helene

Arbejdet for en plads i handicaprådet begynder nu

Af

Vil du gøre en forskel for unge med særlige behov? Så stil op til dit lokale handicapråd, lyder opfordringen fra Lars Pedersen, der repræsenterer Ligeværd i Aarhus. Og begynd allerede nu at gøre benarbejdet for at sikre dig en af de attraktive pladser.

Det kræver et særligt blik at få øje på dem. De børn, unge og voksne med særlige behov, som hører til i Ligeværd.

Men for Lars Pedersen er de i centrum. I tre år har han siddet i handicaprådet i Aarhus Kommune som repræsentant for Ligeværd. Og det er vigtigt, at Ligeværd er repræsenteret i de kommunale handicapråd, mener han. For uden Ligeværd mangler der et blik for de børn, unge og voksne, som ofte falder ned imellem to stole, fordi de kan fremstå for gode til at klare sig selv, men er for dårlige til at klare sig uden hjælp.

”Vores område er ikke automatisk en del af handicaprådene. Det er typisk DH (Danske Handicaporganisationer, red.), der fylder mest. I Aarhus fik Ligeværd så den sidste plads, og den har jeg forsøgt at udfylde,” siger han.

Sådan får du en plads i rådet

I dag er Ligeværd repræsenteret i handicapråd i syv kommuner landet over.

Men vejen til handicaprådene kan være svær for Ligeværds repræsentanter, fordi Ligeværd ikke er medlem af DH. Rådene består nemlig af lige dele repræsentanter udpeget af DH og kommunalt udpegede repræsentanter.

Derudover bliver der i de fleste kommuner udpeget et eller flere ekstra mandater, som typisk tildeles organisationer uden for DH. Kommunerne organiserer de ekstra mandater forskelligt, men muligheden ligger i at gå efter dem. Det er sådan et mandat, Lars Pedersen sidder på.

Og vil man have fingre i det, kan det være en god ide at begynde på benarbejdet allerede i dag, mener han.

”Det er nu, man skal begynde. Skriv til de politikere, der sidder i dit lokale handicapråd, og fortæl, hvem du er. Gør det klart for dem, hvorfor Ligeværd har noget vigtigt at byde på. Ellers er der måske andre, der løber med pladsen.”

I de fleste kommuner er det kommunalbestyrelsen, der udpeger det ekstra medlem på baggrund af indstillinger og i tæt dialog med DH. Det kan derfor være en god ide også at række ud til lokale repræsentanterne fra DH, fortæller han.

”DH fylder jo meget i rådene, og i nogle kommuner kan det ligefrem være dem, der indstiller det sidste mandat. Så tag kontakt til dem og vis, at du gerne vil samarbejde,” siger han.

Samarbejde frem for modstand

Netop samarbejdet med DH er afgørende for at kunne gøre en forskel som repræsentant for Ligeværd. Sådan har det i hvert fald været for Lars Pedersen.

”Vi bliver jo hørt i alle sager, men tyngden handler meget om, hvordan man arbejder i rådet. Jeg har et godt samarbejde med DH i Aarhus og bliver inviteret med til deres formøder. Det gør en stor forskel,” siger han.

Derfor er det også vigtigt at have respekt for de mange forskelligartede synspunkter i et handicapråd, mener Lars Pedersen. Som repræsentant for Ligeværd har han gjort en dyd ud af at lægge energi i de vigtige sager og give plads, når en dagsorden falder uden for Ligeværds kerneområder.

“Nogle gange må man erkende, at lige nu er der andre sager, der er vigtigere. Og så må vi rykke vores dagsorden lidt ned. Det handler om at tage del i fællesskabet og have blik for helheden,” siger han.

At sætte unge på dagsordenen

Gennem hele sit arbejdsliv har Lars Pedersen arbejdet med unge med særlige behov. Som leder i Aarhus Kommunes vejledningstilbud, som ambassadør for Ligeværd og som bestyrelsesmedlem i Ligeværd Forældre & Netværk.

Hvis han skal pege på noget, som han har forsøgt at bringe ind i handicaprådet, så er det mulighederne i at arbejde progressivt med stu-elevernes overgang til beskæftigelse.

