Nyheder

Ligeværd søger en journalist med ansvar for podcast, webinar og presse

Af

Ligeværd søger en journalist med ansvar for podcast, webinar og presse

 – med sans for stemmer, fællesskaber og forandring

Der er historier, der ikke råber højest; men som betyder mest.
Dem arbejder vi med i Ligeværd.

Vi søger en journalist, der kan give stemme til børn, unge og voksne med særlige behov og deres familier, og som mestrer både det talte og det skrevne ord.

Din kerneopgave bliver at udvikle og producere podcasts og webinarer. Og samtidig skal du hjælpe os med at få vores historier ud i medierne.

Erfaring som journalist på et medie eller som pressemedarbejder i en organisation vil derfor være et plus.

 

Dine opgaver

Du bliver en central del af Ligeværds kommunikation og organisationsudvikling. Dine opgaver spænder bredt, men hænger sammen:

  • Udvikle og producere podcasts og webinarer
    Ligeværd rummer mange historier og gemmer på meget viden om et lille område. Du skal stå i spidsen for udviklingen af podcast- og webinar-koncepter fra idé til optagelse, redigering og publicering.
  • Arbejde med presse, PR og opinionsstof
    Vi har mange historier og perspektiver, som fortjener større gennemslag. Du skal være med til at bringe dem i spil i nutidens medievirkelighed – gennem pressearbejde, pitch, debatindlæg og strategisk formidling.
  • Bidrage til et løbende digitalt udgivelsesflow
    Ligeværd udgiver i dag et fysisk magasin to gange om året. Men vi skal også publicere mere aktuelt og i et højere tempo. Med afsæt i podcastproduktionen skal du være med til at udvikle formater og publiceringsrytmer, der passer til en moderne virkelighed.
  • Bidrage til Ligeværds samlede kommunikation
    Du samarbejder med vores kommunikationsansvarlige samt vores fællesskabsudvikler om at få indholdet ud og genbruge det på tværs af kanaler, så Ligeværds holdninger, indsatser og værdier bliver relevante og tydelige for medlemmer, interessenter, politikere og beslutningstagere.
  • Arbejde tæt sammen med fællesskabsudvikleren
    Kommunikation er ikke kun noget, der udsendes. Det er også noget, der skaber deltagelse. Du bliver en tæt makker med vores nye fællesskabsudvikler og er med til at bruge journalistik og formidling som drivkraft for engagement, følgeskab og nye fællesskaber.
  • Understøtte den politiske interessevaretagelse
    Stillingen ligger tæt på Ligeværds politiske arbejde. Erfaring med eller interesse for politisk journalistik, civilsamfund og interessevaretagelse er derfor en klar fordel.

 

Hvem er du?

Du er journalist i faglighed, metode og selvforståelse. Og så genkender du dig selv i flere af disse beskrivelser:

  • Du har erfaring med eller stærk interesse for podcast- og webinarproduktion
  • Du kan både være vært og få produktionen til at spille – teknisk og redaktionelt
  • Du har erfaring med pressearbejde og pitch til medier
  • Du er en meget sikker skribent, der kan formidle komplekst stof klart, præcist og levende
  • Du arbejder struktureret, men tænker kreativt i formater, vinkler og fortællinger
  • Du har blik for, hvordan journalistik kan skabe forandring og ikke bare opmærksomhed
  • Du trives i et tæt, tillidsfuldt arbejdsfællesskab, hvor man deler viden og løfter i flok
  • Du motiveres af civilsamfundets rolle og af at arbejde for en sag, der betyder noget for andre end dig selv

 

Hvorfor Ligeværd?

Ligeværd er i gang med en ambitiøs organisationsudviklingsproces. Vi arbejder målrettet med at styrke vores kommunikation, fællesskaber og politiske gennemslagskraft, og denne stilling er en vigtig del af den bevægelse.

 

Hos os får du:

  • Stor faglig frihed og tillid
  • Stor personlig frihed under ansvar
  • Et godt kollegaskab blandt 14 gode mennesker centralt i Aarhus
  • Stort kreativt spillerum og gode muligheder for at præge både formater, indhold og retning i dit arbejde
  • Et tæt samarbejde med to kommunikationskollegaer
  • Et arbejdsfællesskab præget af engagement, ordentlighed og høj faglighed
  • En hverdag, hvor journalistik ikke er et middel i sig selv, men et redskab til at skabe ligeværd

 

Praktisk

Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat snarest.

