Nyheder

Børn er ikke “pisse dårligt opdragede” – de har brug for støtte og fællesskab

Af

Undervisningsministerens udmelding om en ny diagnose, PDO – “Pisse Dårligt Opdragede” – har sat sindene i kog. Og med god grund. Når børn, der kæmper i skolen, beskrives på den måde, risikerer vi at gøre sproget til et våben mod de mest sårbare. Og at lægge endnu en byrde på skuldrene af de forældre, der kæmper for, at deres børn skal have en hverdag, hvor de kan trives i skolen.

I Ligeværd møder vi næsten dagligt børn og unge i fare for skoleeksklusion, hvis udfordringer bunder i alt fra autisme og ADHD til traumer og mistrivsel. For dem er det ikke et spørgsmål om opdragelse, men om hvordan skolen møder deres behov. Men børns udfordringer viser sig sjældent entydigt, og derfor rammer ministerens provokerende kynisme en masse børn, som er i problemer i skolen.

Dilemmaet mellem individualitet og fællesskab

Som jeg læser ministerens ærinde, så handler det om forholdet mellem individualitet og fællesskab. Og indrømmet: Her står vi som samfund overfor et vanskeligt dilemma: Hvordan skaber vi plads til den individuelle mangfoldighed og gode trygge fællesskaber?

På den ene side har hvert barn ret til at blive set, forstået og støttet ud fra sine særlige forudsætninger. På den anden side har fællesskabet i klassen brug for rammer og ro for at kunne fungere. Hvis vi fokuserer ensidigt på individet, risikerer vi at opløse fællesskabet. Og hvis vi kun taler om fællesskabets krav, risikerer vi at mase børn med særlige forudsætninger ind i sammenhænge, de ikke magter.

Den svære opgave er at balancere – så fællesskabet bliver meningsfuldt netop fordi der er plads til forskellighed.

Voksnes ansvar for børnefællesskaber

Forskning i inklusion viser, at stærke relationer, tillidsfulde voksne og et anerkendende læringsmiljø er afgørende for den balance. Når lærere og pædagoger har tid og redskaber til at se både individet og gruppen, opstår et fællesskab, hvor børn lærer at leve med forskellighed.

Det kræver investeringer i skolen, ikke slogans der udskammer børn. Der er i hvert fald mig bekendt ingen forskningsmæssigt belæg for, at magt og udskamning skaber bedre og tryggere fællesskaber. Så det skulle man måske holde sig for god til som minister.

I stedet for at tale om børn som “pisse dårligt opdragede” må vi som voksne tage ansvar for at skabe de rammer, hvor individualitet og fællesskab kan berige hinanden. Det er nøglen til en inkluderende folkeskole, hvor alle børn får mulighed for at høre til.

Læs også Når systemet svigter børn med særlige behov

Ungeløftet: Joballiancen arbejder allerede på den måde, vi ønsker at møde de unge

Af

Joballiancen er en af de effektfulde indsatser, som kan bidrage til at indfri Ungeløftets målsætninger. Det blev tydeligt, da Ungeløftet gæstede Joballiancens netværk, hvor 12 eksisterende og potentielle partnere i Joballiancen mødte op.

”Der er stort overlap mellem den måde, vi i Ungeløftet ønsker at gå til de unge på, og den måde, Joballiancen arbejder med dem.”

Sådan lød det klare budskab, da Rebecca Holmberg Jensen, medlem af Ungeløftets sekretariat, gik på scenen og præsenterede Ungeløftet for medlemmerne af Joballiancens netværk for uddannelsessteder mandag den 8. september.

”Joballiancen har allerede et vidt forgrenet netværk til virksomheder og kommuner og samarbejder om en målgruppe, som er kompleks og har brug for et solidt skub i ryggen. Det er helt oplagt, at tænke de partnerskaber ind i Ungeløftet, hvor partnerskaber og ambitionen om at inddrage alle relevante kræfter er central” siger hun.

Gevinst for kommuner

Med Joballiancen kommer over 80% videre i beskæftigelse. Den dokumentation vækker kommunernes interesse og skaber grobund for samarbejde, fortæller Claus Tobler, direktør for Erhvervsskolen Vestjylland.