”STU bliver stadig ikke regnet som en ligeværdig ungdomsuddannelse. Men for de unge, der ikke passer ind i de traditionelle kasser, er det en livsændrende mulighed.”

”Det har været vigtigt for mig at sige, at vi med den rette indsats kan øge beskæftigelsesgraden for vores unge betragteligt, uden at det vælter kommunens økonomi. Det er godt for den unge, men det er også godt for kommunens økonomi,” siger han.

Og den økonomi, der ligger i at lave de rette indsatser, har Lars Pedersen også sat fokus på i forhold til andre livsfaser.

”Vi bruger to milliarder om året på forældre, der må være hjemme, fordi deres børn ikke kan være i skolen. Kunne vi ikke gøre det bedre?” spørger han og peger på, at de penge kunne kanaliseres over i en skole, der passer til de børn, det handler om.

Et talerør – et samarbejdsrum

Skaber det konkrete forandringer at sidde i handicaprådene?

Det tror Lars Pedersen på, selvom det kan være svært at pege på, hvor der blev rykket et komma i byrådets vedtagelser.

”Men vi er jo høringspartner på alt. Og jeg oplever, at både politikere og embedsmændene i rådet lytter til os, og tager det, vi siger, med videre,” siger han.

Derfor opfordrer Lars Pedersen til at stille op, når efteråret bringer nye konstitueringer i landets handicapråd. Hvis man har mod på det, kan man gøre en forskel.

”Det handler om at blive ved med at tale de unges sag der, hvor det giver mening. Nogle gange bliver det grebet, andre gange ikke. Men man skal blive ved,” siger han.

Og det gør Lars Pedersen. For ham er arbejdet for Ligeværds målgruppe langt fra slut. Får han muligheden, så fortsætter han arbejdet med at rette kommunalbestyrelsens blik hen imod dem, det kan være sværest at få øje på.

FAQ om Handicapråd

Hvad er et handicapråd?
Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen i spørgsmål om mennesker med handicap og er høringspart i relevante sager.

Hvem sidder i rådet?
Rådene består typisk af:

  • Halvdelen udpeget af Danske Handicaporganisationer (DH)
  • Halvdelen udpeget af kommunen
    Nogle kommuner udpeger desuden et eller flere ekstra medlemmer uden for DH.

Hvordan får man en plads?
▪ Kontakt kommunens sekretariat for handicaprådet og hør, hvornår nye medlemmer udpeges
▪ Vis interesse over for lokalpolitikere og DH’s repræsentanter – de kan have indflydelse på udpegningen
▪ Beskriv tydeligt, hvad du og Ligeværd kan bidrage med

Hvornår vælges medlemmer?
Medlemmer udpeges typisk i forbindelse med kommunalvalget og konstitueringen, men der kan også ske udskiftninger løbende.

Hvem kan stille op?
Alle med viden om eller interesse for handicapområdet – særligt repræsentanter for organisationer, forældre, pårørende eller personer med handicap.

Brug for vejledning?

Kontakt Ligeværds sekretariat for at få vejledning til at tage næste skridt.

Børn er ikke “pisse dårligt opdragede” – de har brug for støtte og fællesskab

Af

Undervisningsministerens udmelding om en ny diagnose, PDO – “Pisse Dårligt Opdragede” – har sat sindene i kog. Og med god grund. Når børn, der kæmper i skolen, beskrives på den måde, risikerer vi at gøre sproget til et våben mod de mest sårbare. Og at lægge endnu en byrde på skuldrene af de forældre, der kæmper for, at deres børn skal have en hverdag, hvor de kan trives i skolen.

I Ligeværd møder vi næsten dagligt børn og unge i fare for skoleeksklusion, hvis udfordringer bunder i alt fra autisme og ADHD til traumer og mistrivsel. For dem er det ikke et spørgsmål om opdragelse, men om hvordan skolen møder deres behov. Men børns udfordringer viser sig sjældent entydigt, og derfor rammer ministerens provokerende kynisme en masse børn, som er i problemer i skolen.

