– Det interessante er, hvordan der pædagogisk arbejdes med elevernes lærings- og dannelsesprocesser. Der skal vi ind og erobre undervisningsbegrebet. Og noget af budskabet er vigtigheden af det sociale fællesskab, pædagogisk god tid og gentagelsens vigtighed. 

Leo Komischke-Konnerups empiriske undersøgelser blev afsluttet i foråret 2015. Han er nu ved at analysere sine mange observationer og er for alvor på vej til at påbegynde skrivefasen. 

Leo Komischke-Konnerups observationer omfatter en forundersøgelse på 30 skoler og uddannelsessteder og længerevarende undersøgelse på PMU i Sindal og Tolne Efterskole. 

Oktober 2017