Arbejdssted er Evald Krogs Gade 14, 8000 Aarhus C, med mulighed for fleksibilitet.

 

Ansøgning og CV sendes til gitte@ligevaerd.dk senest 18. marts kl. 12.00

 

Samtaler: 1. samtale afholdes d. 23. marts. Hvis du går videre til 2. samtale d. 27. marts, vil du få en opgave, du skal løse, og du skal medbringe portfolio med udvalgte kommunikationsprodukter.

 

Eventuelle spørgsmål

Direktør Esben Kullberg, esben@ligevaerd.dk, 24972718

Journalist og fællesskabsudvikler Lasse Mors, lasse@ligevaerd.dk, 22560117

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobcentrene nedlægges. Unge med særlige behov risikerer at betale prisen

Af

Mens kommunerne omorganiserer beskæftigelsesindsatserne, nedlægger jobcentre og fyrer medarbejdere, er spørgsmålet, hvem der tager ansvar for de unge, der har brug for mest støtte.

Hvis man arbejder med beskæftigelsesindsatser for udsatte unge, er det tydeligt, at kommunerne er i gang med den største omstilling af beskæftigelsesindsatsen i årtier. Der skal spares omkring 3 mia. kr. årligt, og op mod hver fjerde jobcentermedarbejder vil antageligt forsvinde. Allerede nu melder faglige organisationer og kommunale ledelser om usikkerhed, omorganiseringer og fyringer, og advarslerne lyder på, at de mest sårbare borgere risikerer at blive tabt i overgangsfasen.

Beskæftigelsesministeren har åbent erkendt, at reformen vil føre til færre ansatte i systemet, fordi “der bliver færre opgaver”. Men flere arbejdsmarkedsforskere peger på, at besparelser i den størrelsesorden næppe kan gennemføres uden konsekvenser for kvaliteten af indsatsen. Særligt borgere, der har behov for tæt, sammenhængende og langvarig støtte, kan blive ramt hårdt.

“Besparelserne rammer nogle af de mest sårbare, altså dem der har allermest brug for en hjælpende hånd fra jobcentret. De risikerer at blive ladt i stikken,” har arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard udtalt til Akademikerbladet i en artikel fra februar 2025.

Også Kommunernes Landsforening har advaret om konsekvenserne. “Vi frygter, at det i allerhøjeste grad vil ramme dem, der har mest brug for en tæt og håndholdt hjælp. Det vil give bagslag og en mindre værdig indsats for især de udsatte,” sagde Steen Christiansen, Albertslunds borgmester og formand for KL’s Arbejdsmarkedsudvalg, i forbindelse med aftalen om reformen.

 

Ressourceforløb forsvinder – ansvaret placeres lokalt

Fra 1. februar 2026 ophæves ressourceforløbsordningen. Dermed forsvinder den sidste nationalt definerede ramme for langvarige, tværfaglige beskæftigelsesforløb for borgere med komplekse problemer. Fremover bliver det alene op til den enkelte kommune at vurdere, hvordan indsatsen for borgere, der tidligere ville have været i målgruppen for ressourceforløb, skal tilrettelægges.

Reformen indebærer, at kommunerne fortsat kan sammensætte tværfaglige indsatser på tværs af beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet, men uden en fælles struktur, forpligtelse eller national ramme. I en periode præget af besparelser, personalereduktioner og organisatorisk omstilling øger det risikoen for mere fragmenterede og kortsigtede forløb.

Ophævelsen ændrer ikke kriterierne for førtidspension, men kravet om, at arbejdsevnen først skal være afprøvet i et ressourceforløb, bortfalder. Det stiller samtidig større krav til kommunernes dokumentation, faglige vurderinger og evne til at sikre sammenhæng, og det netop i en tid, hvor kapaciteten er under pres.

 

Unge med særlige behov i risikozonen

I Ligeværd er bekymringen især rettet mod unge med særlige behov, som i forvejen står på kanten af arbejdsmarkedet, og som meget sjældent profiterer af standardiserede beskæftigelsesforløb. For denne gruppe er kontinuitet, relationer og koordination mellem uddannelse, social støtte og beskæftigelse afgørende.

Tallene er i forvejen alarmerende. I 2022 var kun omkring 19 procent af unge, der havde afsluttet en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu), i job eller uddannelse et år efter. Uden målrettet og vedvarende opfølgning risikerer mange i stedet langvarige forløb på offentlig forsørgelse.