Dilemmaet mellem individualitet og fællesskab

Som jeg læser ministerens ærinde, så handler det om forholdet mellem individualitet og fællesskab. Og indrømmet: Her står vi som samfund overfor et vanskeligt dilemma: Hvordan skaber vi plads til den individuelle mangfoldighed og gode trygge fællesskaber?

På den ene side har hvert barn ret til at blive set, forstået og støttet ud fra sine særlige forudsætninger. På den anden side har fællesskabet i klassen brug for rammer og ro for at kunne fungere. Hvis vi fokuserer ensidigt på individet, risikerer vi at opløse fællesskabet. Og hvis vi kun taler om fællesskabets krav, risikerer vi at mase børn med særlige forudsætninger ind i sammenhænge, de ikke magter.

Den svære opgave er at balancere – så fællesskabet bliver meningsfuldt netop fordi der er plads til forskellighed.

Voksnes ansvar for børnefællesskaber

Forskning i inklusion viser, at stærke relationer, tillidsfulde voksne og et anerkendende læringsmiljø er afgørende for den balance. Når lærere og pædagoger har tid og redskaber til at se både individet og gruppen, opstår et fællesskab, hvor børn lærer at leve med forskellighed.

Det kræver investeringer i skolen, ikke slogans der udskammer børn. Der er i hvert fald mig bekendt ingen forskningsmæssigt belæg for, at magt og udskamning skaber bedre og tryggere fællesskaber. Så det skulle man måske holde sig for god til som minister.

I stedet for at tale om børn som “pisse dårligt opdragede” må vi som voksne tage ansvar for at skabe de rammer, hvor individualitet og fællesskab kan berige hinanden. Det er nøglen til en inkluderende folkeskole, hvor alle børn får mulighed for at høre til.

Læs også Når systemet svigter børn med særlige behov

Ungeløftet: Joballiancen arbejder allerede på den måde, vi ønsker at møde de unge

Af

Joballiancen er en af de effektfulde indsatser, som kan bidrage til at indfri Ungeløftets målsætninger. Det blev tydeligt, da Ungeløftet gæstede Joballiancens netværk, hvor 12 eksisterende og potentielle partnere i Joballiancen mødte op.

”Der er stort overlap mellem den måde, vi i Ungeløftet ønsker at gå til de unge på, og den måde, Joballiancen arbejder med dem.”

Sådan lød det klare budskab, da Rebecca Holmberg Jensen, medlem af Ungeløftets sekretariat, gik på scenen og præsenterede Ungeløftet for medlemmerne af Joballiancens netværk for uddannelsessteder mandag den 8. september.

”Joballiancen har allerede et vidt forgrenet netværk til virksomheder og kommuner og samarbejder om en målgruppe, som er kompleks og har brug for et solidt skub i ryggen. Det er helt oplagt, at tænke de partnerskaber ind i Ungeløftet, hvor partnerskaber og ambitionen om at inddrage alle relevante kræfter er central” siger hun.

Gevinst for kommuner

Med Joballiancen kommer over 80% videre i beskæftigelse. Den dokumentation vækker kommunernes interesse og skaber grobund for samarbejde, fortæller Claus Tobler, direktør for Erhvervsskolen Vestjylland.

Han er en af dem, der allerede har haft succes med at implementere Joballiancen. Ifølge ham er Joballiancen ikke kun en gevinst for kommunerne og de unge, men også for skolen selv.

”Det har helt klart været en gevinst, at vi har organiseret os anderledes i forhold til den virksomhedsrettede indsats. Det betyder, at vi kan målrette vores indsatser langt bedre efter det, kommunerne efterspørger, når de skal have unge ud i virksomhederne.”

Claus Tobler efterfulgte Rebecca Holmberg Jensen på scenen, hvor han fortalte om de strategiske overvejelser i forbindelse med implementering af modellen.

”Noget af det vigtigste er at få et strategisk fokus: Passer Joballiancen ind i organisationens overordnede strategi? Hvis ikke bør man starte der. Det handler om at skabe de rette rammer og have en forretningsplan for, hvordan man vil nå i mål,” siger han.