Han er en af dem, der allerede har haft succes med at implementere Joballiancen. Ifølge ham er Joballiancen ikke kun en gevinst for kommunerne og de unge, men også for skolen selv.

”Det har helt klart været en gevinst, at vi har organiseret os anderledes i forhold til den virksomhedsrettede indsats. Det betyder, at vi kan målrette vores indsatser langt bedre efter det, kommunerne efterspørger, når de skal have unge ud i virksomhederne.”

Claus Tobler efterfulgte Rebecca Holmberg Jensen på scenen, hvor han fortalte om de strategiske overvejelser i forbindelse med implementering af modellen.

”Noget af det vigtigste er at få et strategisk fokus: Passer Joballiancen ind i organisationens overordnede strategi? Hvis ikke bør man starte der. Det handler om at skabe de rette rammer og have en forretningsplan for, hvordan man vil nå i mål,” siger han.

Systemet klistrer

Ungeløftet er sat i verden for at få de 45.000 unge, som står uden for arbejdsmarkedet, med i fællesskabet. For systemet klistrer, som Rebecca Holmberg Jensen siger fra scenen. Når først de unge er kommet på offentlig forsørgelse, så er det svært at komme ud igen.

Hun var kommet til Aarhus for at lære, hvordan Joballiancen lykkes så godt, og den åbenhed er ny, men meget velkommen, fortæller Esben Kullberg, Ligeværds direktør.

Han er dog bekymret for, at kommunerne har fået alle pengene til at indfri Ungeløftets målsætninger. For hvordan sørger vi for, at kommunerne bruger pengene på de mest effektfulde indsatser?

”Det kan være en barriere. Ungeløftet bliver nødt til at løfte de indsatser frem, som har en ekstraordinær effekt, hvis deres målsætning skal lykkes,” siger han.

Temadagen samlede flere repræsentanter fra 12 eksisterende og potentielle partnere i Joballiancen til dialogen med Ungeløftet. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet har bevilget midler til at implementere indsatsen i nye partnerskaber mellem stu-steder, kommuner og virksomheder frem til 2028.

Læs mere om Joballiancen

10. september 2025

Ligeværds rådgivning LigeLinie har fået RådgivningsDanmarks kvalitetsstempel

Af
Ligeværds rådgivning Ligelinie har fået RådgivningsDanmarks kvalitetsstempel

Ligeværds rådgivning Ligelinie har fået RådgivningsDanmarks kvalitetsstempel. Det betyder, at rådgivningen har været igennem en vurdering af, hvorvidt tilbuddet lever op til en række fælles standarder for kvalitet i gratis, sociale rådgivningstilbud. I løbet af processen er vi blevet målt på en række kriterier inden for temaer som faglig tilgang og metode, kompetencer, ledelse, etik og lovgivning. Derfor er vi meget stolte af, at vi har fået kvalitetsstemplet.

Det viser både vores brugere og samarbejdspartnere, at vi leverer rådgivning af høj kvalitet til unge og voksne med særlige behov samt forældre til børn, unge og voksne med særlige behov.

Akkrediteringen udføres af RådgivningsDanmark, som er brancheforening for de almennyttige organisationer, der tilbyder gratis, social rådgivning.

Foreningens vision er, at rådgivning til mennesker i svære livssituationer skal være let tilgængelig og af højeste kvalitet.  I Danmark findes der ingen anden regulering eller minimumskrav til disse gratis, sociale rådgivningstilbud, som tusindvis af mennesker kontakter hver dag.

Derfor er kvalitetsstemplet det eneste pejlemærke som rådssøgende kan bruge til at sikre sig, at de modtager rådgivning af ordentlig kvalitet.   Selvom vi nu har fået kvalitetsstemplet, stopper arbejdet med at løfte og sikre kvaliteten i vores rådgivning ikke her. Vi holder fokus på kvaliteten og om tre år skal vi igen igennem akkrediteringsprocessen.

Læs mere om akkrediteringsprocessen

Bliv frivillig facilitator og gør en forskel

Af

Nu kan du blive frivillig facilitator i et meningsfuldt forældrenetværk.

Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi sammen skaber inspirations- og netværksmøder for forældre til børn og unge med særlige behov.