Netop derfor har Reformkommissionen tidligere peget på civilsamfundets rolle som en del af løsningen. “De gange hvor kommuner laver et systematisk samarbejde med civilsamfundsorganisationer om at få unge i job, så flytter det meget mere,” har Nina Smith, formand for Reformkommissionen, sagt i et interview med magasinet Ligeværd. (Læs interviewet her).

 

Dokumenterede løsninger findes, men kommunerne tøver

Et konkret eksempel er Joballiancen, et samarbejde mellem civilsamfund, kommuner og virksomheder, der har udviklet en særligt tilrettelagt beskæftigelsesindsats for unge med særlige behov i overgangen fra stu til arbejdsmarkedet. Evalueringer viser, at over 80 procent af deltagerne kom i job eller uddannelse. Det er et markant brud med de generelle statistikker for målgruppen. Samtidig peger økonomiske analyser på, at indsatsen kan give en offentlig nettogevinst allerede på kort sigt.

I et system, hvor ressourceforløb ikke længere findes, kan sådanne indsatser reelt fungere som den struktur, der ellers risikerer at forsvinde: langvarig støtte, stabile relationer og tæt samspil mellem borger, kommune og arbejdsmarked.

Alligevel er det Ligeværds aktuelle erfaring, at kommunerne i meget begrænset omfang har kapacitet eller overskud til at indgå i nye samarbejder netop nu. Omstillingen fylder alt.

 

Omstilling må ikke blive stilstand

Det er forståeligt, at kommunerne er pressede. Men risikoen er, at reformperioden udvikler sig til et vakuum, hvor nye løsninger sættes på pause, og hvor unge med særlige behov bliver de usynlige tabere.

Når beskæftigelsesindsatsen alligevel skal gentænkes, bør blikket løftes mod de veldokumenterede civilsamfundsindsatser, der allerede leverer resultater for borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Ligeværds appel til kommunale ledere og lokalpolitikere er derfor klar: Når beskæftigelsesindsatsen alligevel skal gentænkes, bør blikket løftes mod de veldokumenterede civilsamfundsindsatser, der allerede leverer resultater for borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Omstilling må ikke blive ensbetydende med stilstand. Tværtimod kan den blive et afsæt for klogere samarbejder, mere sammenhængende forløb og en beskæftigelsesindsats, der også i praksis lever op til ambitionerne om værdighed. Også for dem, der har sværest ved at råbe op.

Februar 2026

Vil du være med til at skabe noget stort?

Af

VI SØGER DIG, der har personlig erfaring med unge med særlige behov.

Du ligger inde med en helt særlig viden og erfaring, som du kan bruge til at være medskaber af to landsdækkende arrangementer for unge og voksne med særlige behov. Arrangementer, som styrker deres følelse af at være med i et fællesskab. Det bliver STORE arrangementer, som får STOR betydning for en masse unge og voksne og du får STOR grad af medbestemmelse.

OPGAVEN VI SKAL LØSE I FÆLLESSKAB

Du bliver en del af en landsdækkende gruppe, hvor du sammen med 4 andre frivillige og en projektleder fra Unge For Ligeværds sekretariatet skal skabe to landsdækkende arrangementer. Datoerne er ikke fastlagt, men der skal være et i foråret og et i efteråret 2026.

DU KAN BLIVE EN DEL AF GRUPPEN, HVIS DU

  • har personlig erfaring med målgruppen (f. eks. forælder eller en anden pårørende, fagperson eller ven).
  • har lyst til at være medskaber på arrangementerne, der skal understøtte, at deltagerne får venner og bliver en del af et fællesskab.
  • har tid til og mod på at gennemføre de to planlagte arrangementer.

SOM MEDSKABER PÅ ARRANGEMENTERNE FÅR DU

  • ny viden, inspiration og værktøjer til at løse opgaven og løbende sparring med de andre i gruppen af frivillige.
  • erfaring med at skabe trygge, rummelige fællesskaber og landsdækkende aktiviteter for voksne og unge med særlige behov.
  • mulighed for at deltage i nogle af Ligeværds kurser, webinarer konferencer.

SÅDAN BLIVER PROCESSEN

Vil du være med til at skabe de landsdækkende arrangementer, så er første skridt at kontakt projektleder Line Wohlstrand på 22 34 31 13 eller line@ligevaerd.dk. Hun kan fortælle dig mere om projektet og målgruppen.