Systemet klistrer

Ungeløftet er sat i verden for at få de 45.000 unge, som står uden for arbejdsmarkedet, med i fællesskabet. For systemet klistrer, som Rebecca Holmberg Jensen siger fra scenen. Når først de unge er kommet på offentlig forsørgelse, så er det svært at komme ud igen.

Hun var kommet til Aarhus for at lære, hvordan Joballiancen lykkes så godt, og den åbenhed er ny, men meget velkommen, fortæller Esben Kullberg, Ligeværds direktør.

Han er dog bekymret for, at kommunerne har fået alle pengene til at indfri Ungeløftets målsætninger. For hvordan sørger vi for, at kommunerne bruger pengene på de mest effektfulde indsatser?

”Det kan være en barriere. Ungeløftet bliver nødt til at løfte de indsatser frem, som har en ekstraordinær effekt, hvis deres målsætning skal lykkes,” siger han.

Temadagen samlede flere repræsentanter fra 12 eksisterende og potentielle partnere i Joballiancen til dialogen med Ungeløftet. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet har bevilget midler til at implementere indsatsen i nye partnerskaber mellem stu-steder, kommuner og virksomheder frem til 2028.

Læs mere om Joballiancen

10. september 2025

Ligeværds rådgivning LigeLinie har fået RådgivningsDanmarks kvalitetsstempel

Af
Ligeværds rådgivning Ligelinie har fået RådgivningsDanmarks kvalitetsstempel

Ligeværds rådgivning Ligelinie har fået RådgivningsDanmarks kvalitetsstempel. Det betyder, at rådgivningen har været igennem en vurdering af, hvorvidt tilbuddet lever op til en række fælles standarder for kvalitet i gratis, sociale rådgivningstilbud. I løbet af processen er vi blevet målt på en række kriterier inden for temaer som faglig tilgang og metode, kompetencer, ledelse, etik og lovgivning. Derfor er vi meget stolte af, at vi har fået kvalitetsstemplet.

Det viser både vores brugere og samarbejdspartnere, at vi leverer rådgivning af høj kvalitet til unge og voksne med særlige behov samt forældre til børn, unge og voksne med særlige behov.

Akkrediteringen udføres af RådgivningsDanmark, som er brancheforening for de almennyttige organisationer, der tilbyder gratis, social rådgivning.

Foreningens vision er, at rådgivning til mennesker i svære livssituationer skal være let tilgængelig og af højeste kvalitet.  I Danmark findes der ingen anden regulering eller minimumskrav til disse gratis, sociale rådgivningstilbud, som tusindvis af mennesker kontakter hver dag.

Derfor er kvalitetsstemplet det eneste pejlemærke som rådssøgende kan bruge til at sikre sig, at de modtager rådgivning af ordentlig kvalitet.   Selvom vi nu har fået kvalitetsstemplet, stopper arbejdet med at løfte og sikre kvaliteten i vores rådgivning ikke her. Vi holder fokus på kvaliteten og om tre år skal vi igen igennem akkrediteringsprocessen.

Læs mere om akkrediteringsprocessen

Bliv frivillig facilitator og gør en forskel

Af

Nu kan du blive frivillig facilitator i et meningsfuldt forældrenetværk.

Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi sammen skaber inspirations- og netværksmøder for forældre til børn og unge med særlige behov.

Du deltager i et kort kursusforløb, der klæder dig på til at:

  • Planlægge og afholde netværksmøder i dit lokalområde.
  • Facilitere tillidsfulde samtaler med forældre, som ofte oplever et stort pres og behov for fællesskab. Her kan du glæde dig til et spændende webinar med Rikke Winckler med Forældresparring.dk.

Hvem kan blive frivillig facilitator?

Du kan blive frivillig facilitator, hvis:

  • Du har personlig erfaring med målgruppen – fx som forælder, bedsteforælder, ven eller fagperson.
  • Du har lyst til at gøre en forskel for nogen, du holder af og er måske nysgerrig på, hvordan man kan hjælpe uden at trænge sig på – eller lyst til som professionel at gøre noget ekstra ud over dit job.
  • Du har tid og vilje til at lytte, støtte og skabe rum for, at forældrene kan få et fællesskab med andre forældre.
  • Du har selv indflydelse på, hvor meget, med hvad og hvornår du engagerer dig.