Du deltager i et kort kursusforløb, der klæder dig på til at:

  • Planlægge og afholde netværksmøder i dit lokalområde.
  • Facilitere tillidsfulde samtaler med forældre, som ofte oplever et stort pres og behov for fællesskab. Her kan du glæde dig til et spændende webinar med Rikke Winckler med Forældresparring.dk.

Hvem kan blive frivillig facilitator?

Du kan blive frivillig facilitator, hvis:

  • Du har personlig erfaring med målgruppen – fx som forælder, bedsteforælder, ven eller fagperson.
  • Du har lyst til at gøre en forskel for nogen, du holder af og er måske nysgerrig på, hvordan man kan hjælpe uden at trænge sig på – eller lyst til som professionel at gøre noget ekstra ud over dit job.
  • Du har tid og vilje til at lytte, støtte og skabe rum for, at forældrene kan få et fællesskab med andre forældre.
  • Du har selv indflydelse på, hvor meget, med hvad og hvornår du engagerer dig.

Og hvad får du så ud af det?

  • Du bliver del af et meningsfuldt fællesskab og får mulighed for at gøre en forskel for andre.
  • Du modtager gratis kursus med inspiration og værktøjer til facilitering og mødeledelse.
  • Du får erfaring med at skabe trygge, rummelige fællesskaber. Og indblik i, hvad forældre kæmper med, og hvordan du kan støtte.
  • Du bliver en del af en landsdækkende indsats støttet af Social- og boligstyrelsen.
LÆS MERE OG TILMELD DIG HER

Tovholder søges til Unge For Ligeværds klub i Aarhus

Af
Tovholder søges til Unge For Ligeværds klub i Aarhus

Tovholder søges til Unge For Ligeværds klub i Aarhus

Vi søger en ny tovholder til vores fantastiske klub i Aarhus. Så har du lyst til at hjælpe unge med særlige behov med at få et aktivt fritidsliv, komme ud af ensomheden og blive en del af et fællesskab, så søg stillingen som tovholder hos os.

Unge For Ligeværd klub 8000C er et lokalt klubtilbud, som er en del af den landsdækkende organisation Ligeværd. Klubben holder åbent hver mandag aften mellem kl. 19-21, hvor tovholder og frivillige deltager og faciliterer rammerne. Klubaftenerne er for unge med særlige behov. De unge er alle over 18 år. Læs mere om Unge For Ligeværd her

Dine opgaver som tovholder

Som tovholder er din primære opgave at sikre klubbens drift, så klubtilbuddet består, og at medlemmerne og de frivillige føler sig godt tilpas. Du vil, i tæt samarbejde med klubbens frivillige og bestyrelse, stå for at sikre, at aktiviteterne på klubaftnerne matcher medlemmernes ønsker og behov. Klubbens bestyrelse består af demokratisk valgte medlemmer. Dine opgaver vil derudover være:

  • Planlægge samt afholde klubaftnerne sammen med de unge og frivillige
  • Planlægge samt afholde generalforsamling og bestyrelsesmøder for klubben hver 3. måned
  • Rekruttere nye frivillige til klubben
  • Være ansvarlig for klubbens mail og telefon samt være kontaktperson for sekretariatet i Ligeværd
  • Være ansvarlig for klubbens økonomi og administrative opgaver, herunder søge midler til klubbens drift

Klubbens nuværende tovholder fortsætter i klubben som frivillig og du har derfor mulighed for kvalificeret oplæring og sparring, så du kan blive den absolut bedste til jobbet!

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Du kommer til at gøre en stor forskel for nogle skønne unge mennesker
  • Du bliver en del af en dedikeret organisation og tovholder på et lokalt klubtilbud, som du i stor grad kan være med til at påvirke
  • Du bliver en del af et lokalt og landsdækkende skønt fællesskab
  • Du får mulighed for gratis at deltage i nogle af Ligeværds kurser og/eller på Ligeværds konferencer
  • Du opnår erfaring med hhv. foreningsarbejde og arbejde med unge med særlige behov

Det er dig vi står og mangler, hvis

  • Du er minimum 20 år og tør tage selvstændigt ansvar
  • Du kan lide at arbejde med mennesker og kaste dig ud i nye udfordringer og opgaver
  • Du er stabil i dit fremmøde, så de unge får deres klubaften
  • Du har kendskab til og forståelse for budgetter og regnskaber (eller lyst til at få det)

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på ca. 17 timer om måneden, og lønnen er 2.933,28 kr. + feriepenge.