Kommer I frem til, at du bliver en del af gruppen, så er der to online møder, du skal deltage i, hvor du også møder andre frivillige.

1. MØDE

På dette møde hører du mere om Unge For Ligeværd, selve opgaven og den videre proces.

2. MØDE

Dette møde bliver et kursus med andre frivillige fra Unge For Ligeværd klubberne rundt i landet. Her får du konkrete værktøjer og viden om den gode samtale og redskaber hertil.

LIDT MERE OM HVAD DER FORVENTES AF DIG

  • Du skal kunne afsætte en weekend i foråret og en i efteråret til at deltage i de to arrangementer.
  • Du skal kunne deltage i 1-2 online møder om måneden sammen med tovholdergruppen. (Der er ingen møder i juli).
  • Du har mod på at kontakte de lokale UFL-klubber og få indblik i medlemmernes behov og ønsker til arrangementerne.
  • Du har lyst til at bidrage til at skabe et trygt, anerkendende og tillidsfuldt fællesskab for deltagerne, der ofte har prøvet at stå uden for fællesskabet.

HVEM ER UNGE FOR LIGEVÆRD

Unge For Ligeværd er en forening for unge og voksne med særlige behov over 18 år. Foreningen har lokale foreninger 24 steder i landet. Hver lokalforening driver en Unge For Ligeværd klub (UFL-klub) for medlemmerne, hvor de mødes og bliver en del af et lokalt fællesskab.

NYSGERRIG?

Så kontakt projektleder Line Wohlstrand på 2234 3113 eller line@ligevaerd.dk.

Læs mere om foreningen på ligevaerd.dk/UFL

 

Download beskrivelsen ovenfor som pdf “Vil du være med til at skabe noget stort”

 

Børn er ikke “pisse dårligt opdragede” – de har brug for støtte og fællesskab

Af

Undervisningsministerens udmelding om en ny diagnose, PDO – “Pisse Dårligt Opdragede” – har sat sindene i kog. Og med god grund. Når børn, der kæmper i skolen, beskrives på den måde, risikerer vi at gøre sproget til et våben mod de mest sårbare. Og at lægge endnu en byrde på skuldrene af de forældre, der kæmper for, at deres børn skal have en hverdag, hvor de kan trives i skolen.

I Ligeværd møder vi næsten dagligt børn og unge i fare for skoleeksklusion, hvis udfordringer bunder i alt fra autisme og ADHD til traumer og mistrivsel. For dem er det ikke et spørgsmål om opdragelse, men om hvordan skolen møder deres behov. Men børns udfordringer viser sig sjældent entydigt, og derfor rammer ministerens provokerende kynisme en masse børn, som er i problemer i skolen.

Dilemmaet mellem individualitet og fællesskab

Som jeg læser ministerens ærinde, så handler det om forholdet mellem individualitet og fællesskab. Og indrømmet: Her står vi som samfund overfor et vanskeligt dilemma: Hvordan skaber vi plads til den individuelle mangfoldighed og gode trygge fællesskaber?

På den ene side har hvert barn ret til at blive set, forstået og støttet ud fra sine særlige forudsætninger. På den anden side har fællesskabet i klassen brug for rammer og ro for at kunne fungere. Hvis vi fokuserer ensidigt på individet, risikerer vi at opløse fællesskabet. Og hvis vi kun taler om fællesskabets krav, risikerer vi at mase børn med særlige forudsætninger ind i sammenhænge, de ikke magter.

Den svære opgave er at balancere – så fællesskabet bliver meningsfuldt netop fordi der er plads til forskellighed.

Voksnes ansvar for børnefællesskaber

Forskning i inklusion viser, at stærke relationer, tillidsfulde voksne og et anerkendende læringsmiljø er afgørende for den balance. Når lærere og pædagoger har tid og redskaber til at se både individet og gruppen, opstår et fællesskab, hvor børn lærer at leve med forskellighed.

Det kræver investeringer i skolen, ikke slogans der udskammer børn. Der er i hvert fald mig bekendt ingen forskningsmæssigt belæg for, at magt og udskamning skaber bedre og tryggere fællesskaber. Så det skulle man måske holde sig for god til som minister.