Og hvad får du så ud af det?

  • Du bliver del af et meningsfuldt fællesskab og får mulighed for at gøre en forskel for andre.
  • Du modtager gratis kursus med inspiration og værktøjer til facilitering og mødeledelse.
  • Du får erfaring med at skabe trygge, rummelige fællesskaber. Og indblik i, hvad forældre kæmper med, og hvordan du kan støtte.
  • Du bliver en del af en landsdækkende indsats støttet af Social- og boligstyrelsen.
LÆS MERE OG TILMELD DIG HER

Tovholder søges til Unge For Ligeværds klub i Aarhus

Af
Tovholder søges til Unge For Ligeværds klub i Aarhus

Tovholder søges til Unge For Ligeværds klub i Aarhus

Vi søger en ny tovholder til vores fantastiske klub i Aarhus. Så har du lyst til at hjælpe unge med særlige behov med at få et aktivt fritidsliv, komme ud af ensomheden og blive en del af et fællesskab, så søg stillingen som tovholder hos os.

Unge For Ligeværd klub 8000C er et lokalt klubtilbud, som er en del af den landsdækkende organisation Ligeværd. Klubben holder åbent hver mandag aften mellem kl. 19-21, hvor tovholder og frivillige deltager og faciliterer rammerne. Klubaftenerne er for unge med særlige behov. De unge er alle over 18 år. Læs mere om Unge For Ligeværd her

Dine opgaver som tovholder

Som tovholder er din primære opgave at sikre klubbens drift, så klubtilbuddet består, og at medlemmerne og de frivillige føler sig godt tilpas. Du vil, i tæt samarbejde med klubbens frivillige og bestyrelse, stå for at sikre, at aktiviteterne på klubaftnerne matcher medlemmernes ønsker og behov. Klubbens bestyrelse består af demokratisk valgte medlemmer. Dine opgaver vil derudover være:

  • Planlægge samt afholde klubaftnerne sammen med de unge og frivillige
  • Planlægge samt afholde generalforsamling og bestyrelsesmøder for klubben hver 3. måned
  • Rekruttere nye frivillige til klubben
  • Være ansvarlig for klubbens mail og telefon samt være kontaktperson for sekretariatet i Ligeværd
  • Være ansvarlig for klubbens økonomi og administrative opgaver, herunder søge midler til klubbens drift

Klubbens nuværende tovholder fortsætter i klubben som frivillig og du har derfor mulighed for kvalificeret oplæring og sparring, så du kan blive den absolut bedste til jobbet!

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Du kommer til at gøre en stor forskel for nogle skønne unge mennesker
  • Du bliver en del af en dedikeret organisation og tovholder på et lokalt klubtilbud, som du i stor grad kan være med til at påvirke
  • Du bliver en del af et lokalt og landsdækkende skønt fællesskab
  • Du får mulighed for gratis at deltage i nogle af Ligeværds kurser og/eller på Ligeværds konferencer
  • Du opnår erfaring med hhv. foreningsarbejde og arbejde med unge med særlige behov

Det er dig vi står og mangler, hvis

  • Du er minimum 20 år og tør tage selvstændigt ansvar
  • Du kan lide at arbejde med mennesker og kaste dig ud i nye udfordringer og opgaver
  • Du er stabil i dit fremmøde, så de unge får deres klubaften
  • Du har kendskab til og forståelse for budgetter og regnskaber (eller lyst til at få det)

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på ca. 17 timer om måneden, og lønnen er 2.933,28 kr. + feriepenge.

Vi vender løbende tilbage på ansøgninger og stillingen er med opstart hurtigst muligt. Da ansøgningsperioden løber over sommerferien, kan der dog være lidt længere svartid.

 

Har ovenstående vakt din interesse, så send din ansøgning samt CV til UFL.klub8000c@gmail.com

Har du spørgsmål er du også meget velkommen til at skrive til ovennævnte adresse.

 

De bedste hilsner

Tovholder Jannie Dirksen
UFL-klubben i Aarhus

 

Download stillingsopslaget som pdf