Vi vender løbende tilbage på ansøgninger og stillingen er med opstart hurtigst muligt. Da ansøgningsperioden løber over sommerferien, kan der dog være lidt længere svartid.

 

Har ovenstående vakt din interesse, så send din ansøgning samt CV til UFL.klub8000c@gmail.com

Har du spørgsmål er du også meget velkommen til at skrive til ovennævnte adresse.

 

De bedste hilsner

Tovholder Jannie Dirksen
UFL-klubben i Aarhus

 

Download stillingsopslaget som pdf

Berigtigelse: Vi har regnet forkert i vores beregning om udgifter til stu

Af

I et debatindlæg i Skolemonitor 2. maj fremførte vi, at kommunernes gennemsnitlige udgift pr. stu-elev er faldet med op mod 28 procent siden 2013. Vi gentog påstanden på vores Stu træf 10. april og i vores eget magasin i juni 2025. På den baggrund argumenterede vi for, at stu er under systematisk økonomisk pres, til skade for kvaliteten i de unges uddannelse.

Efterfølgende har Undervisningsministeriet gjort opmærksom på, at der i vores beregning manglede data fra en central kontogruppe, som også dækker stu-forløb finansieret under beskæftigelseslovgivningen. Når vi inkluderer disse udgifter i beregningen – hvilket vi burde have gjort fra starten – falder vores argumentation sammen: Udgiften pr. elev er ikke faldet, men snarere steget svagt i takt med elevtallet.

Vi har derfor regnet forkert. Det beklager vi.

Vi har som interesseorganisation et stort ansvar for at sikre saglighed, nøjagtighed og fairness i vores kommunikation – særligt når vi retter kritik mod politiske beslutningstagere. Vi værner om vores relationer til alle, der ønsker at bidrage til bedre rammer for unge med særlige behov, og vi vil gerne takke Undervisningsministeriet og Anni Matthiesen (V) for at gøre os opmærksomme på fejlen.

Vi arbejder nu videre med at forstå tallene bedre og sikre, at vi i fremtiden leverer dokumentation, som kan danne grundlag for et fælles og oplyst politisk grundlag – også når vi er uenige.

Tak for tilliden.

Mange hilsner

Esben Kullberg
Direktør, Ligeværd

Q&A: Hvad betyder beskæftigelsesreformen for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser?

Af

Hvad er hovedlinjerne i den nye politiske aftale om beskæftigelsesindsatsen?

Den nye politiske aftale lover “mere værdighed, større frihed og færre regler”. Beskæftigelsesreformen lægger op til afskaffelse af jobcentre, som vi kender dem, færre samtaler og mere lokal frihed. Målet er at skabe en mere effektiv og menneskelig beskæftigelsesindsats, men reformen rejser også spørgsmål om konsekvenserne for borgere med kognitive funktionsnedsættelser.

Hvilke muligheder ser Ligeværd i reformen?

Der er flere positive takter i reformen:

  • Der afsættes midler til civilsamfundsindsatser, bl.a. til Joballiancen, KLAPjob og Videnscenter om Handicap. Det er positivt – vi ved, at målrettede og helhedsorienterede indsatser, hvor civilsamfundet er involveret, virker for unge og voksne med kognitive udfordringer.
  • Kommunerne får større frihed til at tilpasse indsatsen – det kan skabe rum for skræddersyede løsninger, hvor borgerens behov og potentiale sættes i centrum.
  • Sanktioner over for udsatte borgere fjernes stort set. Det skaber et mere værdigt system, hvor tillid og relationer kan komme før kontrol.

Er afskaffelsen af jobcentrene en mulighed eller en ulempe?

Det kan være både og. Afskaffelsen af jobcentre indebærer, at kommunerne får frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen lokalt, hvilket kan føre til mere fleksible og tilpassede tilbud. For borgere med kognitive funktionsnedsættelser betyder det, at støtten kan blive mere individuelt tilrettelagt, men det afhænger af den enkelte kommunes prioriteringer og ressourcer.

Hvilke udfordringer ser Ligeværd i reformen?

Der er også væsentlige bekymringer.