I stedet for at tale om børn som “pisse dårligt opdragede” må vi som voksne tage ansvar for at skabe de rammer, hvor individualitet og fællesskab kan berige hinanden. Det er nøglen til en inkluderende folkeskole, hvor alle børn får mulighed for at høre til.

Læs også Når systemet svigter børn med særlige behov

Ungeløftet: Joballiancen arbejder allerede på den måde, vi ønsker at møde de unge

Af

Joballiancen er en af de effektfulde indsatser, som kan bidrage til at indfri Ungeløftets målsætninger. Det blev tydeligt, da Ungeløftet gæstede Joballiancens netværk, hvor 12 eksisterende og potentielle partnere i Joballiancen mødte op.

”Der er stort overlap mellem den måde, vi i Ungeløftet ønsker at gå til de unge på, og den måde, Joballiancen arbejder med dem.”

Sådan lød det klare budskab, da Rebecca Holmberg Jensen, medlem af Ungeløftets sekretariat, gik på scenen og præsenterede Ungeløftet for medlemmerne af Joballiancens netværk for uddannelsessteder mandag den 8. september.

”Joballiancen har allerede et vidt forgrenet netværk til virksomheder og kommuner og samarbejder om en målgruppe, som er kompleks og har brug for et solidt skub i ryggen. Det er helt oplagt, at tænke de partnerskaber ind i Ungeløftet, hvor partnerskaber og ambitionen om at inddrage alle relevante kræfter er central” siger hun.

Gevinst for kommuner

Med Joballiancen kommer over 80% videre i beskæftigelse. Den dokumentation vækker kommunernes interesse og skaber grobund for samarbejde, fortæller Claus Tobler, direktør for Erhvervsskolen Vestjylland.

Han er en af dem, der allerede har haft succes med at implementere Joballiancen. Ifølge ham er Joballiancen ikke kun en gevinst for kommunerne og de unge, men også for skolen selv.

”Det har helt klart været en gevinst, at vi har organiseret os anderledes i forhold til den virksomhedsrettede indsats. Det betyder, at vi kan målrette vores indsatser langt bedre efter det, kommunerne efterspørger, når de skal have unge ud i virksomhederne.”

Claus Tobler efterfulgte Rebecca Holmberg Jensen på scenen, hvor han fortalte om de strategiske overvejelser i forbindelse med implementering af modellen.

”Noget af det vigtigste er at få et strategisk fokus: Passer Joballiancen ind i organisationens overordnede strategi? Hvis ikke bør man starte der. Det handler om at skabe de rette rammer og have en forretningsplan for, hvordan man vil nå i mål,” siger han.

Systemet klistrer

Ungeløftet er sat i verden for at få de 45.000 unge, som står uden for arbejdsmarkedet, med i fællesskabet. For systemet klistrer, som Rebecca Holmberg Jensen siger fra scenen. Når først de unge er kommet på offentlig forsørgelse, så er det svært at komme ud igen.

Hun var kommet til Aarhus for at lære, hvordan Joballiancen lykkes så godt, og den åbenhed er ny, men meget velkommen, fortæller Esben Kullberg, Ligeværds direktør.

Han er dog bekymret for, at kommunerne har fået alle pengene til at indfri Ungeløftets målsætninger. For hvordan sørger vi for, at kommunerne bruger pengene på de mest effektfulde indsatser?

”Det kan være en barriere. Ungeløftet bliver nødt til at løfte de indsatser frem, som har en ekstraordinær effekt, hvis deres målsætning skal lykkes,” siger han.

Temadagen samlede flere repræsentanter fra 12 eksisterende og potentielle partnere i Joballiancen til dialogen med Ungeløftet. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet har bevilget midler til at implementere indsatsen i nye partnerskaber mellem stu-steder, kommuner og virksomheder frem til 2028.

Læs mere om Joballiancen

10. september 2025

Ligeværds rådgivning LigeLinie har fået RådgivningsDanmarks kvalitetsstempel

Af
Ligeværds rådgivning Ligelinie har fået RådgivningsDanmarks kvalitetsstempel

Ligeværds rådgivning Ligelinie har fået RådgivningsDanmarks kvalitetsstempel. Det betyder, at rådgivningen har været igennem en vurdering af, hvorvidt tilbuddet lever op til en række fælles standarder for kvalitet i gratis, sociale rådgivningstilbud. I løbet af processen er vi blevet målt på en række kriterier inden for temaer som faglig tilgang og metode, kompetencer, ledelse, etik og lovgivning. Derfor er vi meget stolte af, at vi har fået kvalitetsstemplet.