  • Afskaffelsen af ressourceforløb og mentorordninger, uden garanti for at noget andet træder i stedet, kan ramme mennesker med kognitive funktionsnedsættelser hårdt. For mange er netop den langvarige, tillidsbaserede relation afgørende for at kunne tage skridt mod uddannelse eller job.
  • Når staten træder tilbage og overlader mere til kommunerne, øges risikoen for ulighed. Vi frygter, at mennesker med særlige behov i nogle kommuner vil opleve færre muligheder og støtte end i andre.
  • En samlet besparelse på 2,7 mia. kr. kan komme til at koste på kvaliteten. Hensigten er forenkling og frisættelse. Men besparelsen kan i praksis ende med at betyde færre ressourcer til individuelle indsatser. Det kan påvirke kvaliteten af støtten til unge og voksne med særlige behov negativt.

Hvad er Ligeværds vigtigste budskab i forhold til reformen?

Beskæftigelsesreformen rummer positive takter – især tillidsdagsordenen og civilsamfundsinddragelsen. Men vi må insistere på, at reformens frihed også bruges til at styrke de specialiserede og langsigtede indsatser for dem, der ikke bare kan og vil – men som har brug for støtte til at kunne og turde.
Vi vil komme til at følge udviklingen tæt, og vi står klar til dialog med både politikere og kommuner for at sikre, at mennesker med kognitive funktionsnedsættelser ikke bliver glemt i forenklingens navn.

​

Hvornår træder aftalen i kraft?

Aftalen om reform af beskæftigelsesindsatsen træder i kraft i to faser:​

Fase 1: Tidlige initiativer implementeres med ikrafttrædelse henholdsvis 1. februar 2026, 1. juli 2026 og 1. januar 2027 for de tiltag, der er forligsbelagt med forlig om førtidspension og fleksjob.​

Fase 2: Den nye hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ændringslove træder i kraft 1. januar 2027, hvilket omfatter alle resterende tiltag, herunder ny målgruppestruktur mv. ​

Se mere på side 13 i Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen: https://bm.dk/media/ymybm2xe/aftale-om-reform-af-beskaeftigelsesindsatsen.pdf


Læs mere om Ligeværds arbejde med beskæftigelse for unge med særlige behov

Ny beskæftigelses-alliance ser dagens lys: STB-alliancen

Af

Unge med særlige behov opnår i alt for ringe grad en god tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vil en ny alliance med fokus på særligt tilrettelagt beskæftigelse (STB) ændre på.

Ligeværd har sammen med Gladfonden, Fonden Unges og LEV taget initiativ til at starte en ny alliance, STB-alliancen, som skal sikre unge med kognitive funktionsnedsættelser en vej ud i beskæftigelse.

 

”Ligeværds analyse om stu-elevers tilknytning til arbejdsmarkedet viser, at vi faktisk ikke er blevet bedre til at hjælpe de unge videre fra stu og i job i den seneste 10 år. Der er derfor behov for, at vi går sammen og løfter opmærksomheden på de særligt tilrettelagte beskæftigelsesindsatser som virker, men som kun i alt for ringe grad bliver brugt. Vi er derfor ca. 20 civilsamfundsorganisationer og uddannelsesaktører, der er gået sammen for at løfte opmærksomheden på det, vi kalder Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse, STB. Med STB-alliancen ønsker vi dels af gøre opmærksom på de gode indsatser der allerede findes og arbejde på, at lovgivningen på beskæftigelsesområdet bliver tilpasset, så også mennesker med kognitive udfordringer og handicap kan få en tilknytning til arbejdsmarkedet.” siger Esben Kullberg, som har taget initiativet til at samle medlemmerne.

 

Når cirka 1.700 unge med særlige behov hvert år færdiggør stu, kommer kun 6 % i job eller uddannelse, mens resten overgår til offentlig forsørgelse. Tre år senere er kun omkring 20 % af en årgang videre i job eller uddannelse. Gennem et projekt har Ligeværd udviklet Joballiancen, som er Ligeværds bud på et særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb. 140 unge fra fem forskellige stu-steder deltog i projektet over en periode på fire år. 81 % var i job eller uddannelse ved projektets afslutning.

Læs mere om Joballiancen

Maj 2025