Det viser både vores brugere og samarbejdspartnere, at vi leverer rådgivning af høj kvalitet til unge og voksne med særlige behov samt forældre til børn, unge og voksne med særlige behov.

Akkrediteringen udføres af RådgivningsDanmark, som er brancheforening for de almennyttige organisationer, der tilbyder gratis, social rådgivning.

Foreningens vision er, at rådgivning til mennesker i svære livssituationer skal være let tilgængelig og af højeste kvalitet.  I Danmark findes der ingen anden regulering eller minimumskrav til disse gratis, sociale rådgivningstilbud, som tusindvis af mennesker kontakter hver dag.

Derfor er kvalitetsstemplet det eneste pejlemærke som rådssøgende kan bruge til at sikre sig, at de modtager rådgivning af ordentlig kvalitet.   Selvom vi nu har fået kvalitetsstemplet, stopper arbejdet med at løfte og sikre kvaliteten i vores rådgivning ikke her. Vi holder fokus på kvaliteten og om tre år skal vi igen igennem akkrediteringsprocessen.

Læs mere om akkrediteringsprocessen

Bliv frivillig facilitator og gør en forskel

Af

Nu kan du blive frivillig facilitator i et meningsfuldt forældrenetværk.

Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi sammen skaber inspirations- og netværksmøder for forældre til børn og unge med særlige behov.

Du deltager i et kort kursusforløb, der klæder dig på til at:

  • Planlægge og afholde netværksmøder i dit lokalområde.
  • Facilitere tillidsfulde samtaler med forældre, som ofte oplever et stort pres og behov for fællesskab. Her kan du glæde dig til et spændende webinar med Rikke Winckler med Forældresparring.dk.

Hvem kan blive frivillig facilitator?

Du kan blive frivillig facilitator, hvis:

  • Du har personlig erfaring med målgruppen – fx som forælder, bedsteforælder, ven eller fagperson.
  • Du har lyst til at gøre en forskel for nogen, du holder af og er måske nysgerrig på, hvordan man kan hjælpe uden at trænge sig på – eller lyst til som professionel at gøre noget ekstra ud over dit job.
  • Du har tid og vilje til at lytte, støtte og skabe rum for, at forældrene kan få et fællesskab med andre forældre.
  • Du har selv indflydelse på, hvor meget, med hvad og hvornår du engagerer dig.

Og hvad får du så ud af det?

  • Du bliver del af et meningsfuldt fællesskab og får mulighed for at gøre en forskel for andre.
  • Du modtager gratis kursus med inspiration og værktøjer til facilitering og mødeledelse.
  • Du får erfaring med at skabe trygge, rummelige fællesskaber. Og indblik i, hvad forældre kæmper med, og hvordan du kan støtte.
  • Du bliver en del af en landsdækkende indsats støttet af Social- og boligstyrelsen.
LÆS MERE OG TILMELD DIG HER

Berigtigelse: Vi har regnet forkert i vores beregning om udgifter til stu

Af

I et debatindlæg i Skolemonitor 2. maj fremførte vi, at kommunernes gennemsnitlige udgift pr. stu-elev er faldet med op mod 28 procent siden 2013. Vi gentog påstanden på vores Stu træf 10. april og i vores eget magasin i juni 2025. På den baggrund argumenterede vi for, at stu er under systematisk økonomisk pres, til skade for kvaliteten i de unges uddannelse.

Efterfølgende har Undervisningsministeriet gjort opmærksom på, at der i vores beregning manglede data fra en central kontogruppe, som også dækker stu-forløb finansieret under beskæftigelseslovgivningen. Når vi inkluderer disse udgifter i beregningen – hvilket vi burde have gjort fra starten – falder vores argumentation sammen: Udgiften pr. elev er ikke faldet, men snarere steget svagt i takt med elevtallet.

Vi har derfor regnet forkert. Det beklager vi.

Vi har som interesseorganisation et stort ansvar for at sikre saglighed, nøjagtighed og fairness i vores kommunikation – særligt når vi retter kritik mod politiske beslutningstagere. Vi værner om vores relationer til alle, der ønsker at bidrage til bedre rammer for unge med særlige behov, og vi vil gerne takke Undervisningsministeriet og Anni Matthiesen (V) for at gøre os opmærksomme på fejlen.

Vi arbejder nu videre med at forstå tallene bedre og sikre, at vi i fremtiden leverer dokumentation, som kan danne grundlag for et fælles og oplyst politisk grundlag – også når vi er uenige.

Tak for tilliden.

Mange hilsner

Esben Kullberg
Direktør, Ligeværd

Q&A: Hvad betyder beskæftigelsesreformen for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser?

Af

Hvad er hovedlinjerne i den nye politiske aftale om beskæftigelsesindsatsen?

Den nye politiske aftale lover “mere værdighed, større frihed og færre regler”. Beskæftigelsesreformen lægger op til afskaffelse af jobcentre, som vi kender dem, færre samtaler og mere lokal frihed. Målet er at skabe en mere effektiv og menneskelig beskæftigelsesindsats, men reformen rejser også spørgsmål om konsekvenserne for borgere med kognitive funktionsnedsættelser.

Hvilke muligheder ser Ligeværd i reformen?

Der er flere positive takter i reformen:

  • Der afsættes midler til civilsamfundsindsatser, bl.a. til Joballiancen, KLAPjob og Videnscenter om Handicap. Det er positivt – vi ved, at målrettede og helhedsorienterede indsatser, hvor civilsamfundet er involveret, virker for unge og voksne med kognitive udfordringer.
  • Kommunerne får større frihed til at tilpasse indsatsen – det kan skabe rum for skræddersyede løsninger, hvor borgerens behov og potentiale sættes i centrum.
  • Sanktioner over for udsatte borgere fjernes stort set. Det skaber et mere værdigt system, hvor tillid og relationer kan komme før kontrol.

Er afskaffelsen af jobcentrene en mulighed eller en ulempe?

Det kan være både og. Afskaffelsen af jobcentre indebærer, at kommunerne får frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen lokalt, hvilket kan føre til mere fleksible og tilpassede tilbud. For borgere med kognitive funktionsnedsættelser betyder det, at støtten kan blive mere individuelt tilrettelagt, men det afhænger af den enkelte kommunes prioriteringer og ressourcer.

Hvilke udfordringer ser Ligeværd i reformen?

Der er også væsentlige bekymringer.

  • Afskaffelsen af ressourceforløb og mentorordninger, uden garanti for at noget andet træder i stedet, kan ramme mennesker med kognitive funktionsnedsættelser hårdt. For mange er netop den langvarige, tillidsbaserede relation afgørende for at kunne tage skridt mod uddannelse eller job.
  • Når staten træder tilbage og overlader mere til kommunerne, øges risikoen for ulighed. Vi frygter, at mennesker med særlige behov i nogle kommuner vil opleve færre muligheder og støtte end i andre.
  • En samlet besparelse på 2,7 mia. kr. kan komme til at koste på kvaliteten. Hensigten er forenkling og frisættelse. Men besparelsen kan i praksis ende med at betyde færre ressourcer til individuelle indsatser. Det kan påvirke kvaliteten af støtten til unge og voksne med særlige behov negativt.

Hvad er Ligeværds vigtigste budskab i forhold til reformen?

Beskæftigelsesreformen rummer positive takter – især tillidsdagsordenen og civilsamfundsinddragelsen. Men vi må insistere på, at reformens frihed også bruges til at styrke de specialiserede og langsigtede indsatser for dem, der ikke bare kan og vil – men som har brug for støtte til at kunne og turde.
Vi vil komme til at følge udviklingen tæt, og vi står klar til dialog med både politikere og kommuner for at sikre, at mennesker med kognitive funktionsnedsættelser ikke bliver glemt i forenklingens navn.

​

Hvornår træder aftalen i kraft?

Aftalen om reform af beskæftigelsesindsatsen træder i kraft i to faser:​

Fase 1: Tidlige initiativer implementeres med ikrafttrædelse henholdsvis 1. februar 2026, 1. juli 2026 og 1. januar 2027 for de tiltag, der er forligsbelagt med forlig om førtidspension og fleksjob.​

Fase 2: Den nye hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ændringslove træder i kraft 1. januar 2027, hvilket omfatter alle resterende tiltag, herunder ny målgruppestruktur mv. ​

Se mere på side 13 i Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen: https://bm.dk/media/ymybm2xe/aftale-om-reform-af-beskaeftigelsesindsatsen.pdf


Læs mere om Ligeværds arbejde med beskæftigelse for unge med særlige behov